Konservativ kulturordfører om kulturministerens forslag til filmbranchen: »Det her er noget af en krigserklæring«

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen foreslår en række tiltag, der skal gøre op med dårlige arbejdsforhold i filmbranchen.

Kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) reagerer nu på filmbranchens opråb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I august kom et opråb fra filmbranchen, hvor over 600 filmfolk protesterede over »bøllemetoder« og et usundt arbejdsmiljø.

Nu har kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) løftet en del af sløret for det medieudspil, som også skal indeholde tiltag til at gøre op med bøllemetoderne. Det skriver Politiken.

Det skal ske ved, at der medfølger krav om ordentlige arbejdsforhold og rimelig løn, når offentlige midler bruges på film- og tv-produktion, siger hun til avisen.

»Uanset om man bygger en metro eller laver en film for skattekroner, så skal det være med ordentlige forhold for de ansatte,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

»Der har været en række opråb og også deciderede underskriftindsamlinger fra blandt andet ansatte i filmbranchen, som råber vagt i gevær, fordi de kan se, at der sker et skred i den her tid.«

De Konservative er mildest talt ikke begejstrede for forslaget, som skal gøre op med de forhold, som en lang række film- og tv-folk klagede over i efteråret.

Initiativtageren til efterårets underskriftindsamling, scenografen Emilie Nordentoft, sagde dengang til Berlingske, at det handlede om, at almindelig god moral og professionel opførsel tilsidesættes i branchen.

»Som medarbejdere respekteres vi ikke for vores ekspertise, men opfattes snarere som expendable (undværlige, red.), fordi så mange gerne vil ind i branchen. Men god planlægning og ordentlige arbejdsvilkår vil faktisk kunne mærkes direkte på pengepungen, fordi producenten da får en produktion med medarbejdere, der vil gå den ekstra mil,« sagde Emilie Nordentoft.

»Krigserklæring«

Udtalelserne fra kulturministeren kommer op til de medieforhandlinger, der er blevet udskudt flere gange. Kulturministeriet meldte i sommer ud, at man forventede at præsentere et nyt medieforlig i begyndelsen af 2022.

Derfor synes De Konservatives medieordfører, Birgitte Bergman, at udmeldingen fra kulturministeren er uden for nummer.

»Det her er noget af en krigserklæring fra kulturministeren. Skulle vi ikke først tale om det, det handler allermest om: At sikre balance i det danske mediebillede, både med hensyn til dansk og udenlandsk indhold; forskellige generationers medieforbrug, landsdækkende, lokalt og regional mediedækning og private og statsejede medier,« siger Birgitte Bermann.

Selvom hun »selvfølgelig« mener, at filmbranchen fortjener ordentlige forhold, er forslaget fra kulturministeren ifølge Bergman et brud med den danske model.

»Vi mener ikke, at vi skal blande os i arbejdsmarkedets egne aftaler, og vi har også en arbejdsmiljølov, der gælder. Det bliver også svært at sætte en grænse for, hvornår man er underleverandør – hvad med dem, der leverer vand og mad til filmsettet, skal de også tælle med?« siger Birgitte Bergman og slutter:

»Regeringen skulle helle tale med sine venner i fagbevægelsen om, at de burde opfordre til at tage en dialog med virksomhederne, i stedet for at det offentlige skal diktere overenskomster.«

Berlingske fik fat i kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som ikke mener, at forslaget kan betragtes om en krigserklæring.

Ikke en gratis omgang

»Jeg forstår ikke den meget store bekymring over, at de overenskomster, som branchen selv har forhandlet, skal være en forudsætning for offentlig støtte. Jeg mener tværtimod, det er ret basalt, at hvis skattekroner skal bruges på en filmproduktion, så skal det foregå på ordnede vilkår,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Mener regeringen, at der skal være et krav om, at der skal være en overenskomst for alle, der arbejder på en sådan produktion?

»Det vi foreslår er, at man følger den til enhver tid gældende overenskomst. Det krav bliver også stillet i andre sammenhænge. Hvis man skal støttes med vores fællesskabs kasse, skal man også spille efter de regler, der er aftalt mellem parterne på et givent område. Hvis vi skal fortsætte med at lave film og tv i verdensklasse, er det afgørende, at arbejdsforholdene er sådan, at folk kan holde ud at arbejde der i mere end en kort period af deres liv.«

Er det ikke en gratis omgang at foreslå, at man skal følge de overenskomster, der nu engang er? Det er vel i forvejen sådan systemet fungerer?

»Der er i dag ikke krav om bestemt løn eller bestemte arbejdsforhold. Der er kun krav om at følge arbejdsmiljølovgivningen. Derudover har vi i Danmark en aftalebaseret model uden lovgivningsfastsat mindsteløn. Det argumenterer jeg ikke for, vi skal have. Jeg argumenterer derimod for, at den frivillige, meget stærke ordning, vi til gengæld har i Danmark, skal man leve op til, hvis man gerne vil have offentlig støtte.«