Nytårsforsæt: Alle skal have lige muligheder

Alle børn skal have chancen for et godt liv. Det bør være et nytårsforsæt og et hovedtema i den kommende valgkamp.

Børns sociale baggrund, når de begynder i skole, har stadig stor indflydelse på, hvilken vej resten af deres liv tager. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Mads Claus Rasmussen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi er lige trådt ind i et nyt år – endda et valgår. Ved årsskiftet har du sandsynligvis gjort dig tanker om at have et nytårsforsæt, og 2019 er året, hvor vi i Danmark bør have et fælles nytårsforsæt: At skabe et samfund med reelle lige muligheder, hvor alle børn så vidt muligt får chancen for et godt liv. Det bør stå øverst på den politiske dagsorden.