Mads Christensen: Gad vide hvor alle vores gamle udkneppede og nyligt uønskede dieselbiler havner?

Ånden er ude af flasken, Pandoras æske er åbnet! Mennesket har af deres Gud fået tildelt den frie vilje, og vi vil alle sammen gerne køre i vores egen bil.

»Nogle tror på påskeharen, nogle tror på stjernerne, nogle tror på, at hvis hver sjette dansker køber en flot, stor, blank, dyr, ny Tesla ... på skatteydernes regning … så bliver træerne grønnere …Held og lykke med det!«, skriver klummeskribent Mads Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Christensen

For nogle år siden besøgte jeg Kibera, dengang verdens største bølgeblik-by, i udkanten af Nairobi. Tørke i nord havde tvunget millioner til ufrivillig urbanisering, ingen havde plads, staklerne strandede i Kibera-slummen.

En kvinde fra Mellemfolkeligt Samvirke viste rundt i elendigheden og præsenterede mig blandt andre for en lille sort dreng i en AGF-fodbold-trøje. MS samlede tøj ind i Danmark og distribuerede det i Afrikas brændpunkter. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.

Optikkæden Synoptik har i mange år indsamlet vores gamle (eller umoderne) briller og fundet nye glade brugere i Ghana. På en reklameplakat kunne man se en glad ung ghaneser i Poul Hartlings enorme 70er briller. Kan I huske billedet?

… gad vide hvor vores gamle udkneppede og nyligt uønskede dieselbiler havner?

Med Eldrup-kommissionens rapport fra forleden blev det endnu engang klart, at der er meeeeeeget langt fra politisk og idealistisk ammestuesnak om el-biler på gader og stræder, til faktisk handling.

Regningen bliver enorm, ingen vil betale!! Alle vil Herre være, ingen vil sækken bære.

Minimal effekt

Effekten er i bedste fald minimal, siger rapporten, flere og flere mener den er umålelig på C02-manometret. Selv på den store flotte rød/grønne ambition om en reduktion på 70 procent inden 2030 kan elbilsdrømmen knap aflæses.

Tillad mig et par tal: Det går godt for privatbilismen i Danmark. Det er tydeligt for enhver, at vi danskere gerne vil have vores egen bil. Har vi penge, køber vi en lille bil, har vi flere penge, køber vi en stor, flot, blank, ny SUV. Vi har knap 2.5 millioner personbiler, rundt regnet 400.000 biler på gule plader, 168.000 motorcykler, busser, lastbiler plus det løse. I alt 3,3 millioner indregistrerede motorkøretøjer på vejene. Knap 19.000 af disse udgøres af de sagnomspundne og elitære elbiler. I det store regnskab altså nul-komma-nul-komma-numsehul.

Nogle Christiansborg-aktører ønsker sig 1 million elbiler i 2030, andre taler om en halv million. Enhedslisten går selvfølgelig all-in: 1,2 millioner! Flot! Ingen højere?

Ved COP 15, heeeeelt tilbage i 2009, proklamerede Instituttet for Fremtidsforskning, at »om 10 år kører vi alle i el-biler« … det er 11 år siden.

19.000!

»De biler der er blevet for beskidte og for gamle og for grimme til vores kræsne blik, kører selvfølgelig videre i øst, i vest og med stor sandsynlighed i syd. «


En af bomberne under Eldrup-kommissionens rapport er, at alle forventer, at den danske privatbilisme også de næste ti år vil vokse. Vi vil altså om føje år have markant flere biler end i dag. Hvordan mon det ser ud, ude i den store verden? Man estimerer, at der på alle verdens veje i dag kører lidt flere end en milliard biler. Også vores søstre og brødre i samtlige andre lande på Jorden (bortset måske fra Nordkorea), vil gerne have deres egen bil. Model-trenden er heller ikke unik for os. Har de penge, køber de en gammel billig, brugt spand, har de flere penge, køber de en stor, flot, blank, ny SUV.

Autobranchen estimerer, at der i 2030 vil være to milliarder biler på verdens veje. TO MILLIARDER!

Karl Benz udtog patentet for den motordrevne bil i 1885. I de 135 år op til i dag er vi altså gået fra 1 til lidt over en milliard biler. Denne vækst-kurve fortsætter ikke lineært, nej, den laver et voldsomt eksponentielt svirp med halen de kommende ti år.

Vores gamle trætte, og nu stærkt upopulære dieselbiler, som om føje tid … endnu engang på skatteydernes regning … ikke længere må køre her, hvor mon de bliver af? Bliver de mon skrottet, skilt ad lokalt, kildesorteret og genanvendt? Dukker instrumentbordets plast mon op i vores lokale wellness-center som en øko-bio-fairtrade-drikkedunk i genbrugsplast? Næppe.

Det kunne ellers lige passe ind i vores smukke grønne storytelling.

Bilerne kører videre

De biler, der er blevet for beskidte og for gamle og for grimme til vores kræsne blik, kører selvfølgelig videre i øst, i vest og med stor sandsynlighed i syd. Ham Ghana-drengen i AGF-trøjen og ham med Poul Hartlings gigant-briller kommer til at køre videre i din gamle snavsede og uværdige dieselbil. Der er mange gode kilometer i den endnu. Han er glad og tilfreds, det er sikkert hans første bil. Den kommer til at give ham vinger! Frihed, mulighed for at søge uddannelse eller arbejde længere fra hjemmet, bilferie, børn, der skal hentes fra fodbold …

Ånden er ude af flasken, Pandoras æske er åbnet! Mennesket har af deres Gud fået tildelt den frie vilje, og vi vil alle sammen gerne køre i vores egen bil. Vil man sinke, bremse eller sågar vende denne udvikling, kan det næppe gøres med gulerod, dertil er privatbilismens åbenlyse fordele alt for stærke. Så må det blive med stok … og det er aldrig sjovt, når det er med stok. Og ved vi noget uigenkaldeligt og indiskutabelt om dansk politik, så er det, at stok ikke giver stemmer!

Det gør derimod smiger og slesk tale …

Nogle tror på påskeharen, nogle tror på stjernerne, nogle tror på, at hvis hver sjette dansker køber en flot, stor, blank, dyr, ny Tesla ... på skatteydernes regning … så bliver træerne grønnere …

Held og lykke med det!

PS.

Da jeg gik der, midt i Kibera-slummen, var der pludselig en stemme der råbte: Hej Mads! Det var journalisten Vibeke Hartkorn, der også var på nødhjælpstur i Kenya. Vi følte os som Mr. Stanley der møder Doktor Livingstone ved Lake Tanganyika i Tanzania i 1871 ... derfra det berømte citat.