Jane Sandberg: Hvis vi for alvor ønsker at hjælpe de stressede, unge piger, skal vi vise dem, at livet også er svært

Klumme: Det er muligt at træffe sine egne valg, som ikke altid gør sig smukt set igennem et redigeret filter på sociale medier, skriver Berlingskes klummeskribent Jane Sandberg.

Jane Sandberg, direktør på Enigma-museet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Børns Vilkår offentliggjorde i denne uge en undersøgelse, som bør forurolige os alle. Undersøgelsen dokumenterede nemlig, at 30 procent af pigerne i 9. klasse har følt sig stressede den seneste måned. Kun halvdelen af deres drengekammerater svarer ja til det spørgsmål.

En af forklaringerne på, hvorfor pigerne er så meget mere stressede end drengene, er ifølge Børns Vilkår, at drenge »skal leve op til særlige normer for hypermaskulin adfærd, der gør, at de ikke må vise svaghed.«

Årsagerne til, at det særligt er pigerne, som føler sig stressede, finder undersøgelsen blandt andet i det faktum, at piger ligger under for en perfekthedskultur, der næres på de sociale medier.

For et måneds tid siden skrev jeg her om en tendens, jeg havde registreret under coronakrisen; nemlig den, at flere kvinder i mit eget netværk havde brugt krisen til at overveje, om de levede deres liv, som de helst ville. Flere gav direkte udtryk for, at de ønskede andre liv med mere tid til familie og huslige gøremål. Mine ord afstedkom en voldsom debat, hvor – særligt kvinder – harcelerede over, at jeg gjorde mig til talskvinde for, at denne tendens var uheldig for ligestillingen.

Det fremherskende argument mod mine udsagn var, at kvinder nu har opnået retten til frie valg i deres liv, og det at forfølge en karriere på arbejdsmarkedet ikke er det eneste saliggørende. Det er svært ikke at være enig i det udsagn, men de mange vrede kommentarer fik mig til at tænke over, hvorvidt kvinder i højere grad end mænd bliver ofre for den perfekthedskultur, som de sociale medier fordrer med kravet om lækre selvfremstillinger, hvor vi viser, hvor dygtige vi er til at jonglere krævende jobs med at se godt ud, lave skøn mad og opfostre harmoniske og glade børn.

Mødrene siger fra

Hvis det er tilfældet, er de refleksioner, som kvinderne i mit netværk luftede, så gode eksempler for de unge piger? Måske. For det at de stressede pigers mødre overvejer at sige fra, er vel et fint eksempel på, at andre livsvalg er mulige. Men hvis det bliver ved drømme og gratis posts på sociale medier, så er svaret nej. Så bliver det i stedet til ret håndfaste eksempler på frustrationer
og længsler, som pigernes mødre lever videre med.

Hvis ikke der kommer handling bag de frustrerede kvinders opdateringer, lægger deres posts sådan set bare endnu et krav på de unge kvinder, nemlig det, at kvinder skal være både karrieremindede, lækre, omsorgsfulde mødre og formidable kokke, men også at den rolle indeholder frustration og længsler. Men allermest bekræfter det, at der er en afgrundsdyb forskel mellem virkeligheden og det glansbilledeideal, som livet på de sociale medier kalder på.

Det er forbundet med et stort ansvar at offentliggøre sin tvivl.

Hvis vi for alvor ønsker at hjælpe de stressede, unge piger, så gør vi det ikke ved blot at lufte vores tvivl og frustrationer. Vi gør det ved at vise dem, at livet også er svært, men at det er muligt at træffe sine egne valg, som ikke altid gør sig smukt set gennem et redigeret filter på sociale medier.