Hvad mener du om nytårsforsætter?
»Nytårsforsætter er i bund og grund gode, for de betyder, at folk har en grad af motivation. Det er den samme motivation, som folk kan få, når de har holdt sommerferie og har set på sig selv uden tøj på i tre uger. Det er et godt startpunkt for forandringer – og man kan starte på en frisk med en kalender, der har blanke sider. Men januarmotivationen er ikke nok i længden, for følelsen af motivation varer ikke ved. Løsningen er, at man ikke kun skal træne, når man føler sig motiveret. Det er jo først, når man ikke har overskud, at man virkelig bliver belønnet.