Det er ikke blot som individer, at vi oplever de økonomiske konsekvenser af den krig, som startede, da de russiske kampvogne rullede ind over grænsen til Ukraine i februar sidste år. Et væld af virksomheder mærker også konsekvenserne – og det på ganske kontant vis.
En af de brancher, som i høj grad har mærket efterveerne af krigsudbruddet, er mediebranchen. Den oplever i krisetider typisk faldende annonceindtægter samt mindre salg, fordi mediebrugerne holder pungen i lommen.