Søren J. Damm: Fantasternes konge er død, længe leve Fantasternes konge!

Klumme: Mange mennesker glemmer efterhånden, at når de stemmer ved et valg, så handler det ikke kun om, hvilke moralske signaler man vil sende, men at politik også er noget, der har reelle konsekvenser ude i den virkelige verden.

»Mindre kød til folket«! Partileder Sikandar Siddique fra De Frie Grønne. Her fotograferet på Blågårds Plads hvor han er vokset op. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der har længe være trængsel på den yderligtgående signalpolitiske venstrefløj. Her foregår en intensiv kamp om at overbyde hinanden med tiltagende gakkede og utopiske tiltag inden for for eksempel ligestilling og miljøpolitik, som ofte udmærker sig ved ikke at have rod i virkeligheden. Det handler mest om moralsk positionering eller identitetspolitiske dogmer, og så føles det dejligt i mawsen.

Længe virkede gøglerpartiet Alternativet helt urørlige, hvad angik de mest utopiske og klovnesko-klædte forslag, men nu er der kommet en ny konge på gakkelakfløjen. Sikandar Siddique og partiet Frie Grønne er ankommet.

»Desuden er det vigtigt at huske, at stemmer man på Siddique, får man en ekstra kæmpeklovn med i købet, nemlig Siddiques særlige presserådgiver Rune Langhoff.«


Han er allerede blevet kronet af den abdicerede konge af fantasterne, Uffe Elbæk, der med slørede øjne og en let skælven udråbte Siddique til at være den »danske Malcolm X«. Om det nødvendigvis er positivt, er nok mere komplekst, end Uffe gør sig klart, men det er nu heller ikke mit indtryk, at Elbæk er så vild med at komme til bunds i fakta.

Elbæk har dog har ret i, at Siddique er en værdig aftager som fantasternes nye konge. For fem dage siden var Sikandar på Twitter utilfreds med, at regeringen flirtede med tanken om at indføre to kødfrie dage på landets offentlige arbejdspladser. Den danske Malcolm X mente slet ikke, at det var »Big Brother« nok. Nej, gakkelakfløjens nye CO2-neutrale lys mente allernådigst, at én køddag om ugen måtte være nok for de offentligt ansatte. Den moralske overbudspolitik fungerer nærmest som en springkniv hos Siddique. Scchwwusch!

Desuden er det vigtigt at huske, at stemmer man på Siddique, får man en ekstra kæmpeklovn med i købet, nemlig Siddiques særlige presserådgiver, Rune Langhoff. Rådgiveren demonstrerede forleden sine helt unikke evner i SoMe-idioti, da han på Twitter undrede sig over, hvorfor medierne »gik breaking« over de dræbte i det nylige terrorangreb i Nice, når de samtidig ikke »går breaking«, hver gang to mennesker bliver dræbt i klimakrisen? Usmageligt, men mon ikke det taler lige i ind hjertet på Frie Grønnes vælgersegment?

Foruroligende indblik

På en måde er det sjovt, men på en anden måde er det også et åbent vindue ind til en foruroligende verdensforståelse, der opererer efter nogle forstyrrede »love«, som slet ingen forbindelse har til den virkelighed, som langt de fleste af os andre opererer i, hvor vi sammen kæmper for at få tingene til at fungere for os selv og hinanden.

Med det amerikanske valg in mente er det vigtigt at huske, at ens stemme ikke nødvendigvis skal handle udelukkende om ens moralske positioner, men også forstås som en handling ude i den virkelige verden, som har en effekt på den realpolitik, der føres.

Til en middag i Hellerup talte jeg med veluddannet og højtlønnet mand, der fortalte, at han flere gange havde stemt på Enhedslisten lige indtil et valg, hvor en meningsmåling havde vist, at skabsstalinisterne var gået voldsomt frem siden sidste valg, hvorefter, som han udbrød:

»Ja, hold da kæft, så stemte jeg sgu ikke på dem længere – de ender jo med at have noget at skulle have sagt!«

Og det er vigtigt at huske, at folk som Sikandar Siddique og Rune Langhoff kun er (stærkt) underholdende, så længe de ikke har nogen magt. Fik de magten, kan jeg garantere, at det er slut med at grine.