Kresten Schultz Jørgensen: De unges sociale indignation overgås kun af deres selvoptagethed

Der er gang i generationskrigen for tiden. Selv om begge parter har ret i nogle af deres pointer, er udfordringen for os alle at undgå at ende i skyttegravene. Og her hjælper det ikke, at de notorisk sarte millenials ikke vil lytte til andre end dem, de er enige med.

Foto: PR

Man skulle tro, at generationerne snart holdt op med at skændes. Vi hænger jo på hinanden, kan man sige. Og det bedste selskab er nu engang blandet.

Men generationskrigen kører – igen. På den ene side millennials, der anklager de ældre for at have skabt klimakrisen, den stigende ulighed og den politiske polarisering, og som nu overlader det til de unge at rydde op efter sig. På den anden side de ældre, babyboomerne født i tiårene efter Anden Verdenskrig, der har svært ved at tage den unge, skrøbelige og evigt fornærmede generation alvorligt.

De unges globale kampråb er »OK, boomer«. Millioner bruger udtrykket, og de skriver det, hver gang nogen over 40 siger noget nedladende om ungdommen eller blot noget, de ikke bryder sig om. Som da Enhedslistens Pernille Skipper på TV kaldte Novo Nordisk Fondens Lars Rebien Sørensen for boomer og dermed lukkede debatten, før den var i gang. Eftersom Lars Rebien var en ældre, hvid mand, talte hans argumenter åbenbart ikke med i debatten.

Den unge generation kaldes millennials, fordi de er født omkring årtusindeskiftet. Hvis man skal drille dem, passer ordet generation snowflake: En skrøbelig generation, der krakelerer, når man ånder på dem.

De har lært om menneskerettigheder, også deres egne, lige fra børnehaveklassen. De lever for at gøre verden til et bedre sted, men altid med dem selv i centrum. De skelner ikke mellem politik, arbejde og fritid, alt skal være rigtigt, omsorgsfuldt og ideelt.

Og så er de helt kolossalt selvoptagede. De unge føler sig intimideret af andres holdninger og vil »anerkendes« for lige præcis deres personlige tilgang til livet.

Forskere har analyseret ny litteratur og klummer i amerikanske medier skrevet af millennials, og fra 2005 til i dag er brugen af »jeg« steget med 50 procent og »du« med 300 pct. Individualismen fornægter sig ikke. De unges sociale indignation overgås kun af deres selvoptagethed.

Og sådan kører krigen. De unge mod de gamle, de gamle mod de unge, fulde af faste forestillinger om, hvordan netop denne generation er helt anderledes end alle andre.

Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør hos Oxymoron

»Når generationsetiketterne fylder så meget, er det trods alt, fordi der er noget om snakken. «


Når generationsetiketterne fylder så meget, er det trods alt, fordi der er noget om snakken. Når man kalder midaldrende hvide mænd for bedrevidende, er der naturligvis tale om en generalisering, men også én med bund i. Det er jo derfor, det hedder generaliseringer. Fordi der tit er noget om snakken.

På samme måde med snowflakes. Metaforen virker, fordi den ikke er helt skæv.

Generationsetiketter har af den grund altid fyldt meget. Helt fra oldtiden kendes besværgelser over, at unge mennesker netop nu er værre end tidligere, det vil sige mere karakterløse og uden sans for de fodspor, de træder i.

På samme måde har ungdommen altid defineret sig selv lidt selvoptaget. Intet før os, intet efter. Fra Hemingways og Gertrude Steins beskrivelse af 1920ernes »fortabte generation« til 1950ernes alvorlige, unge mænd, 68ere og derefter den ironiske Generation X.

Generationsbevidstheden i sin aktuelle form er derfor slet ikke ny. Der har grundlæggende altid været hypersensitive snowflakes og bedrevidende boomers.

Udfordringen for os alle sammen er at undgå skyttegravene. Er det for eksempel i orden, at Pernille Skipper lukker en debat ved at stigmatisere sin modpart – bare fordi ældre mænd generelt er lidt nedladende? Naturligvis ikke. Lige så lidt som det er i orden, hvis jeg som leder på en arbejdsplads ekskluderer unge mennesker fra en fælles diskussion med henvisning til, at de er unge.

Generationsetiketter er instruktive og produktive, når de indeholder en erkendelse og muligvis en selvindsigt. Men de er destruktive, når de bruges til at lukke debatter eller holde hinanden udenfor. Blandet selskab, tak.