Jakob Steen Olsen: Derfor talte prins Joachim ud på et fortov i Paris

Kommentar. Den svære toer: Hvorfor reagerede prins Joachim så skarpt, da hans børn i den forgangne uge fik frataget deres titler som prinser og prinsesse? Bag prinsens følelsesladede reaktion ligger en lang kamp for at få lov at være en aktiv del af Kongehuset, skriver Berlingskes kongehuskommentator.

Prins Joachim har siden 2019 boet i Paris. Hvad skal der ske, når hans stilling som forsvarsattaché ved Den Danske Ambassade udløber om et år? Det har Kongehuset ikke meddelt sig om. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Billederne talte for sig selv.

Hvis nogen skulle have overset, hvor dybfølt prins Joachim føler sig ramt i sin identitet på baggrunden af nyheden om, at hans børn fra årsskiftet får fjernet deres titler som prinser og prinsesse, behøver man blot se på Ekstra Bladets video, der fangede prinsen på et fortov i Paris.

Vrede, smerte og chok tegnede sig i ansigtet. Kroppen, stemmeføringen og pauserne fortalte om hans følelser. Men ordene var både knappe, velovervejede og præcise. Prinsen vidste, hvad han sagde.

Hvordan er det kommet dertil? Hvordan kan det være, at den prins, der ellers bedre end andre i Kongehuset har insisteret på at holde på formerne, pludselig føler, at han vil dele sin utilfredshed over sin mors beslutning med resten af verden? Hvordan kan vi være nået dertil, at han endda beskriver sit forhold til Dronningen som – sådan må man tolke det, han ikke siger og dermed siger – værende på et absolut nulpunkt?

For det første er han naturligvis oprigtigt opbragt over, at hans børn mister de titler, de ellers har fået i vuggegave. Han synes, det er uretfærdigt.

For det andet er han også rystet over en proces, hvor han føler, at Dronningen er kørt hen over ham og med få dages varsel har meldt ud om beskæringen af Kongehuset, til trods for, at hendes yngste søn var blevet stillet en helt anden tidsplan i udsigt.

Prins Joachim og prinsesse Marie med prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena i forbindelse med fejringen af Dronningens 50-års regeringsjubilæum. Fold sammen
Læs mere
Foto: FD.

For det tredje er han formodentlig rasende over – prins Joachim er både et meget følsomt og et meget ærekært menneske – at hoffet havde meddelt, at han havde været orienteret i månedsvis, hvilket var et modsvar på ekshustruen grevinde Alexandras ord om, at budskabet kom som »lyn fra en klar himmel«. Hoffets oplysninger var ifølge prins Joachim ikke den hele sandhed, for man havde skitseret, at ændringerne først ville finde sted, når børnene fyldte 25. Pludselig var det lavet om: »Jeg fik fem dage.«

Men måske var der også en fjerde grund. Noget andet og mere, som har gjort, at prinsen tog bladet fra munden. En følelse af, at nok var nok.

Længe næret følelse

Når det, at hans børn får frataget deres titler, gør så stort et indtryk på prins Joachim, må det naturligvis også handle om den behandling, prinsen selv føler, han er blevet udsat for i Kongehuset. Børnenes følelse af at være »udstødte« er en følelse, han selv længe har næret, men som han nu har fået den endegyldige bekræftelse på: Der er ikke plads til ham og hans familie i det danske kongehus, hvor man i stedet vil satse udelukkende på Kronprinsparret og dets børn.

Lad os lige spole tiden tilbage til 1978. Her testamenterede det barnløse grevepar Schack deres slot Schackenborg i Møgeltønder til den dengang kun niårige prins Joachim. Kongehuset betalte i realiteten et millionbeløb for slottet og dermed for en fast udstukket fremtid for prins Joachim. Allerede her blev en livsbane nemlig fastlagt for den fremtidige konges et år yngre lillebror. Hvad enten han ville det eller ej: Han skulle være landmand. En forpligtelse, han loyalt tog på sig, da han – efter giftermålet med Alexandra Manley i 1995 – flyttede ind på slottet.

Ved samme lejlighed fik parret apanage. Hele landet havde taget godt imod den populære Alexandra, og parret blev betragtet som et reelt aktiv for landet på et tidspunkt, hvor Kronprinsen endnu ikke var trådt i karakter, og hvor ingen endnu havde hørt om en Mary Donaldson fra Tasmanien.

Sådan var det længe. Man kan sige, at man havde delt landet mellem sig, næsten som var der tale om middelalderens fyrster: Prins Joachim og prinsesse Alexandra var overvejende til stede i Jylland, resten af familien, herunder det Kronprinspar, som så dagens lys i 2004, regerede fra Amalienborg og omegn.

Rendte af gårde

Men da prins Joachim i 2014 måtte fraflytte Schackenborg, nu sammen med sin nye hustru, prinsesse Marie, solgte slottet og flyttede til en villa i Klampenborg, begyndte problemerne. Dels mente danskerne, at han rendte af gårde – i bogstaveligste forstand. I første omgang var forklaringen, at han ville være tættere på sine børn, men i realiteten – det erkendte prinsen senere – kunne han ikke få godset til at løbe rundt.

Hvad skulle man så stille op med prins Joachim, som ikke længere ville være landmand? Hvordan kunne man forsvare den apanage, han stadig fik, når nu han havde sagt sit job op og ændret sin livsbane? Hans nye militære karriere var ikke nok til at få kritikken til at forstumme: Var der nu nok arbejde i jobbet som særligt sagkyndig i Forsvaret? Pludselig var den lidt frit svævende prins Joachim blevet et problem. Hvad adskilte ham egentlig fra Kronprinsen? At det er svært at være toer i en kongelig sammenhæng, er noget, prins Joachim selv har adresseret. Ikke som en beklagelse, men som en konstatering.

Problemet er i første omgang blevet blev løst ved, at han – meget overraskende – i 2019 flyttede til Paris med familien for at tage et års meget intensiv lederuddannelse på militærakademiet École militaire. »Efter invitation fra Frankrig«, meddeltes det, men sandheden var snarere den, prinsen selv afslørede, da han med bestemt stemme forklarede pressen, at han var på »mission for Dronningen«.

Prins Joachim og prinsesse Marie ankommer til gallamiddag på Christiansborg Slot under fejringen af dronningens 50-års regeringsjubilæum i København 11. september 2022. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Da ordene faldt, følte han sig tydeligvis nødsaget til at konfrontere de spørgsmål, der havde rejst sig: Måtte man overhovedet egentlig tage årpengene med til udlandet? Hvad fik danskerne egentlig ud af det, når han og prinsesse Marie ikke længere var i landet? Og hvornår kom de overhovedet hjem igen?

Bakkede loyalt op

Sammenlagt med prinsesse Maries kortfattede, spontane kommentar til B.T. om, at det var vigtigt at vide, at parret ikke bestemte alting selv – sagt midt i prins Joachims beretning om sit nye arbejde i Paris – bidrog hendes mands ord om sin mission til opfattelsen af, at parret var blevet tvunget i udlændighed mere eller mindre mod deres vilje.

Prinsen bestrider nu et reelt arbejde – han er udstationeret forsvarsattaché ved Den Danske Ambassade i Paris et år endnu – men hvad skal der ske, når kontrakten udløber? Det kunne parret ikke svare på, da Berlingske mødte dem kort før jul sidste år.

Ved den lejlighed gjorde de dog alt for at bakke loyalt op om den beslutning, der var blevet truffet på deres vegne:

»Dette er vores bidrag til Kongehuset, til familien, for den sags skyld. Det står ingen steder skrevet, hvordan vores virke hver især og sammen skal være. Det her er vores måde at gøre det på, vores måde at få tingene til at blomstre på. Det er en glæde at kunne gøre det. Det er spændende at være i. Det er givende. Og forhåbentlig vil man også synes, lang tid efter, at vi ikke er her mere, at det virkede.«

Et sidespor

Men der er ingen tvivl om, at prins Joachim og prinsesse Marie instinktivt føler, at de er blevet kørt mere og mere ud på et sidespor. Ganske vist har de bevaret titler og årpenge, men med den udlændighed, de frister i øjeblikket, føler de, at de er forhindrede i at gøre det, de allerhelst ville: passe deres protektioner i Danmark. Yde en indsats der, hvor de føler, de yder den bedst.

Man kan spørge sig selv, om det er en rigtig disposition, såfremt man mener, at der ikke er plads til dem, med tanke på, at de nu engang får de årpenge, de får. Kunne det dog ikke lade sig gøre at finde en holdbar plads til dem, også uden at Kronprinsparret skal føle sig gået for meget i bedene?

Prinsesse Marie er uden tvivl en særdeles populær protektor for de organisationer, hun beskæftiger sig med. Prins Joachim har allerede en tilknytning til det militære. Og han kunne med fordel også bidrage med den fornemmelse, han har for Kongehuset som en institution af betydning for det danske samfund. Et klart blik for landet, historien og folket – hvorfor er danskerne blevet, som de er blevet? En kommunikativ åre, der slægter hans mors på, en evne, som er en meget væsentlig del af hendes succes som regent. Ingen andre i de yngre årgange af det danske kongehus har tilnærmelsesvis samme sproglige fornemmelse og engagement i det forgange, som prinsen, hvilket danskerne kunne forvisse sig om, da han var vært på programserien »Prins Joachim fortæller« på DR.

Bægeret var fuldt

Man kan spørge sig selv, om prins Joachims utvetydige kritik af regenten var et gennemtænkt træk med tanke på den skade, han må vide, den gør på den institution, han er en del af. Danskerne bryder sig ikke om, at kongefamilien lufter interne uoverensstemmelser i offentligheden. Vi har været nogenlunde befriet for dem i modsætning til andre kongehuse, vi kan nævne.

Men nu følte han tilsyneladende, at bægeret var fuldt. Følelsen af at være uønsket gik ham på. Han havde ingen andre steder at gå hen med sin frustration, for man havde ignoreret hans følelser i den proces, der førte til onsdagens pressemeddelelse.

Dronning Margrethe sammen med kronprins Frederik og prins Joachim. Det påhviler nu familien at få genetableret freden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Klogt var det næppe. Kongehuset har i øjeblikket ingen seriøse fjender her i landet, hvor monarkiet står stærkt – lige bortset fra sig selv i disse uger.

Men var prinsens hårde ord forståelige? Det er en anden sag.

Tilbage står spørgsmålet om, hvad der nu skal ske? Der er sådan set kun to muligheder. Enten må kritikken forstumme og skårene klinkes, hvilket det er dronning Margrethes ansvar at sørge for – skal man tro prins Joachim, hans ekshustru og ældste søn har der ikke været megen kommunikation forud for onsdagens afgørelse. Den kunne man passende afprøve nu. Eller også fortsætter kritikken, med risiko for at prins Joachim vælger helt at træde ud af det danske kongehus.

Det ville i så fald være et ulykkeligt paradoks: Manden, der så gerne ville, og som måske er den, der bedst forstår, hvad pligten og selvopofrelsen går ud på, ender med at forlade den kongelige identitet, som ellers har været hele ham.