Professor kritiserer kommende statue ved Amaliehaven – minder om totalitær kunst

Professor i kunsthistorie Jacob Wamberg har i Weekendavisen skrevet om statuen »I am Queen Mary«, der skal opføres ved Vestindisk Pakhus. Han anerkender vigtigheden af arbejderoprøret, men mener, at statuens retorik er for totalitær. »Jeg mener ikke, man har flyttet sig, når den genopstandne slave benytter samme retorik, som nazisterne gjorde. Jeg synes også, det er en vigtig sag at bekæmpe racismen, som stadig er der.«

»I am Queen Mary« foran Den Kongelige Afstøbningssamling, som blandt andet huser en gipsbuste magen til den, der for nylig blev smidt i havnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

I et indlæg i Weekendavisen tidligere på måneden skrev Jacob Wamberg, professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet, at »I am Queen Mary«- statuen kunne sammenlignes med Leni Riefenstahls berømte og berygtede nazipropagandafilm. Hvorfor det lige er »I am Queen Mary«, der har fået ham op af stolen, og ikke de andre monumenter over tilsvarende voldelige konger og soldater, har Berlingske talt med ham om.

Hans ærinde i Weekendavisen var blandt andet at prøve at nuancere debatten om den første statue af en sort kvinde på dansk grund, som Kulturministeriet for nylig har besluttet skal opføres i bronze og opstilles foran Vestindisk Pakhus nær Amalienborg.

»Jeg synes, monumentet gentager den magtstruktur, som monumentet skal gøre op med. Jeg mener, at opgøret med kolonitiden er tiltrængt, men det skal ikke ske ved at signalere samme vold med omvendt fortegn.«

Kunne det ikke netop være, at denne her skulptur delvis udstråler vold, fordi det traditionelt set har været sådan, andre skulpturer er blevet til. Fra romerske kejsere over Michelangelos »David« til rytterstatuer af danske konger?

»Jo bestemt, men jeg tror ikke, at det er tilsigtet. Og hvis det er, tager jeg dyb afstand fra det. Statuen var sjov og havde charme, da den fremstod i flamingo og lignede noget fra en fantasyfilm. Men det forsvinder, når det overføres til bronze.«

Jacob Wamberg er professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere

Hvad så med statuen af Christian 4., som i 2019 blev stillet op ved Børsen? Udstråler han ikke samme voldelige magt?

»Jeg mener heller ikke, man uproblematisk kan stille statuer op af Christian 4. mere. Det er jo sådan noget, som Dansk Folkeparti elsker. Jeg mener, at der desværre er en sammenlignelighed mellem diverse minoriteters identitetspolitiske agenda og Dansk Folkepartis ultranationalistiske agenda. Det er samme form for »etnisk udrensning«, hvor man skal finde frem til sin egen autentiske kultur, og det mener jeg, er woke og aldeles problematisk. Det er fint, vi har gamle statuer af Christian 4., Holger Danske og hvem man ellers nu kan finde på. Samtidig kan det være tiltrængt, at kolonikritiske folk eksempelvis hælder maling på Hans Egede-statuen på Grønland – det giver god mening, at nogle grønlændere kan være trætte af at kigge på det monument over kolonitiden.«

»Men selvom jeg anerkender, at det stedvis kan være nødvendigt at lave ikonoklastiske angreb på undertrykkerne, er der ingen magthavere, der er fri af skumle hensigter, og vi kan ikke vælte alle tidligere magthaveres statuer. Det er vigtigt at indse, at der ingen platform er, man kan stille sig op på for at undslippe skyld, vi sidder i skyld til op over begge ører, det gør vi stadigvæk i forhold til for eksempel naturudbytning, økonomisk ulighed og intolerance. Vi er alle sovset ind i skyld.«

Skulpturen indeholder også koralsten, som slavegjorte skar fri af havbunden omkring Sankt Croix, og som tidligere har været anvendt som fundament til plantageejernes bygninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup (Arkivfoto) .

Burde gøre andet end pege fingre af patriarkatet

Det er vi jo netop allesammen. Så hvorfor skal skylden ligge »I am Queen Mary« til last, mere end alle andre monumenter? Hvem skal vi så lave statuer af?

»Der er selvfølgelig nogle magthavere, vi kan blive enige om er mere skumle end andre, og som man ikke har lyst til at have stående: Hitler, Stalin, Pol Pot og Mao er det ikke alle, der ville have stående – fraset nogle steder i Østblokken, hvor de stadig står.«

Vi taler ikke om at bevare, men om, at der nu skal stå en statue foran Vestindisk Pakhus, og det ikke må være af Mary Thomas/Queen Mary. Og hvis alle, som du siger, er »sovset ind i skyld«, hvem skal statuen så være af?

»Jeg ved ikke, om der skal være en statue af nogen navngiven person. Det skulle i så fald være en statue, der er lavet med vores tids sans for flertydighed: hvis de kunne lave et mere intelligent greb og virkelig vise, at de var kunstnere af vores tid, og ikke bare skal pege fingre ad et kolonialistisk patriarkat med samme midler som dette patriarkat.«

Du siger, de »peger fingre af et kolonialistisk patriarkat«. Rent definitorisk var St. Croix i 1800-tallet vel netop et kolonialistisk patriarkat?

»Jo, det var det helt sikkert. Men påstanden er, at det kolonialistiske patriarkat stadig findes, og skal bekæmpes med samme midler som før. Jeg synes, at statuen med sit navn gør, at kunstnerne – Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle – identificerer sig med Mary Thomas. De kan sagtens behandle – også med meget krasse midler – et opgør med racisme, men på en anden måde. Det ville være bedre med et fælles sorgarbejde, der gjorde op med den forfærdelige fælles fortid, vi har.«

»Og det er derfor, jeg mener, at man i Københavns Kommune skulle have udskrevet en fri konkurrence for at se forskellige kunstneres bud på det her, for sagen er jo indlysende sympatisk, udførelsen af »I am Queen Mary« er bare problematisk – og man har sagt ja uden videre.«

Der har vel været en form for overvejelse, inden man sagde ja?

»Måske, men der har ikke været en konkurrence.«

Er der generelt det, når man skal lave monumenter i byrummet? Eksempelvis i forbindelse med den statue af Christian 4., som jeg nævnte før?

»Jeg kender ikke nok til det monument, så det ved jeg ikke. Men generelt mener jeg, der børe være konkurrencer om vigtige monumenter.«

Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle er de to kunstnere bag skulpturen. La Vaughn Belle (th.) beskrev for nylig for Berlingske interessen for Danmarks kolonihistorie som et kapitel i en bog, mange har lyst til at se på en enkelt dag for så at lægge den fra sig for evigt: »Det er ikke noget, der bare kan begraves. Der er behov for, at historien bliver fortalt,« sagde hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolaj Recke.

Bruger samme retorik som nazisterne

Din sammenligning med Leni Riefenstahls berømte nazipropaganda fra 30erne sprang også mig i øjnene. Er der ikke stor forskel på at forherlige undertrykkerne og at lave en statue af en kvinde, der med slavernes eget værktøj sidder i en stol?

»Jeg mener ikke, at man har flyttet sig, når den genopstandne slave benytter samme retorik, som nazisterne gjorde. Jeg synes også, det er en vigtig sag at bekæmpe racismen, som stadig er der. Jeg synes bare, den retorik, som denne her statue benytter sig af, minder for meget om den retorik, som den angivelig vil gøre op med.«

Er der ikke en forskel på slaveejernes retorik, hvad angår slaver, og slavernes retorik om de mennesker, der slavegjorde dem, indtil de til sidst med deres værktøj i hånden gjorde oprør? Det sidste var de vel, som du også siger, nærmest tvunget til?

»Jeg har ikke sagt andet i min artikel, end at oprøret var tragisk nødvendigt og berettiget. Hvad jeg har problemer med, er heltegørelsen af en af oprørerne.«

Men du siger, at retorikken er den samme. Er den ene retorik ikke mere tilladelig end den anden? 

»Nej, så har man ikke bevæget sig. Det er også derfor, jeg havde som modargument, at jeg heller ikke ville se et monument over Sobibor-opstanden (hvor kz-fanger ledet af Alexander Pechersky gjorde oprør, red.), hvor Pechersky tronede med to økser i hånden i kz-pyjamas, det ville være tilsvarende uspiseligt. Jeg er anderledes sympatisk indstillet over for Peter Eisenmanns holocaustmonument i Berlin. Jeg synes ikke, at der er nogen, der skal triumfere på en trone. Jeg sympatiserer 100 procent med det oprør i St. Croix, det var utroligt vigtigt – og det var frygteligt, at så mange arbejdere skulle lade livet. Men det her med arbejdsredskaber som våben, det er jo også noget, vi møder i totalitær kunst. Det kan hurtigt blive en muskelsvulmende sammenkogning af arbejder- og heltebegrebet.«

Peter Eisenmans holocaustmonument i Berlin består af mere end 2.700 betonklodser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Patrik Stollarz/AFP/Ritzau Scanpix.

Men var Queen Mary ikke en helt?

»Jeg bryder mig ikke om heltebegrebet. Jeg anerkender hendes indsats i oprøret – det var jo tragisk nødvendigt at gøre oprør med de hårde koloniale undertrykkere. Det, jeg har det problematisk med, er, at man i kunstværket gør en helt ud af en undertrykt arbejder.«

Hvis man tager de identitetspolitiske briller på, kunne man sige, at det er interessant, at du som hvid mand protesterer over den første skulptur af en sort kvinde på dansk grund og ikke over de hundredvis af andre monumenter af hvide, krigeriske mænd, der står i hele landet.

»De er jo ikke sat op for nylig, forhåbentlig.«

Der er jo for eksempel den nye statue af Christian 4. ved Børsen af Hans Pauli Olsen, og jeg vil da tro, der kan findes andre eksempler.

»Ja, den må jeg lige se lidt nærmere på, og den ville jeg umiddelbart være kritisk over for. Jeg er ikke sympatisk indstillet over for fejring af magthavere i nutiden. Det synes jeg man bør være kritisk over for.«

Men det har du så ikke været?

»Nej, og det kan jeg godt forstå kan undre. Det, der provokerer mig ved »I am Queen Mary«, er, at den siger noget, den ikke gør. Den bygger ikke ordentligt bro mellem fortid og nutid. Den recirkulerer en magthaverretorik fra fortiden. Jeg synes, den mangler en mediering mellem fortid og nutid og de forskellige kulturer, så den blev rigtig multietnisk. Et monument skal være multietnisk og ikke bare et monument, der lader en etnicitet triumfere over en anden.«

Så det ville være bedre, hvis der også var en hvid mand på monumentet?

»Ja, måske. Men jeg ved ikke hvordan, det skulle tage sig ud. Det er det jo netop kunstnernes opgave at vise os. Monumentet skulle kunne give adgang for alle mulige typer af mennesker i Danmark og i de tidligere kolonier, alle mulige etniske identiteter, så alle har noget at identificere sig med. Det skaber ikke et fællesskab, at man skal bøje nakken for en tidligere undertrykt arbejder, som nu rejser sig som dronning i en slags guddommeliggørelse.«

Så på alle kommende statuer af hvide mænd, skal der også være sorte mænd ved siden af?

»Ja, det er da en mulighed. Det ville eksempelvis være en fremragende idé til den næste Christian 4.-statue.«