Danmark har haft sin første kvindelige statsminister, sin anden kvindelige statsminister, sin første kvindelige nationalbankdirektør, sin første kvindelige formand for Folketinget, sin første kvindelige formand for LO (nu FH), sin første kvindelige administrerende direktør for gruppen af eliteaktier på fondsbørsen, og Danmark har såmænd også haft sin første kvindelige bestyrelsesformand for et selskab i aktiernes eliteindeks.
De fleste kan oven i købet sætte navn på de fleste af eksemplerne – Helle Thorning-Schmidt, Mette Frederiksen, Bodil Nyboe Andersen, Pia Kjærsgaard, Lizette Risgaard og Stine Bosse. Nogen i søvne. Den sidste er mere ukendt, nemlig formanden for ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, den franske forretningskvinde Dominique Reiniche.