Kære datter.
Jeg skriver til dig her, selv om jeg godt ved, at du nok ikke læser det endnu. Du er stadig i en alder, hvor X Factor er vigtigere end fordelingspolitik, og sådan skal det også være. Men i dag er en særlig dag, og hvis du vågnede hos mig, ville jeg fortælle dig om den. Sådan er det at være delebarn. Vi trevler tiden op som en gammel trøje, vi aldrig får strikket sammen igen. Om en uge, når vi ses igen, vil denne dag være en af de mange, der forsvandt for os. Så føles det allerede for sent.
Del:
