To ud af i alt 59 voldtægtssager på Roskilde Festival anmeldt i årene mellem 2010 og 2019 har udløst en dom til gerningsmanden, skrev Politiken i juni.
Siden da er der indført samtykkelovgivning, der har været #Metoo-debat, ligesom festivalen har indført tiltag, der skulle bremse krænkende og grænseoverskridende adfærd.
Nu har Politiken bedt Midt- og Vestsjællands Politi om et dataudtræk og dermed gjort foreløbig status over, om årets festival fortsætter den triste statistik.
Otte voldtægter blev anmeldt på årets Roskilde Festival. Fem af sagerne er lagt ned, mens tre endnu efterforskes. To af de tre sager har ført til sigtelser. I en af sagerne blev gerningsmanden efterlyst i medier uden resultat, i en anden blev den mistænkte identificeret via vedkommendes Snapchat-oplysninger samt ved vidneafhøringer, men denne sag blev lukket på grund af divergerende forklaringer, skriver avisen.
At der foreløbig kun er rejst sigtelse i to ud af otte sager skyldes, at Roskilde Festival er et svært sted at efterforske voldtægter, forklarer Brian Bang-Rasmussen, der er politiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Han understreger, at politiet har gjort sig meget umage i forbindelse med opklaringen.
»Udfordringen er den samme som de foregående år: Der er mange mennesker, og gerningsstedet er ofte forurenet. Og så er det ikke som en brandsag, det er ikke et færdselsuheld. Det er et specielt område med nogle mennesker i en meget sårbar situation,« forklarer Brian Bang-Rasmussen til Politiken.
Festivalen har indført nye og skrappere midler for at komme grænseoverskridende adfærd til livs, udtalte festivalens talsperson, Christina Bilde til Politiken i juni.
Herunder at personer, der opførte sig grænseoverskridende, kunne få et såkaldt advarselsarmbånd, som erstattede det oprindelige armbånd. Altså en synlig, og måske pinlig, markering af, at man har opført sig grænseoverskridende. Ved gentagen adfærd kunne det udløse først en bortvisning på én dag og siden en bortvisning fra festivalen.
