Lasse Marker: De samme retsprincipper, der gælder i alle andre sager, bør også gælde i #metoo-sager

I en retsstat dømmes man ved en domstol ud fra gældende lovgivning, men i #metoo-sager bliver »krænkeren« ofte dømt af en folkedomstol, hvor det er den part, der føler sig krænket, som alene afgør, om der er tale om en krænkelse, skriver Lasse Marker.

Omfanget af sager viser, at der hersker en sexistisk kultur flere steder i samfundet, som det er på tide at gøre op med, men man må overholde de almindelige retsprincipper, mener Lasse Marker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Klint

Siden TV-vært Sofie Linde i begyndelsen af september fortalte, hvordan hun tidligt i sin karriere var udsat for sexisme på DR, er #metoo-sagerne væltet frem. Hundredvis af kvinder har underskrevet erklæringer om sexistisk kultur i mediebranchen, universitetsverdenen og i de politiske partier.

Gyldendal har fyret en mandlig chef, som angiveligt har været involveret i sager om sexchikane på DR. Morten Østergaard har trukket sig som formand for Radikale Venstre efter en ti år gammel sag, hvor han har taget partifællen Lotte Rod på låret. Og senest har Berlingske kunnet fortælle, hvordan den profilerede P1-vært Mads Aagaard har sendt hadbeskeder, været seksuelt grænseoverskridende og har truet med at dele nøgenbilleder.

Omfanget af sager viser, at der hersker en sexistisk kultur flere steder i samfundet, som det er på tide at gøre op med. Alligevel er der en række problemer ved #metoo-debatten, hvor almindelige retsprincipper sættes ud af kraft.

For det første er der skyldsspørgsmålet. I en retsstat dømmes man ved en domstol ud fra gældende lovgivning, men i #metoo-sager bliver »krænkeren« ofte dømt af en folkedomstol, hvor det er den part, der føler sig krænket, som alene afgør, om der er tale om en krænkelse.

For det andet sikrer retsstaten, at der er proportion mellem forbrydelse og straf. Men i #metoo-sager forsvinder proportionerne ofte, hvilket vi for eksempel så med Morten Østergaard, hvor en hånd på et lår for 10 år siden ender med at vælte ham som formand.

Lasse Marker, rådgiver og iværksætter

»Der er forskel på, om man har haft til hensigt at krænke den anden eller ej.«


For det tredje er intentionen bag gerningen normalt afgørende for strafudmålingen. Uagtsomt manddrab straffes for eksempel mildere end overlagt mord. Men i #metoo-sager forsvinder den skelnen ofte, hvilket er er problematisk. For der er forskel på, om man har haft til hensigt at krænke den anden eller ej.

For det fjerde beskytter retsstaten den tiltalte ved, at der i straffesager normalt kan nedlægges navneforbud. For mange af de kvinder, der er stået frem med deres historier den seneste måned, har det ligeledes været et princip ikke at sætte navn på krænkeren. Det ændrede sig med sagerne om Morten Østergaard og P1-vært Mads Aagaard, der er blevet offentligt udskammet på forsiden af landets medier. Men i historien om Mads Aagaard har flere af sagerne privat karakter og burde håndteres privat, mens andre sager er foregået på DR og burde behandles som en personalesag. I stedet føres sagen nu i fuld offentlighed, hvor Mads Aagaard er blevet persona non grata.

For det femte sikrer retsstaten, at man kan få en frisk start, når man har udstået sin straf. Men i #metoo-sager er tavlen ikke vasket ren. Hos Radikale Venstre og Alternativet mener man således, at Jeppe Kofoeds (S) sag, hvor han for 12 år siden var sammen med en 15-årig pige ved et DSU-møde, diskvalificerer ham til at bestride embedet som udenrigsminister.

Hvis man vil tage #metoo-sager alvorligt, så må man behandle dem med samme alvor og efter samme retsprincipper som alle andre sager.