Opråb i filmbranchen: For stort arbejdspres sender folk hjem med sygdom og depressioner

415 filmfolk har underskrevet en erklæring om sundere arbejdsmiljø i en filmbranche, der er presset på høje produktionskrav. »Almindelig moral og god og professionel opførsel tilsidesættes til fordel for bøllemetoder,« siger initiativtageren, Emilie Nordentoft

»Ingen af os har vel lyst til at vores skattepenge skal gå til firmaer, hvor der mobbes eller folk ligefrem bliver truet med, at de er færdige i branchen, hvis de ikke makker ret,« siger Emilie Nordentoft, der har taget initiativ til en underskriftsindsamling for bedre vilkår i film- og tvbranchen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Laura Michelsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det går godt for den danske film og tv-branche, der leverer indhold til et bugnende marked af streamningkanaler. Men desværre har opturen en bagside i form af medarbejdere, der bliver udsat for mobning og trusler, siger Emilie Nordentoft, der har 20 års erfaring fra branchen som scenograf.

Hun har derfor taget initiativ til et åbent brev til producenterne i branchen, hvori det understreges, at chikane, mobning og trusler ikke længere vil blive accepteret. Brevet blev offentliggjort mandag i filmbladet Ekko og er underskrevet af 415 filmfolk, der tæller filminstruktører, kostumierer, fotografer og skuespillere.

Blandt de prominente underskrivere er skuespillerne Bodil Jørgensen og Ellen Hillingsø og designeren Jim Lyngvild.

»Vi har startet underskriftindsamlingen, fordi vi desværre oplever, at der er en kultur i filmbranchen, der lever i bedste velgående, hvor almindelig moral og god og professionel opførsel tilsidesættes til fordel for bøllemetoder og afpresning af medarbejdere. Det kan vi ikke sidde overhørig i 2021, hvor blandt andet #metoo, som jo begyndte i netop filmbranchen, længe har været på dagsordenen. Der er simpelthen brug for et opgør med en kultur, hvor magtmisbrug alt for længe har domineret,« siger Emilie Nordentoft til Berlingske.

I brevet skriver underskriverne, at de godt vil gøre opmærksom på, at »man ikke får et bedre produkt af at underbudgettere eller planlægge sin produktion dårligt. Tværtimod bliver det dyrere i sidste ende, når der skal betales overtid og hyres folk ind i weekender og aftener for at få tingene til at gå op«.

»Der må heller ikke – ligesom det gælder for alle andre arbejdspladser – forekomme chikane eller trusler om sagsanlæg mod dygtige, ansvarlige medarbejdere, der siger fra, når en situation er farlig for en filmarbejder eller kan føre til ulykker, stress og psykisk skade,« står der i brevet.

Det åbne brev er adresseret til de danske producenter, men er også stilet til tv-stationerne, så disse kan undgå leverandører, der producerer indhold med budgetter, der er urealistisk lave. Underskriftsindsamlingen udspringer af en Facebook-gruppe om samme emne, der blev startet tidligere på året.

»Efter at vi har startet facebookgruppen, har jeg personligt fået utroligt mange henvendelser fra filmfolk, der har efterlyst, at der blev gjort noget. Det er en offentlig hemmelighed i branchen, at arbejdsvilkårene er, som de er. Mange er bange for at stå frem, fordi det kan skade deres karriere. Det er et stort problem, at folk er bange for at sige fra, fordi det kan få voldsomme konsekvenser for deres levebrød. Det burde ikke kunne ske i dag,« siger Emilie Nordentoft.

Ifølge Emilie Nordentoft hersker der en fejlagtig opfattelse blandt producenter af, at det nok er billigere ikke at bruge for meget tid på ordentlig planlægning af en given produktion, hvor det omvendte burde være tilfældet.

»Som medarbejdere respekteres vi ikke for vores ekspertise, men opfattes snarere som 'expendable', fordi så mange gerne vil ind i branchen. Men god planlægning og ordentlige arbejdsvilkår vil faktisk kunne mærkes direkte på pengepungen, fordi producenten da får en produktion med medarbejdere, der vil gå den ekstra mil,« siger Emilie Nordentoft.

Hun siger, at filmarbejdere generelt knokler mere igennem, fordi de er i branchen af kærlighed til deres arbejde. Hvis man er i branchen af andre årsager, ryger man ret hurtigt videre, siger hun.

Emilie Nordentoft vil ikke sætte konkrete navne på de producenter, der har mobning og chikane på samvittigheden, men har en oplevelse af, at alle de nye streamingtjenester generelt har skabt et øget pres på produktionerne. Filmarbejdere går fra produktion til produktion hele tiden, og derfor er arbejdsvilkårene simpelthen nødt til at være i orden, siger hun.

»Lige nu bliver der produceret for fuld skrue, og det er jo dejligt, at der er arbejde, og at der laves mange spændende og også nyskabende ting, men man risikerer at smide barnet ud med badevandet, hvis man ikke, som producent, sørger for ordentlige forhold for sine medarbejdere.«

I det værst tænkelige scenario ender filmbranchen med at udpine den arbejdskraft, den har brug for, og det vil blive særligt dyrt for branchen, siger Emilie Nordentoft:

»Hvis medarbejderne ikke er der til at lave filmene, fordi de er syge, bliver det ekstra dyrt at producere indhold.«

Emilie Nordentoft har aftalt møde med Socialdemokratiets kultur- og mediepolitiske ordfører, Kasper Sand Kjær, i håb om, at det på længere sigt kan føre til en lovmæssig regulering af arbejdsvilkårene i branchen. Det særlige ved filmbranchen er jo, siger hun, at producenterne er private firmaer, der lever af statslige midler, og det betyder, at der bør stilles ekstraordinære krav til, hvordan man opfører sig som producent.

»Ingen af os har vel lyst til, at vores skattepenge skal gå til firmaer, hvor der mobbes, eller hvor folk ligefrem bliver truet med, at de er færdige i branchen, hvis de ikke makker ret. Og jeg tvivler på, at filmbranchens parter selv kan forbedre forholdene væsentligt,«  siger hun.

I filmbranchens forening for producenter, Producentforeningen, kommer underskriftsindsamlingen ikke bag på direktør Jørgen Ramskov, idet en rapport fra Aarhus Universitet allerede i efteråret redegjorde for problemer med krænkende adfærd og magtmisbrug i branchen.

Jørgen Ramskov siger til underskriftsindsamlingen, at Producentforeningen allerede samarbejder med filmbranchens faglige organisationer om en kampagne, der skal få folk til at stå frem med de omtalte problemer. Kampagnen skal løbe af stablen i efteråret.

»Vi har et problem med mørketal i branchen. Vi ved, at dette er et problemområde, men vi kan vanskeligt gøre noget ved det, hvis vi ikke får de konkrete problemer at vide,« siger Jørgen Ramskov.

Producentforeningen har tidligere haft en såkaldt whistleblowerordning, som Jørgen ramskov i dag erkender ikke har fungeret efter hensigten.

»Det kan være vi skal kigge på den igen,« siger Jørgen Ramskov.