Opdateret

»Gift ved første blik«: Først giver hun ham sex, så hugger hun hovedet af ham

Nu har vi fået forklaringen: »Gift ved første blik« handler ikke om at hjælpe parrene med at finde den eneste anden. Det skal hjælpe os andre med ikke at have for store forventninger til kærligheden.

Patrick og Olivia dagen derpå. Han tror, den er hjemme. Hun vil hellere hjem. Mads Castillio

»Hannen er tre gange mindre end hunnen, den er ofte også noget lysere i farven og har små røde pletter. Den spottes sjældent, da hunnen har for vane at spise sin mage efter parring.«

Nej, det er ikke Olivia og Patrick i DRs mere og mere kuldslåede kærlighedseksperiment »Gift ved første blik«, vi her refererer. Det er såmænd en artikel fra det udmærkede, populærvidenskabelige tidsskrift »Illustreret Videnskab«. En artikel, der handler om edderkoppen: den sorte enke.