Headhunterbranchen lover at levere flere kvindelige kandidater

Headhunterbranchen, der har været under beskydning for at levere for få kvindelige kandidater til topposter i dansk erhvervsliv, vil bestræbe sig på at få flere kvinder på kandidatlisterne. Syv virksomheder i branchen arbejder på et charter.

Headhunterbranchen er på vej med et initiativ, der skal sikre flere kvinder i kandidatfeltet og dermed flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. Scanpix/Iris

Headhuntere leverer ikke nok kvindelige kandidater til ledige poster i toppen af dansk erhvervsliv. De tager den nemme løsning. De har arbejdet på samme måde i 25 år, og vi må presse headhunterne for at få kvinder på kandidatlisten.

Sådan har det den seneste tid lydt fra flere virksomheder, der har kritiseret headhunterbranchen, som i øvrigt er en mandsdomineret branche, når man ser på kønsfordelingen blandt de toneangivende headhunterfirmaer.