Kulturkommentar: New York Times anklager Danmark for at være slavehandlens storspiller i en camoufleret »objektiv« nyhedsartikel

The New York Times beskriver striden om Frederik Vs buste og Danmarks rolle i kolonitiden. Artiklen giver Kunstakademiets aktivister medløb i deres krav om fokus på slaveriet og nutidig racisme, skriver Berlingskes Bent Bludnikow.

Katrine Dirckinck-Holmfeld, kunstner og leder af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi, tog ansvaret for, at Kunstakademiets gipsbuste af Frederik V endte i Københavns Havn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Houborg

The New York Times (NYT) har for nylig bragt en artikel om busten af Frederik V, der blev smidt i havnen og andre sager om Danmarks koloniale fortid. Artiklen beskriver Danmark som en af kolonitidens store spillere, der spandt guld på handel med slaver og sukker og giver Kunstakademiets buste-aktivister medløb i en artikel, der er camoufleret som en objektiv nyhedsartikel.

Katrine Dirckinck-Holmfeld, kunstner og leder af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi, tog ansvaret for, at Kunstakademiets gipsbuste af Frederik V endte i Københavns Havn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Houborg.

Udgangspunktet for artiklen er sagen, hvor nu tidligere afdelingsleder på Kunstakademiet Katrine Dirckinck-Holmfeld sammen med en række studerende smed en buste af Frederik V i kanalen. Artiklen henviser til aktivisternes video og citerer den proklamation, de kom med i den forbindelse: »Vi ønsker en kunstverden, der forholder sig til og tager ansvar – ikke kun for fortidens handlinger, men for de måder hvorpå kolonialismen stadig er aktiv i dag.«

Det hedder videre i artiklen, at »under Frederik V understøttede regeringen markant nationens slave- og sukkerhandel og administrerede sine kolonier«.

Desuden nævner The New York Times, at Katrine Dirckinck-Holmfeld i en erklæring foruden den koloniale fortid også henviste til regeringens ghettolovgivning, der: » … af mange kritiseres som hård og diskriminerende.«

Fra at være en nyhedsartikel går artiklen i NYT derefter over til at være en subjektiv kommentar:

»Danmark blev længe betragtet som en mindre spiller i slavehandlen, men nyere forskning fra Harvard har udfordret dette syn (...)  I Frederik Vs tid var sukker fra Vestindien en vigtig del af nationens velstand, og nogle af Københavns smukkeste bygninger fra den periode er bygget med indkomster fra kolonial handel.«

Følger man artiklens link til artiklen fra Harvard University, viser det sig at være et historiespeciale skrevet af Scott Stawski, der hverken har anvendt primære danske kilder eller dansk litteratur. I specialet slås det fast, at det pæne billede af Danmark i kolonitiden er forkert:

»Den nuværende historiske forskning vurderer, at den danske deltagelse i slavehandlen udgjorde mindre end 1 pct. af de 12 millioner afrikanere, der som slaver blev transporteret til Amerika fra 1501 til 1880  (...) Resultatet af min forskning viser, at denne fortælling er ukorrekt (...) Den danske deltagelse i den transatlantiske slavehandel var seks gange større, end hvad der tidligere har været sagt, og gør Danmark til den femtestørste slavehandler til Amerika. Afskaffelsen af slavehandlen viser en anden historisk arv for Danmark end den, der for nuværende udbasuneres.«

For at få pointen helt hjem refererer NYT derefter lektor i interkulturelle studier på RUC Lars Jensen for at sige, at der i Danmark er en blindhed over for nationens koloniale fortid, og at det er med til at skabe holdninger til og behandlingen af migranter og flygtninge nu.

Der stopper The New York Times, men danske historikere har anderledes holdninger til Danmarks koloniale fortid. Til Weekendavisen har tidligere museumsinspektør på Handels- og Søfartsmuseet Kåre Lauring sagt:

»Så nej, den danske slavehandel gav ikke overskud og slet ikke i årene op omkring 1750-60. Baggrunden for Den Florissante Handelsperiode, som tiden mellem 1750-1800 også kaldes, var da heller ikke, som det ofte forklares, udelukkende et spørgsmål om slavehandel og sukker, men det forhold, at Danmark holdt sig neutral i de mange krige, der i de år gik hen over Europa.«

Til Berlingske fastslog museumsinspektør på Nationalmuseet Ulla Kjær det samme: »Indtægterne fra trekanthandlen udgjorde en ubetydelig del af den samlede statsindkomst.«

I 2019 kørte The New York Times en serie med titlen »1619 Project«, som var en lang historisk serie, hvis sigte det var at omskrive Amerikas historie, således at slaveriet og de sortes bidrag til Amerika blev hovedfortællingen, og at den centrale fortælling ikke var Uafhængighedserklæringen fra 1776 og udarbejdelsen af den amerikanske forfatning i 1787. Året 1619 var valgt, fordi de første sorte slaver ankom til Amerika det år.

Serien fik bred kritik fra historikere af alle hudfarver og alle politiske farver – også røde socialister. De fleste historikere mente, at der var fejl og misforståelser, og at avisen satte ideologi over historisk korrekthed.

Med sin artikel om Danmark lægger NYT sig fast på en identitetspolitisk linje, hvor pluralisme og alsidighed synes underordnet ideologiske korstog. Avisen er blevet et delvist propagandistisk organ, og journalister, der afviger fra linjen, er blevet fyret. Artiklen om Danmark er et eksempel på, at klassisk journalistik er i krise, og der er en tendens til at woke-generationens indflydelse i medierne underminerer mediernes troværdighed, som blandt andet den kendte amerikanske journalist Glenn Greenwald har sagt.

»New York Times er ikke det eneste medie, hvor denne ekstremisme vinder frem.«