Apostroffen er et udryddelsestruet tegn i alle engelsktalende lande, og i England er Selskab til Beskyttelse af Apostroffen netop blevet nedlagt. Selskabet blev indstiftet af journalisten John Richards i 2001 umiddelbart efter hans pensionering, fordi landet led under en epidemi af forkert anbragte apostroffer. Men nu har de efterhånden 96-årige John Richards besluttet at give op, for som han siger: »Uvidenheden og dovenskaben har vundet.« På trods af næsten to årtiers indædt kamp mod forkerte apostrofbrug kastede Richards sidste år håndklædet i ringen i erkendelse af, at tegnsætningsbarbarerne havde vundet.
Jeg ville ønske, jeg kunne trøste denne ædle korstogsridder ved fx at sige: »Vi vil altid have MacDonald’s,« men jeg har virkelig svært ved at forestille mig Bogart sige det til Bergman.