Egentlig kan min begejstring for den amerikanske præsident ligge på et meget lille sted. Jeg har det stadig sådan, at når jeg ser hans kontrafej tone frem på en skærm i en sending fra det ovale kontor, så er mit instinkt at tænke, at der er tale om en dårlig film.

Da jeg kastede håndklædet og krøb til køjs midt på valgnatten i november 2016, var jeg ret overbevist om, at Trumps flirt med præsidentdrømmen ville forblive en flirt. Men morgenen efter vågnede jeg og en hel verden op til en ny virkelighed.