Nedlukninger, fyringer, hjemsendte medarbejdere og hjælpepakker. Foråret 2020 blev en hård nyser for arbejdende borgere. De makroøkonomiske tal viser, at krisens konsekvenser har gjort ondt over en bred kam. Vi går givetvis alle sammen og håber, at vi snart kan tale om coronakrisen i datid.
Virusudbruddet har været og er stadig dødelig alvor. Umiddelbart kan det måske være svært at finde lyspunkterne i oplevelsen, men graver man lidt, så findes de faktisk. De er derude. Historierne er der. Man skal bare lede grundigt nok – og måske endda kigge indad.