»Det er fantastisk at kunne hjælpe folk med at få deres allerhøjeste ønske opfyldt«

Kathrine Birch Petersen har på mange måder et misundelsesværdigt arbejde. Hun er læge, og hun hjælper folk med at få børn. Men hun er også direktør for en fertilitetsklinik og har derfor måttet tackle store udfordringer i de seneste coronamåneder.

Kathrine Birch Petersen er direktør for VivaNeo Stork Fertilitetsklinik. Hun har oplevet stor velvilje fra samarbejdspartnere og det offentlige under coronakrisens værste uger. Thomas Lekfeldt

Det er nok menneskeligt at søge mening i sit arbejde. Det kan man gøre på forskellige niveauer, men nogle er så heldige, at deres jobfunktion i sig selv indebærer noget, som de fleste nok vil nikkende anerkendende til og betegne som særdeles meningsfuldt.

Den situation er Kathrine Birch Petersen i. Hun er på den ene side uddannet læge med speciale i gynækologi og fertilitetsbehandling. Hun er på den anden side direktør for de to privatejede fertilitetsklinikker Ciconia i Aarhus og Stork Klinik i København.