Vi låner færre bøger på bibliotekerne: »Mange foretrækker at købe en ny bestseller frem for at låne den«

Børn forbinder læsning med pligt og ikke glæde, og det vil Danmarks Biblioteksforening gøre noget ved. Til gengæld er bibliotekets rum stadig lige brugt – af blandt andre indvandrerkvinder.

Børn skal genfidne glæden ved at fordybe sig i læsning, mener Danmarks Biblioteksforening, der sammen med en række organisationer har taget initiativ til en national læsestrategi. Arkiv/modelbillede: Lars Rievers Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Rievers
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke besøgstallet, der halter på folkebibliotekerne. Unge og ældre danskere er stadig flittige brugere af bibliotekernes arrangementer og tilbud. Men bogudlånet er faldet, viser nye tal fra Danmarks Statistik, og derfor har Danmarks Biblioteksforening taget initiativ til en national indsats for at fremme læselysten.

Særligt bekymrer det bibliotekarerne, at undersøgelser viser, at læseglæden blandt børn og unge i Danmark er væsentligt lavere end i andre lande. Sammen med en række samarbejdspartnere i det offentlige og private har foreningen lavet et oplæg til en »national læsestrategi«, som skal til høring på Christiansborg den 11. september.

I et oplæg til høringen slås det fast, at bogen i dag er i skarp konkurrence med Netflix, mobilspil og influencervideoer på YouTube. Men bibliotekerne har ikke givet op.

»Undersøgelser viser, at danske børn forbinder det med skole og pligt at læse fremfor nydelse. Vi skal sørge for, at der kommer en ny generation af børn og unge, der synes det er fedt at fordybe sig i en bog, for vi har brug for at styrken evnen til fordybelse og der kan læsning noget helt specielt,« siger direktør i Danmarks Bibliotekarforening, Michel Steen-Hansen.

Nye bøger

Men konkurrencen fra elektroniske spil og medier er ikke hele forklaringen. Ifølge Danmarks Statistik er udlånet af fysiske bøger (af papir) på ti år faldet med 16 procent.

Hos Danmarks Biblioteksforening vurderer formand, Steen Bording Andersen, at statistikken er et udtryk for forskellige tendenser. Ud over at folk låner og læser mere digitalt i form af e-bøger og lydbøger, trækker det ned på udlånet af fysiske bøger, at bibliotekerne mange steder ikke kan følge med efterspørgslen på nye titler.

»Bibliotekerne er udfordret på ressourcerne til at forny samlingerne. Hvis folk ikke kan finde nye titler, eller skal vente for længe på at låne dem, opgiver de,« siger Steen Bording Andersen.

Dertil kommer, at liberaliseringen af bogmarkedet har medført, at mange i dag køber krimier i supermarkedet fremfor at låne dem på biblioteket, siger Michel Steen-Hansen.

»Danskerne er blevet mere velstående. Mange foretrækker at købe en ny bestseller frem for at låne den, men det bibliotekerne så kan sætte i stedet, er arrangementer om bøger og med forfattere, for det søger folk stadig mere,« siger Michel Steen-Hansen.

Mange besøgende

Det faldende udlån står i kontrast til besøgstallet på landets biblioteker, der med 38 millioner årlige besøgende var på samme niveau som sidste år.

»Bibliotekerne har været gode at samle op på danskernes nye behov for at samles om litteraturen, det være sig i form af læsekredse, forfattermøder og skriveværksteder,« siger Michel Steen-Hansen.

Den årlige kulturvaneundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at to brugergrupper i særlig grad bruger bibliotekerne, nemlig de højtuddannede og indvandrere og efterkommere.

»Bibliotekerne bliver opfattet af indvandrere og efterkommere som et sted, hvor man kan opleve at være en del af et fællesskab og finde viden, viser vores tidligere undersøgelser« siger Michael Steen-Hansen.

I ghettoområder kan det dreje sig om indvandrerkvinder, der opfatter biblioteket som et »trygt rum«, hvor de kan deltage i sociale aktiviteter med hinanden. Michael Steen-Hansen peger på Aarhus kommunes succes med et projekt for indvandrerkvinder kaldet »Vi læser avisen – sammen«, hvor kvinder med anden etnisk baggrund lærte dansk og noget om danske samfundsforhold ved at læse dagens aviser sammen med en bibliotekar.