Det første mindesmærke over den danske kolonihistorie har stået hovedløs siden december. Nu får statuen, »I Am Queen Mary«, ved Larsens Plads i København et nyt hoved og en ny krop.
Den syv meter høje skulptur mistede både hoved og ryglæn i en storm i december 2020. Statuen er udført af flamingo og overfladebehandlet med plastikspray, hvilket aldrig har været tænkt som en holdbar løsning.
Nu har Kulturministeriet truffet en beslutning om at give værket permanent opholdstilladelse foran Vestindisk Pakhus ved Larsens Plads nær Amaliehaven. Det betyder, at skulptørerne bag kan begynde at søge midler til en klimasikret sokkel og til at støbe skulpturen i bronze.
»Kun hvis vi husker vores fortid, kan vi komme godt ind i fremtiden. Derfor skal vi være bevidste om historien i hele dens mangfoldighed og alle dens nuancer,« siger kulturminister Joy Mogensen (S) i en pressemeddelelse.
»»I Am Queen Mary« vil blive en stærk og varig fysisk erindring om en mørk side af danmarkshistorien, som vi ikke må glemme – og en konkret påmindelse i Københavns bybillede om, at Danmarks historie er skabt af mange utroligt forskellige mennesker – ikke bare af konger og krigshelte.«
En national heltinde
Skulpturen, der er udført af den danske kunstner Jeannette Ehlers og kunstneren La Vaughn Belle fra Sankt Croix, er ikke blevet modtaget med udelt begejstring.
»I am Queen Mary« er opkaldt efter Mary Thomas med tilnavnet Queen Mary. I 1878 var hun en af de kvindelige ledere i oprøret »The Fireburn«, hvor hun kæmpede for retfærdighed og mod det danske styre på de daværende Vestindiske Øer, de nuværende US Virgin Islands.
Skulpturen indeholder også koralsten, som slavegjorte skar fri af havbunden omkring Sankt Croix, og som tidligere har været anvendt som fundament til plantageejernes bygninger.
For La Vaughn Belle er Queen Mary en national heltinde:
»I de sange, vi lærer som børn, er det ikke bare hende alene. Hun er en ledestjerne, som repræsenterer en fælles modstand. Jeg er meget begejstret. En del af vores formål var at penetrere det kollektive danske hukommelsestab på en meget permanent måde,« siger kunstneren.
Da skulptøren i 2008 begyndte at komme i Danmark, slog det hende, hvor mange mennesker der ingen erindring havde om kolonitiden.
»Det er så forskelligt fra oplevelsen, hvor jeg kommer fra. Vi har tonsvis af statuer af danske konger. Hvordan skulle vi nogensinde glemme det?« spørger La Vaughn Belle og fortsætter:
»Denne skulptur skaber et rum for at huske. Det, at den nu kan blive permanent, giver mulighed for refleksion og dialog.«
Monumenter skal forbinde København og Sankt Croix
Før skulpturen kan blive foreviget i bronze, skal der først sikres midler til projektet. I april 2019 gav et bredt flertal i Folketingets finansudvalg tilsagn på en million kroner til projektet, såfremt skulpturen fik tilladelse til at stå permanent. Det anslås, at der er behov for yderligere fem millioner kroner.
»Vi er sikre på, at vi nok skal indsamle pengene, for projektet vækker interesse i hele verden,« siger La Vaughn Belle.
Hun og Jeannette Ehlers har siden den oprindelige flamingoskulptur forsøgt at indsamle midler til ikke bare en, men to identiske Mary-statuer:
»En i København og en på Saint Croix: To søstermonumenter, der forbinder nationer og fortællinger,« skriver de på deres hjemmeside. Dog vil en tilsvarende skulptur på Sankt Croix formentlig være væsentligt mindre.
»I min by har vi ikke bygninger, der er højere end tre etager. Så en skulptur på den størrelse ville nærmest ligne frihedsgudinden,« siger La Vaughn Belle.
