Jysk-fynsk radio-gruppe er rystet efter FM4-beslutning: Kræver minister på banen inden mandag

Radio FM4 forventer, at kulturminister Joy Mogensen inden mandag træffer beslutning om udbuddet af kanalen, hvor Radio24syv sender i øjeblikket. Mediefolk undrer sig over, at Radio- og TV-nævnet har udskudt en afgørelse.

Selskabet FM4 A/S, som er den eneste, der har budt på den radiokanal, som Radio24syv (billedet) sender på indtil udgangen af oktober, står i et tomrum, efter at Radio- og TV-nævnet har besluttet  at udskyde afgørelsen om, hvem der skal have sendetilladelsen fra 1. november. Asger Ladefoged

Hvis ikke regeringen og dens støttepartier inden 1. juli, som er på mandag, træffer en beslutning om udbuddet af FM4-kanalen, kan det få fatale konsekvenser FM4 A/S, der står til at vinde udbuddet af sendetilladelsen til kanalen, hvor Radio24syv sender til udgangen af oktober.

Det mener direktøren for FM4 A/S, Anne-Marie Dohm.