Oh Land: »Jeg følte, jeg skulle genopfinde mig selv efter skilsmissen«

Sangerinden Oh Land er tilbage med sit hidtil mest personlige album om sin skilsmisse og følelsen af at skulle starte forfra, både musikalsk og privat. Men den turbulente tid har fået hende til at droppe idealet om at forsøge at være perfekt.

»Jeg skrev ikke sangene, med henblik på at de skulle udgives. Jeg skrev dem af ren og skær nød. Det føltes, som om jeg var den første i verden, der gik igennem de følelser«, siger Oh Land om sangene på det nye album »Family Tree«, der handler om bruddet med faderen til hendes barn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

De fleste, der har været igennem en skilsmisse, kender følelserne. Skuffelsen over, at forholdet ikke holdt. Bekymringerne over, hvordan det kommer til at gå. Og den nagende skyldfølelse over at splitte en familie op.

På sit nye album med den tvetydige titel »Family Tree« stiller sangerinden og sangskriveren Oh Land blandt andet skarpt på følelserne efter skilsmissen fra sit barns far. Det er der kommet et stærkt personligt album ud af. Som singlen »Human Error«, der en følelsesladet sang om skyldfølelsen over, at ens barn fremover skal have to hjem i stedet for et.

Over et stille klaver messer Oh Land: My baby didn't ask for change / they say what you only need is strict routines / My baby doesn't know the rules / He'll grow up missing me / when he's not missing you.

»Det er et nummer, jeg sjældent spiller live. Jeg synes ikke, det passer ind på en festival eller til kaffen. Men det føltes livsnødvendigt at sætte ord på de følelser,« forklarer hun.

Den første i verden

Egentlig havde Oh Land – eller Nanna Øland Fabricius, som hun rigtigt hedder – indspillet en række helt andre sange. Men midt i processen gik hun og faderen til hendes søn fra hinanden, og pludselig stod hun midt i et følelsesmæssigt stormvejr. Så hun skrottede det hele og begyndte forfra.

»Det vendte op og ned på det hele, så det ville ikke give mening, hvis jeg kom ud af den proces og lød på samme måde. Jeg følte, at jeg var blevet en anden, så derfor skulle musikken også afspejle det,« siger Oh Land.

»Jeg følte nærmest, at jeg skulle genopfinde mig selv og starte forfra. Men det var en trøst at opdage, at der er millioner af mennesker, der har gået igennem det før, og de har overlevet og har det godt,« siger Oh Land om sin skilsmisse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

»Jeg skrev ikke sangene, med henblik på at de skulle udgives. Jeg skrev dem af ren og skær nød. Det føltes, som om jeg var den første i verden, der gik igennem de følelser. Jeg tænkte, at det nok ikke var lige så slemt for andre, der blev skilt,« siger Oh Land og griner ved tanken.

»Det passer jo ikke, men sådan havde jeg det. Det var en kæmpe eksistentiel krise – det tror jeg, det er for de fleste, der bliver skilt eller gennemgår store forandringer,« forklarer hun om de 12 numre, der er indspillet hjemme hos hende selv og i et minimalistisk studie i New York.

De fleste sange er indspillet i ét take, fordi det var for følelsesladet at indspille dem igen og igen.

En omvandrende trussel

Ligesom nogle af musikhistoriens klassiske album som Bob Dylans »Blood on the Tracks«, Marvin Gayes »Here, My Dear« og Fleetwood Macs »Rumors« skildrer »Family Tree« nogle af de komplicerede følelser, der følger i kølvandet på et brud. Det er dog ikke et dystert album, men indeholder både det sørgmodige og det håbefulde.

Det er 11 år siden, at Oh Lands debutalbum »Fauna« udkom på det lille pladeselskab Fake Diamond Records. I dag har hun både været signet på et stort internationalt pladeselskab, men også droppet det igen. Hun udgiver sit nye album på sit eget selskab, Tusk Or Tooth. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

»Der er mange svære følelser i det – både når man går igennem det – og også bagefter. Jeg følte kæmpe stor skyld over, at forholdet ikke holdt, men også over at have det sådan. Samtidig kunne jeg mærke, at jeg blev opfattet som en omvandrende trussel mod alle de par, der stadig er sammen.«

Hvorfor følte du skyld?

»Fordi når man gør noget så drastisk som at love et andet menneske, at man skal være sammen til døden os skiller, så vil man gerne holde det. Man vil ikke være typen, der ikke er pålidelig. Skylden rammer ekstra hårdt, når man har et barn,« siger Oh Land.

Da hun talte med venner og familie i samme situation, gik det op for hende, at hendes følelser var lige efter bogen for nyskilte.

»Jeg følte nærmest, at jeg skulle genopfinde mig selv og starte forfra. Men det var en trøst at opdage, at der er millioner af mennesker, der har gået igennem det før, og de har overlevet og har det godt. Det glemmer man jo, når man er midt i det.«

Opgør med perfektionismen

Oh Land er vokset op i en kreativ og musikalsk familie, hvor moderen er operasanger, og hendes far er organisten Bendt Fabricius (ikke at forveksle med Bent Fabricius-Bjerre).

I mange år forsvor hun, at hun skulle blive musiker som sine forældre, så hun startede sin karriere som balletdanser. Som 15-årig flyttede hun alene til Stockholm for at gå på balletskole og brugte al sin tid på at træne. Det var et perfektionistisk miljø, hvor der ikke var plads til slinger i valsen.

Men selv om Oh Land var en stor perfektionist, havde hun også en legesyg side, der ikke altid passede ind på de bonede gulve. Den fik dog plads i musikken, som hun har levet af siden 2008, hvor en rygskade satte en stopper for balletkarrieren.

»I balletten var det en kæmpe katastrofe, hvis man ikke var den bedste, eller hvis man ikke fik gode karakterer. Og det miljø har været med til at præge mig som person, både på godt og ondt. Jeg har brugt mine 20ere på at tro, at jeg skulle være perfekt. Så ville jeg jo gøre andre glade,« siger hun og smiler, som om det er en indlysende sandhed.

Oh Land har dog droppet perfektionismen, både i musikken og i sit privatliv. For den tiltaler hende ikke længere på samme måde.

»Det perfekte er kedeligt i længden. Det er faktisk en befrielse, at jeg ikke skal holde stædigt fast i ideen om, at jeg ikke må begå fejl. Det er jo en stor forfængelighed at tænke, at man ikke må lave fejl, og at alle skal kunne lide en. I dag ved jeg, at der ikke går noget af mig, ved at jeg begår fejl. Det sætter mig mere fri at indrømme mine fejl. For alle laver jo fejl indimellem.«

»Alle gør deres bedste«

I dag har sangerinden fået en ny kæreste, der også er musiker. Selv om hun beskriver det seneste halvandet år som den mest turbulente periode i sit liv, har hun også lært noget af skilsmissen.

Ikke nødvendigvis på den livskloge måde, som de hippieagtige bonmoter og inspirational quotes, som folk ofte deler på sociale medier, men en mere rationel lærdom.

»I balletten var det en kæmpe katastrofe, hvis man ikke var den bedste, eller hvis man ikke fik gode karakterer. Og det miljø har været med til at præge mig som person, både på godt og ondt,« siger Oh Land om sin fortid som balletdanser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

»Jeg er blevet meget mere ydmyg over for tilværelsen, men også over for andre. For jeg ved, at selv om man gerne vil være en fast størrelse, så er man det ikke altid. Ting udvikler sig, og folk ændrer sig,« siger Oh Land og stopper op, mens hun leder efter de rigtige ord.

»Jeg har fået en indstilling til livet om, at jeg som udgangspunkt tror, at alle folk altid gør deres bedste. Hvis der skete en fejl, var jeg tidligere hurtig til at tænke: »Ej, folk må også lige tage sig sammen«. Nu tænker jeg: »Hvad gjorde jeg galt?« Hvis der er et problem, så kan det godt være, at det er andres skyld, men jeg har også et ansvar. Det er måske meget godt, at man kan se tingene fra flere sider.«