Sørine Gotfredsen om nytårsforsætter »Vi forestiller os, at hvis vi når nogle bestemte mål, så bliver vi mere elskelige«

Kan man planlægge sig til at blive et bedre, slankere og mere positivt menneske? Nytter de virkelig noget, de der nytårsforsætter? Berlingske har talt med tre vidt forskellige mennesker - sognepræst Sørine Gotfredsen, iværksætter Martin Thorborg og personlig træner Lotte Arndal - om vores hang til nytårsforsætter. Her er det Sørine Gotfredsen.

»Det er individets store forbandelse i vores tid. Kristendommen siger til os, at vi grundlæggende har værdi. At vi er gode nok. Og at vi er værd at elske. Men det har vi mistet,« siger Sørine Gotfredsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Nu skal det være.

Det fine, nye år er næppe blevet taget ud af indpakningen, før nytårsforsætterne melder sig på banen. For nu er det blevet tid til at blive tyndere, sundere, rigere, at blive muskuløs og at toppe i forhold til formåen og talent.

Intentionen er god. Motivationen ligeså – til at begynde med i hvert fald. For det er alligevel sjældent, at nytårsforsættet ender i den ønskede hvepsetalje, en svulmende overarm eller et rygestop.

Berlingske har talt med sognepræst Sørine Gotfredsen om nytårsforsættene og de store ønsker, der er svære at indfri.

Hvad er nytårsforsættet et udtryk for?

»Det er et udtryk for to ting.

Den ene er, at mennesket har en iboende længsel efter at forbedre sig. Nytårsforsættet har den dimension i sig, at man kan begynde forfra. Det er en genfødsel eller en nybrudsfornemmelse. For mange mennesker er det en både løfterig og skræmmende tid. Her ser vi tilbage på, hvad vi har opnået. Samtidig sætter vi os mål for, hvordan vi skal forandre os.

Den anden er, at vi mennesker i dag har en tro på, at vi kan forme vores egen skæbne og personlighed. Hvert nytår bliver den form for selvpineri systematiseret. Nu skal vi indse, hvor langt vi er fra, hvor vi skal være. Vi lever i et præstationssamfund, hvor vi har pligt til hele tiden at ændre og forbedre os

»At arbejde på at få en flot krop er et meget håndgribeligt mål at sætte sig. Samtidig mener mange moderne mennesker, at de er relativt OK i forhold til anstændighed og etik,« siger Sørine Gotfredsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvorfor mislykkes nytårsforsættet ofte?

»Fordi mennesket er en svag skabning, der har svært ved at frigøre sig fra vaner og har svært ved at indføre ægte disciplin i sit liv. Vi kan finde ud af at gøre det i kort tid, men over længere tid er det nogle af de dyder, vi har sværest ved at opretholde.

Hvis jeg skal se det som præst, så handler det om, at vi er syndige, faldne mennesker. Mange nytårsforsætter handler om de syv dødssynder. Men vi kan ikke gennemføre det, netop fordi vi er syndige mennesker.«

Hvorfor laver vi typisk nytårsforsætter, der fokuserer på det ydre og målbare som for eksempel træning i stedet for på det indre?

»Der ligger noget i, at vi over julen har spist og drukket meget, og der dermed opstår en trang til faste.

Men samtidig måler vi det vellykkede menneske på det umiddelbart synlige –  altså vores skønhed og vores krop. At arbejde på at få en flot krop er et meget håndgribeligt mål at sætte sig. Samtidig mener mange moderne mennesker, at de er relativt OK i forhold til anstændighed og etik. De færreste forholder sig til den her forestilling om, hvor meget vi er bagud på de indre linjer.«

Sørine Gotfredsen

»Vi har svært ved at tro på, at vi er værd at elske«


Hvorfor er vi ikke bare tilfredse med, hvem vi er?

»Det er individets store forbandelse i vores tid. Kristendommen siger til os, at vi grundlæggende har værdi. At vi er gode nok. Og at vi er værd at elske. Men det har vi mistet. Vi har svært ved at tro på, at vi er værd at elske, men vi forestiller os, at hvis vi når nogle bestemte mål, så bliver vi mere elskelige.«