Smil, du er lige blevet afvist af ham, du elsker

Afvisninger kan også føre til noget godt, derfor skal vi lære at tackle dem. Det konkluderer cand. psych. Lene Tanggaard i en ny bog med en opfordring til at lære at forstå fænomenet afvisninger. Et »Nej« kan skabe ny energi, kreativitet og fremdrift.

Det er stadig tabu at blive afvist. At føle sig tilsidesat, fundet for let og forkert. Ikke at være den, der har fået adgang til det, man havde ønsket sig og sat næsen op efter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen

Frem med pokerfjæset, smil over hele femøren og lad, som om at alt er mere end okay!

Måske kan du ovenikøbet fremstå som en vindertype, så ingen ser, når du svinger mellem at være ulykkelig det ene øjeblik, for det næste at blive rødglødende af raseri, når afvisningen skyller iskoldt ind i hver eneste afkrog af kroppen og river og flår i den mindste nerve.

Det er stadig tabu at blive afvist. At føle sig tilsidesat, fundet for let og forkert. Ikke at være den, der har fået adgang til det, man havde ønsket sig og sat næsen op efter.

Men afvisninger, fiaskoer, skuffelser og nederlag kommer ingen udenom. Heller ikke hvis man er en af de mange unge, der om kort tid får svar på, om man er kommet ind på sit drømmestudie. Og svaret måske ikke er det, man havde håbet på.

Eller hvis det er hende, man gerne vil være sammen med, der hælder en spand koldt vand lige synet på én, så der ikke er noget at være i tvivl om: Afvist!

I en ny bog fastslår Lene Tanggaard, cand. psych. og professor på Aalborg Universitet, at vi alle har prøvet at blive afvist. Af mennesker, vi holder af og respekterer: Forældre, kærester, ægtefæller, venner, chefer. Eller på en uddannelse, vi gerne vil i gang med.

»Vi oplever også selv at måtte afvise andre. Men vi taler sjældent om vores afvisninger, for det er, ligesom at skulle dele sine fejl – svært. Spørgsmålet er, om vi kan omfavne de fejl og afvisninger, vi støder på livet igennem,« skriver hun.

De lukkede døre

I bogen »Det kreative nej – om at bruge afvisningen som en drivkraft«, viser Lene Tanggaard gennem eksempler, hvordan vi kan lære at bruge afvisningen som en skabende kraft. For kreativitet og skaberkraft kommer ikke altid indefra.

»Det kan også komme fra afvisninger og lukkede døre. Og hvor ordet: »Nej« kan skabe en vild energi: »Nu skal jeg vise hende, skal jeg...« En afvisning kan nemlig katapultere os videre til noget, der får positiv betydning for vores liv.«

Ifølge bogens forfatter kan afvisningen sætte gang i nye forsøg, inspirere til eftertanke eller være den lukkede dør, der åbner en ny.

»På samme måde kan en afvisning rydde ud i dårlige ideer og håbløse påfund, og dermed give plads til mere meningsfulde ideer.«

Hvordan ser en afvisning ud? Hvordan opleves den? Hvordan kan vi prøve at forstå den, tackle den og bruge den? Lene Tanggard forklarer, at angsten for en afvisning gør os mindre risikovillige samtidig med, at det bliver sværere at lære af vores fejl, fordi vi ikke tør kaste os ud i nye handlinger. Det kunne jo ende med en afvisning!

Forfatteren understreger, at bogen ikke leverer en manual til at blive mere robust. Heller ikke en opskrift på, hvordan vi afviser andre mennesker på en mere elegant og hensynsfuld måde. Men ved at blive klogere på selve fænomenet, kan vi blive bedre til at forstå reaktioner på afvisninger og selv tackle en afvisning på en mere hensigtsmæssig måde.

Selv om mennesket gennem tiden altid er blevet afvist, og det dermed ikke er et nyt fænomen, mener Tanggaard, at evnen til at tackle afvisninger er mere aktuel i en individualiseret tid.

»Vi lærer, at vi skal optimere vores liv konstant. At vi skal skaffe os adgang til det ene og det andet med en indbygget risiko for at blive afvist, og hvor tilhørsforhold og social anerkendelse er til forhandling. Man kan godt sige, at vi er kommet på overarbejde i det sociale og relationelle rum, fordi meget mindre er givet på forhånd end tidligere. Og måske også fordi, vi har fået sværere ved at tackle afvisninger. Men afvisninger er og bliver et grundvilkår, derfor tjener det os godt at forholde os til dem.«

Et adgangssamfund

Er der noget, vi i dag er optaget af, skriver forfatteren, så er det adgang. Det gælder ikke blot, når vi forsøger at huske adgangskoderne til netbanken, avisens e-net, rejseafregningssystemet, e-boksen eller adgangen til andre mennesker. men også i mere overordnet forstand.

»Vi vil have adgang til den bedste skole til vores børn, den bedste behandling i sundhedsvæsenet og til drømmeuddannelsen. Vi har fået et adgangssamfund. Hvis du ikke har adgang, så har du tabt. Det passer naturligvis ikke, men sådan kan den overordnede besked forekomme at være.«

Bogens forfatter peger på, at vi med afvisninger har fat i de umiddelbart negative, lidt mørke sider af livet: »Det kan være hårdt at falde og slå sig. Men sært nok tilfredsstillende at rejse sig op igen og alligevel magte mere, end man måske havde troet.«

I bogen citerer forfatteren rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Uffe Savery: »De fleste aner ikke, hvor meget modstand der er i en kreativ proces.«

Eller omvendt: »Det er simpelthen kreativt at få noget ud af en afvisning. Nogle gange er vi først for alvor kreative, når vi støder ind i modstand eller afvisninger. Det er det, der får os i gang med at lære af eventuelle fejl og at turde eksperimentere.«