Jysk-fynsk konsortium tager over efter Radio24syv

Et konsortium med Jysk Fynske Medier i spidsen overtager FM4-båndet, hvor Radio24syv sender. Radioen får hovedsæde i Aarhus. Men en DAB-kanal kan fra 1. januar blive Radio24syvs redning.

Joy Mogensen (S) har besluttet, at udbuddet af FM4, hvor Radio24syv sender, ikke skal gå om, sådan som Enhedslisten har ønsket det. Til gengæld kommer sendetilladelsen til en ny DAB-kanal, som kan blive Radio24syvs redning, i udbud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Fra 1. november får Danmark en ny taleradio på FM4-båndet, hvor Radio24syv i dag sender.

Radio- og TV-nævnet besluttede torsdag, at give sendetilladelsen til FM4 A/S, som er et konsortium af regionale og lokale medier fra hele Danmark med Jysk Fynske Medier i spidsen.

»Nævnet har nu behandlet sagen og har besluttet at give Radio FM4 A/S tilladelse til at udøve public-service programvirksomhed i form af en radiokanal med tilhørende sendemuligheder (den fjerde FM-kanal og DAB),« skriver nævnet i en meddelelse.

Beslutningen kommer få timer efter, at kulturminister Joy Mogensen (S) torsdag besluttede, at der ikke bliver ændret i betingelserne for udbuddet af FM4-kanalen, hvor Radio24syv i øjeblikket sender.

FM4 A/S har som den eneste budgiver allerede inden valget fået godkendt sit bud hos Radio- og TV-nævnet. Men efter valget opstod der usikkerhed om udbuddet, fordi flere politikere ønskede at ændre betingelserne.

Den nye radiostation får hovedredaktion i Aarhus.

»Vores ambition er at skabe lyden af Danmark på mange niveauer. Både med hensyn til valg af værter, historier og kilder. En anden ambition er, at vi vil være ude i landet og sende fra forskellige steder i vores nyhedsdækning. Vi vil gerne være der, hvor brugerne, arbejdspladserne og politikerne befinder sig,« sagde Anne-Marie Dohm, adm. direktør for FM4 A/S, til Berlingske i maj.

Joy Mogensen begrunder sin beslutning om ikke at ændre udbudsbetingelserne med, at man skal kunne stole på statens udbud.

»Det er vigtigt, at man kan stole på offentlige udbud, og at vi får skabt ro om det her, så vi kan begynde at få lagt nogle mere langsigtede linjer på medieområdet,« siger Joy Mogensen.

Joy Mogensen støtter lokalitetskrav

Baggrunden er, at den netop afgåede VLK-regering tidligere på året sendte sendetilladelsen til FM4 i offentlig udbud. Det skabte stor debat, fordi Dansk Folkeparti havde fået opfyldt et geografisk krav om, at stationens hovedredaktion fremover skal ligger mindst 110 km fra København. Dette krav fik Radio24syvs ejere, Berlingske Media og People Group, til at trække sig. De ønskede ikke at flytte radiostationens hovedredaktion ud af hovedstaden.

Joy Mogensen siger, at hun nøje har overvejet lokalitetsdiskussionen, og hun mener, at det er fornuftigt, at have et lokalitetskrav.

»Det giver god mening, at staten støtter en spredning i det geografiske mediebillede. Lokale og regionale medier er også en vigtig del af vores demokrati. Men diskussionen om lokalitetskravet har været lang og opskruet. Det har været et uskønt forløb,« siger Joy Mogensen.

Enhedslisten: Møgbeslutning

Søren Søndergaard, medieordfører for Enhedslisten, kalder regeringens beslutning om at lade FM4-udbuddet køre som oprindeligt tænkt, inklusive de geografiske krav, for en »møgbeslutning«.

»Man burde have ladet udbuddet gå om uden geografiske krav. Nu kan vi ikke være sikre på, at vi har fået det bedste resultat for skatteydernes penge, fordi man har forhindret ansøgere i at søge, hvis de tilfældigvis var fra Næstved, Frederikssund eller Stege,« siger Søren Søndergaard.

Det skabte stor debat, da Radio24syvs ejere besluttede ikke at byde på FM4-kanalen. Som et plaster på såret besluttede den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti at sende en allerede planlagt digital DAB-kanal i udbud. Her skulle der ikke knyttes geografiske krav til sendetilladelsen, og stationens redaktionelle indhold, kultur og debat, svarer i høj grad til Radio24syvs indhold. Mange så stationen som et skræddersyet tilbud til 24syv.

Men udbuddet af DAB-kanalen blev standset af valgkampen, og for en uges tid siden besluttede Radio- og TV-nævnet, at udsætte afgørelsen af, hvem der skal have sendetilladelsen til FM4. Årsagen var, at der var usikkerhed om, hvilke ønsker den nye regering og dens støttepartier har på området. Hvis nævnet havde truffet beslutning om udbuddet, og regeringen efterfølgende besluttede at genåbne udbuddet, ville det nemlig kunne påføre staten erstatningspligt. Nu har regeringen altså besluttet, at man ikke ønsker at genåbne udbuddet af FM4, og nævnet har tildelt FM4 A/S sendetilladelsen.

Regeringen vil til gengæld sende DAB-kanalen i udbud. Kanalen udbydes for fire år med et årligt offentligt tilskud på 70 mio. kr. Der stilles ikke geografiske krav til lokalisering af redaktioner og medarbejdere i udbuddet. Kanalen skal sende 24 timer i døgnet og producere mindst 90 timers nyproduceret radio ugentligt. Kulturdækningen får høj prioritet på kanalens programflade.

Der vil være tale om et bredt udbud, hvor alle kan søge på lige vilkår. For at give alle ansøgere ordentlig tid til at indsende en ansøgning vil udbudsprocessen først kunne afsluttes i slutningen af 2019, så der kan sendes tidligst fra 1. januar 2020 og senest fra 1. juli 2020.

Hvad DAB-kanalen angår, hæfter Søren Søndergaard sig ved, at man jo ikke kan vide sig sikker på, om det vil komme Radio24syv til gavn.

»På de nuværende betingelser skal de stoppe med at sende 31. oktober og starte 1. januar. Skal medarbejderne så afskediges og ansættes igen? Det hænger ikke sammen,« siger Søren Søndergaard, der mener, at man bør overveje helt at droppe udbuddet af DAB-kanalen:

»Nu får vi tre meget ens talekanaler (P1, FM4 og DAB-kanalen, red.) uden et forudgående analysearbejde af behovet.«

Radio24syv er skuffet

Jørgen Ramskov, direktør for Radio24syv, siger til Berlingske, at Radio- og TV-nævnets udsættelse af udbuddet af FM4-kanalen havde tændt et lille håb om et nyt udbud, hvor de »tåbelige geografiske krav kunne laves om«.

»Sådan er det så ikke blevet, når regeringen vælger at føre den tidligere regerings udbud videre. Og til det kan vi ikke sige andet end, at det tager vi til efterretning. Det er jo en regerings pligt og opgave at træffe beslutninger,« siger Jørgen Ramskov.

Hvad udbuddet af DAB-kanalen angår, vil Radio24syvs ejere nu kigge nærmere på betingelserne.

Med udsættelsen af udbuddet ser det ud til, at der kommer et slip hvor Radio24syv ikke kan sende, hvis det skal fortsætte som DAB?

»Ja, og det er jo ikke optimalt, kan man roligt sige. Men inden vi sender lange pressemeddelelser ud, skal vi lige vende skråen i munden og finde ud af, hvad vi gør. Der er nogle udfordringer ved udbuddet, men vi er jo en radiostation, der er kendt for at møde udfordringer,« siger Jørgen Ramskov.

Et valg kom på tværs

Kulturminister Joy Mogensen siger, at hun har truffet en beslutning så hurtigt som muligt, og at valgkampen er årsagen til, at DAB-stationen ikke kan gå i luften 1. november, som den tidligere regering lagde op til, men tidligst 1. januar.

»Den tidligere regerings meget optimistiske udmelding om, at den nye DAB-kanal skulle kunne begynde at sende fra 1. november var jo afhængig af, at den daværende kulturminister kunne sætte processen i gang, men der kom jo et valg på tværs. Når staten sender en ny DAB-kanal i udbud, så skal det ske på lige og fair vilkår, så alle har mulighed for at byde, og det uafhængige Radio- og TV-nævn skal have tid til at træffe en beslutning. Ellers ville man jo kunne beskylde os for at favorisere nogen.«

Udelukker I ikke Radio24syv, som i givet fald vil komme til at ligge død i to måneder, med denne beslutning?

»Nej, jeg ser gerne, at radio24syv og andre, som kan tilbyde et fagligt godt indhold, byder ind på sendetilladelsen. Jeg har prøvet at gøre det her så hurtigt som muligt, men der er kom et valg i vejen, og derfor kan vi ikke gøre det hurtigere.«

Joy Mogensen har i øvrigt besluttet at begrænse mulighederne for reklamer på DAB-kanalen.

»Den tidligere regering havde lagt op til maksimalt 12 minutters reklame i timen, men jeg har halveret det til maksimalt seks minutter. Når en station får 70 mio. kr. af staten om året til at drive en radio, så skal det være public service, som dominerer, når man lytter til kanalen,« siger Joy Mogensen.