»Der er ingen tvivl om, at vi har et problem med de der mænd«

Det er – stadig – kvinder, der går i teatret, på biblioteket og til rundvisning. Det er kvinder, der bærer kulturlivet. Mænd vil hellere slappe af. »Mange er socialiseret til at have et hovedfokus på arbejdsmarkedet, og når de så kommer hjem, vil de bare hvile,« som en mandeforsker siger.

De danske kulturforbrugere er pirmær kvinder, viser undersøgelse. Tidligere har man lavet saloner kun for kvinder på Østre Gasværk på Østerbro og cigarsaloner til mændene. Billedet her er fra en salon med en operasanger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Vandall Ørtvig

Oliver går aldrig i teatret. Han kan ikke huske, hvornår han sidst var på en udstiling, og han har ingen planer om at besøge en i nærmeste fremtid.

Til gengæld har han allerede nu købt billetter til tre koncerter, der finder sted i løbet af den næste måned.

Dermed er den 46-årige Hellerup-borger en meget tydelig repræsentant for en af de grupper, som kulturlivet har svært ved at fange. Ikke fordi han kommer fra en anden kultur, ikke han er uoplyst eller har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Oliver læser to aviser hver dag, og penge mangler han ikke. Han fravælger bare kulturen.

»Når jeg går ud, vil jeg gerne interagere med mine venner. Til en koncert kan man bevæge sig rundt, man kan gå ud og snakke, og man kan få nogle øl,« siger han. Der er en vis glæde i hans stemme.

Han er heller ikke alene med sin holdning. Ifølge den nyeste Kulturvaneundersøgelse fra Danmarks Statistik er ti ud af de 14 kulturaktiviteter mere populære blandt kvinder end blandt mænd. Det er damer, der i 71 pct. af tilfældene læser skønlitteratur. 33 pct. af kvinder har for nylig været i teatret mod 22 pct. af mændene. Desuden har flere kvinder end mænd set film på det store lærred inden for de seneste tre måneder.

Hvis mænd skal dyrke kulturen, ser de TV-serier eller går til koncert.

»I teatret skal man sidde stille, og hvis man skal tisse, må man holde sig, fordi man ikke vil genere alle de andre på rækken,« som Oliver siger. Han er ikke ironisk.

Faktisk betyder det med publikumsrækkerne en hel del.

Mænd vil bare gerne slappe af
Problemerne med at få mænd hen til billetlugen er ikke nye.

Den tidligere Kulturvaneundersøgelse, der blev udklækket i 2012, viser også, at kvinder er større kulturforbrugere end mænd. Det er kvinder, der vugger kulturlivet fremad. Engagerede kvinder, der holder sig orienterede og går til oplæsningsarrangementer, forestillinger og foredrag. De mænd, der sidder på stolerækkerne, er ofte hevet med af deres mor, søster, kone eller veninde.

»Jeg må jo indrømme, at det er noget, jeg godt kan genkende fra mig selv,« nærmest hvisker mandeforsker Kenneth Reinicke i telefonen fra Roskilde Universitet.

Reinicke kender ingen undersøgelser, der viser, hvorfor mændene vælger kulturen fra. Men han vil gerne komme med et par bud. Også selv om han måske får »alle mændene på nakken«.

Mandeforsker Kenneth Reinicke

»Mange mænd er socialiseret til at have et hovedfokus på arbejdsmarkedet, og når man så kommer hjem, vil man bare hvile. «


»Den eftertænksomhed og reflektion, det kræver at gå i teatret, er måske ikke så meget for mænd. Der har kvinder nok et større ønske om at blive beriget. Der er også flere kvinder, der går i kirke, mens mange mænd godt kan nøjes med at komme der til barnedåb og konfirmation, indtil de bliver båret ind til deres egen begravelse,« siger Reinicke, der skyder på, at meget af det handler om tradition.

»Mange mænd er socialiseret til at have et hovedfokus på arbejdsmarkedet, og når de så kommer hjem, vil de bare hvile. Derfor kan det virke interessant at gå ind og se en Jussi Adler-Olsen-film med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen. Og lidt mindre tillokkende at sætte sig ind i en teatersal, hvor man skal i kontakt med sin følesesmæssige intelligens.«

Reinicke siger det ikke nedladende, bare konstaterede. Ligesom han også konstaterer, at mænd er ret »instrumentelle«. De vil gerne have deres arbejde og deres frihed. I den forstand kan det virke »femininseret at sidde og dvæle ved kunstneriske udfoldelser«.

Kan mænd få noget med hjem?
Det er tit sådan sproget er omkring kulturen. I hvert fald den del af kulturlivet, som kvinderne dominerer. Man taler om »indhold«, man taler om »at spejle sig«. Og på den måde understøtter man ideen om at f.eks. teatret er en feminin kunstart. Måske er det derfor, at mange mænd bliver væk.

»Der er ingen tvivl om, at vi har et problem med de der mænd,«  som teaterforsker Stig Jarl siger. Det er 15 år siden, han selv undersøgte forskellene. Dengang viste en undersøgelse et brud. Indtil da havde der nemlig været flere mænd, der købte teaterbilletter. Nu begyndte kvinderne at købe. Spurgte man ind til resultatet, viste det sig dog, at det hele tiden havde været kvinderne, der bestemte, hvad der skulle købes billetter til. De havde bare ladet mændene stille sig i kø. I 2004 fandt kvinderne selv dankortene frem.

Når det kommer til koncerter, er mændene på. Live musik er en aktivitet, som opnår lige stor popularitet hos begge køn, ifølge Kulturvaneundersøgelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

»Der er stadig mange mænd, der går i teatret, fordi deres koner vil gerne vil have dem med. Udfordringen er altså ikke at få dem indenfor. Udfordringen er at sørge for, at de har fået noget ud af det, når de går ud igen. I den forstand gad jeg godt læse en undersøgelse af, hvad, mænd synes, er attraktivt at se på for eksempel teatret. Men det kræver jo, at kulturlivet retter sig ind efter det. At de tør målrette deres tilbud efter kunderne. Hvilket igen kræver et opgør med hele tanken om kunsten som en autonom størrelse, der er lavet for sin egen skyld,« siger Stig Jarl.

Uanset hvorfor man laver kunst, er der ingen, der bryder sig om tomme sale. Det gælder også på Nørrebro Teater, hvor man er blevet del af EU-projektet Adeste+, der undersøger, hvem der går i teatret og hvorfor.

Blandt konklusionerne er, at nybegyndere ofte føler sig fanget i teatersalen, fordi de ikke kan gå undervejs. Nøjagtigt som Oliver siger. Til gengæld viser det sig, at det hjælper, at man gerne må tage drikkevarerne med ind i salen. Det får folk til at føle sig velkomne. Direktør for Nørrebro Teater, Mette Wolf, understreger, at undersøgelsen har gjort hende klogere på, hvad nybegyndere tænker, når de kommer på et teater.

»Der er mange, der oplever det som en fremmedgørende oplevelse. For eksempel forstår de ikke, at klokken ringer ind efter pausen to gange. De skynder sig ind i salen efter første ring, og så sidder de måske og føler sig dumme, når de opdager at de fleste andre stadig står og holder frikvater i foyeren,« siger Mette Wolf, der i øvrigt kan glæde sig over, at 56 pct. af hendes billetkøbere sidste år var mænd.

»Det er faktisk ikke noget, vi er gået bevidst efter,« indrømmer teaterdirektøren.
»Men vi kan se, at mændene især kommer til vores mere samfundsrettede forestillinger. Der er flest kvinder til vores fyraftenssang og flere mænd til vores politiske saloner. Så jeg oplever, at vores publikum er ret mangfoldigt.«

Det er kvinder, der bærer kulturlivet. Som her i 2009, hvor musicalen Mamma Mia havde udlovet fribiletter og en romantisk middag til den første i billetkøen med brudekjole på. Tilbuddet gjaldt i øvrigt også mænd Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Mette Wolf understreger, at det ikke nødvendigvis er et mål at begge køn kommer lige meget. Mændene må bare ikke føle sig ekskluderet.

Den vurdering er Danmarks Biblioteksforening enig i. Direktør Michel Steen-Hansen påpeger, at det er vigtigt, at mænd opdager de sider af biblioteket, der kan give dem noget. Af samme grund har Københavns Kommune gjort en del ud af lave tilbud til unge mænd – især lavtuddannede, unge mænd. Netop fordi de følte, at de havde noget at bidrage med til den brugergruppe.

»Men derudover læser kvinder flere  bøger. Og der er også flere mødre, der laver ting med de helt små børn, og her er bibliotekerne ofte en god ramme. Der er altså en grund til, at kvinderne præger bibliotekerne så meget,« siger Michel Steen-Hansen.

Skal skovhuggere gøre noget for kulturen?
Det er altså sådan, det er. Som stolte kulturbærere er det kvinderne, der holder teatrene, biograferne og bibliotekerne i gang.
Og da der endnu ikke er lavet større analyser af mændenes grund til at blive væk, bliver det et åbent spørgsmål. Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 er det nærmeste, vi kommer. Heri svarer 62 pct. af de mænd, der bliver væk, at teatret ikke »interesserer dem«.

Og det er jo et vidt begreb.

Henrik Hartmann

»Hvis man bare går ind og ser på nogle kedelige samtaler, der ikke handler om noget, kan man lige så godt hænge sig i en brugt bodystocking.«


»Det kan godt være, at jeg bliver sagsøgt af #MeToo, når jeg siger det her,« begynder tidligere teaterdirektør Henrik Hartmann. »Men der er jo forskel på kønnene. Mænd kommer, når de føler, at det handler om dem. Som teaterdirektør på Betty Nansen var jeg med til at opsætte Peer Gynt med en masse stand-uppere, og der kom masser af mænd. Det samme gjaldt, da vi lavede en forestilling om politik, hvor publikum selv skulle stemme. Hvis man f.eks. laver noget spilbetonet og interaktivt, så tiltaler det mænd«.

Også Henrik Hartmann, der nu er leder af ungdomsprojektet C:NTACT, mener, at der er et problem med det sprog, teatrene bruger om sig selv.

»Vi skal holde op med at tale om, hvor klogt teatret er. Jeg synes tit, at teatret bliver fastholdt i en rolle, hvor det skal være fint og gammelt. Men hvis man bare går ind og ser på nogle kedelige samtaler, der ikke handler om noget, kan man lige så godt hænge sig i en brugt bodystocking. Mænd vil gerne spejle sig. De vil gerne se noget, de genkender, og som de kan grine af eller være del af. Og det behøver altså ikke at være en forestilling, hvor en masse svedende skovhuggere render rundt i lavtaljede cowbokser. Hvem gider i øvrigt se på det,« spørger Hartmann.

Vi lader spørgsmålet stå et øjeblik. For måske besvarer det faktisk sig selv. Det kunne godt være noget for ... kvinder.