Tarantinos første roman får ros i udenlandske medier, selvom den ligner noget fra VHS-alderen

The New York Times, The Guardian og Evening Standard har anmeldt filminstruktøren Tarantinos første roman, der er baseret på hans seneste film: »Once Upon a Time … in Hollywood«.

Brad Pitt og Leonardo DiCaprio danner makkerpar i »Once Upon A Time... In Hollywood«. Nu har Quentin Tarantino skrevet manuskriptet om til en roman. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Cooper
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mesterinstruktøren og -manuskriptforfatteren Quentin Tarantino har gjort en karriere ud af at forfine og ophøje B-filmgenren.

Nu har han også kastet sig over den egentlige forfattergerning, og hans første roman er blevet udgivet i dag. Han havde dog forlægget klar, for bogen er en romanversion af hans film »Once Upon a Time … in Hollywood«, og med bogen uddyber han fortællingen om Hollywood i slutningen af 1960erne.

Meget kort sagt handler filmen og romanen om skuespilleren Rick Dalton (i filmen spillet af Leonardo DiCaprio), hvis cowboyserie »Bounty Law« han selv fik sløjfet, og om stuntmanden Cliff Booth (i filmen spillet af Brad Pitt) samt den morderiske Manson-kult, der i virkelighedens verden dræbte blandt andre skuespilleren Sharon Tate.

Så er spørgsmålet, om springet fra filmmanuskript til egentlig roman fungerer for Tarantino. Hvis man spørger Peter Bradshaw, der anmelder romanen i The Guardian, så fungerer Tarantinos forfinelse af det ufine lige så godt på skrift som på film.

»At skrive en film om til en roman er normalt den laveste form for filmpromovering og noget, der hørte til i VHS-alderen,« skriver Bradshaw i The Guardian.

Quentin Tarantinos 90er-hit »Pulp Fiction« har også navn efter fiktion trykt på genbrugspapir. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forlag: Harper Perennial.

Bogen spiller op til netop den lave forventning ved, at bogen kun kan købes som paperback, og den ligner til forveksling tidligere tiders billigbøger fra supermarkedernes tilbudshylder.

»Bogen tjener som påmindelse om, at Tarantino faktisk er en glimrende skribent, og det er derfor ikke overraskende, at hans brillante evner som manuskriptforfatter også gør sig gældende dels i dialogens fyrværkeri og dels i de narrative byggeblokke,« slutter Bradshaw i The Guardian, der ikke giver stjerner.

Får det letlæselige til at se nemt ud

Dwight Garner, boganmelder hos The New York Times, skriver med et citat fra »Pulp Fiction«, at bogen er en »tasty beverage« (en velsmagende læskedrik).

New York Times-anmelderen bemærker ligesom The Guardians anmelder, at bogen bringer mindelser om billigbøger på supermarkedernes roterende hylder.

Garner skriver således, at romanen er »en massemarkeds-paperback, der stinker af massemarkeds-paperback. I min hukommelse er det lugten af varm kokosolie, støvmider og børnejod.«

Dwight Garner skriver, at bogen i høj grad er Cliff Booths (i filmen spillet af Brad Pitt) historie, og at den blandt andet endeligt opklarer, om Booth har myrdet sin kone eller ej.

Han slutter anmeldelsen med at skrive, at Quentin Tarantino har skrevet en bog, som man ikke har lyst til at lægge fra sig, på en måde så det ser nemt ud. »Og det er det sværeste trick af dem alle,« slutter Garner, som heller ikke giver stjerner.

Chauvinisme og fødder

I britiske Evening Standard er anmelder Katie Rosseinsky en anelse mere lunken. Hun nævner også de udtryksmæssige greb fra VHS-alderen og tidligere.

Time Magazine har blandt andet optalt, hvor lidt kvinderne i Tarantinos film taler. Der har været kritik af, at filmforlægget ikke har nok kvindelige karakterer, og at dem, der er, ikke siger så meget. Det er der ændret en anelse på i bogen, så man også får lidt af Sharon Tates tanker og følelser med, skriver Katie Rosseinsky, som dog ikke vil betegne sig som kritiker af Tarantinos kvindesyn.

»Men det er svært at slippe følelsen af, at Tarantino skriver sin egen fanfiktion (typisk tekster fra onlinefora, hvor fans af bestemte film eller bøger digter videre på historierne, red.), omend han gør det med umiskendelig flair,« skriver Rosseinsky.

Hun slutter anmeldelsen med at skrive, at ingens holdning til Tarantino vil ændre sig med denne roman, som dermed blot vil cementere de følelser, læseren i forvejen har for instruktøren og hans varemærker, der alle er til stede i overflod i bogen:

»De unødvendige henvisninger til fødder (der er mange nærbilleder af kvinders fødder i hans film, red.), skyggerne af chauvinisme og de utallige racistiske ukvemsord, som han tilsyneladende prøver at fremtvinge en reaktion med,« skriver Katie Rosseinsky.