»Daddy let me know that I'm your only girl. The only man that I need in this gangster world.«
Sådan lyder det, når unge piger deler videoer af politikeren Alex Vanopslagh (LA) på TikTok, mens nogle af dem hedt vifter med hånden.
Den 31-årige partiformand er blevet voldsomt populær på det sociale medie, og især blandt den unge del af befolkningen har Vanopslagh fået en status af mere seksuelt ladet karakter.
De unge piger uploader hyppigt TikTok-videoer af ham og med ham under hashtagget #DaddyVanopslagh og med sangen »A Gangster’s Wife« hvorfra linjerne i indledningen af denne artikel kommer, kørende i baggrunden.
»A Gangster’s Wife-trenden« går ud på, at man som bruger viser en kæreste, en lækker mand eller lignende, tiltaler personen som »Daddy« og henviser til, at man er »Daddy’s only girl«.
Alex Vanopslagh er også selv aktiv på TikTok, hvor hans egne videoer på Liberal Alliances profil har opnået flere tusinde visninger. Profilen har nu opnået over en million likes samt næsten 80.000 følgere.
»Hans valgkamp er jo enormt fokuseret på brugen af sociale medier, og det virker ikke til, at det afskrækker nogen af vælgerne,« siger Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
I et indslag på P3 i programmet »Påstand mod Påstand« er Vanopslagh blevet spurgt, hvorvidt han gerne vil kaldes »Daddy Vanopslagh« af hans folketingsgruppe – dette på baggrund af de mange »A Gangster’s Wife«-TikTok-videoer.
Her svarer han: »Jaaaaa, det kunne da være meget fedt.«
Forskel på mænd og kvinder
B.T. har også spurgt ham direkte på TikTok, hvordan han har det med, at unge piger kalder ham daddy, hvortil han smiler og løfter øjenbrynene.
Hans kvindelige kollega Pernille Skipper, folketingsmedlem for Enhedslisten, ser derimod et problem i seksualiseringen af hende selv. Hun har så sent som tirsdag i denne uge lagt et opslag på det sociale medie Instagram, hvor hun afviser, at hendes politiske resultater skulle være affødt af hendes »kønne udseende«, som reaktion på en en klumme i Information af Lasse Ellegaard, hvor han skrev, at det var et udtryk for kynisme, når Enhedslisten de seneste tre gange har valgt unge kvinder som partiets ansigt udadtil.
Kenneth Reinicke, der er lektor på Center for Køn, Magt og Mangfoldighed ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet mener, at kvinder i højere grad skal stå til ansvar for deres udseende:
»Vi kan specielt være kritiske over for kvindelige politikere, som profilerer sig som feminister,« siger han.
Han påpeger også, at betingelserne for at være mand i politik har ændret sig markant, hvilket Vanopslagh i høj grad har formået at tage til sig:
»Han kan gøre meget af det med et glimt i øjet, samt være charmerende og forførende. Det er lettere for Vanopslagh at fremstå som en moderne mand, der godt må snakke om køn.«
Karina Kosiara-Pedersen siger, at der er forskel på kvinders og mænds ageren i den politiske arena, men også en ideologisk forskel i forhold til, hvad de enkelte politikere kan tillade sig:
»Der er helt klart en forskel på kvinder og mænd. Studier viser, at vælgerne har nogle kønsstereotyper, der skelner mellem, hvordan en kvinde og mand ideologisk set skal opføre sig som politiker.«
Kenneth Reinicke taler ind i samme pointe, da han påpeger, at kvinder skal være mere påpasselige, når det kommer til italesættelsen af køn og ligestilling:
»Så snart du som kvinde åbner munden og italesætter køn og ligestilling, skal du passe mere på. Men som mand fremstår du som en, der har forstået nogle problematikker, som mænd normalt ikke italesætter, og på den måde fremstår du nytænkende og modig – mænd og kvinder vurderes på helt forskellige kriterier.«
Pernille Skipper pointerer yderligere på Instagram, at der er et anderledes sæt spilleregler for dét at være kvinde i politik og mener, at det er misforstået, hvis man tror, at seksualisering af en kvindelig politiker kan bringe hende til tops:
»Hvis man virkelig tror, at man kan nå så langt og levere så meget på at være ung og køn kvinde, så er man ikke bare sexist. Man har heller ikke forstået, hvad dansk politik egentlig består af.«
Karina Kosiara-Pedersen siger, at det er forventeligt, at der er forskel på, hvordan kvinder og mænd fremstilles i en valgkamp – specielt når det gælder et seksuelt udtryk:
»På den måde er der også forskel på, hvordan kvinder og mænd kan bruge deres seksualitet og køn.«
Seksualiseringen lader altså ikke til at spænde ben for Vanopslagh eller underminere hans politiske position på samme måde, som den ville gøre for en af hans kvindelige modstandere, lyder det.
Der kan ligefrem ses en fordel ved det, siger Kenneth Reinicke:
»Der er kommet nye betingelser for at være mand, hvor man på mere legitim vis både kan fremstå seksualiseret, selvrefleksiv og sårbar. Hvis man kan gribe dem – som Vanopslagh har gjort – har man mulighed for at fremstå moderne, woke og rummelig.«
Flere politikere er nu fulgt i Vanopslaghs fodspor og er hoppet med på TikTok-bølgen – senest har Jakob Ellemann-Jensen også oprettet en brugerprofil på det populære sociale medie.
Om han kommer til at møde den samme form for popularitet vides ikke, men ifølge lektorerne er det ikke sandsynligt, at det vil skade hans omdømme som en seriøs og respekteret politiker.
»Mandlige politikere kan bedre end kvinder spille på deres seksualitet og stadig blive taget seriøst,« siger Kenneth Reinicke.
