Efter flere ugers tavshed taler Radio Louds førstedame: »Jeg har også dage, hvor jeg har tudet, sparket og råbt og skreget«

I flere uger har hun været tavs i offentligheden. Men nu er Ann Lykke Davidsen, frontfiguren for det omdiskuterede Radio Loud, klar til at tale. Trods en momentær følelse af afmagt mener hun fortsat, at projektet er vigtigt. Uanset hvad kulturministeren og de andre på Christiansborg siger.

»Jeg oplever et narrativ, en fortælling omkring LOUD, som jeg synes er kørt af sporet,« siger Ann Lykke Davidsen, ansvarshavende chefredaktør og kanaldirektør på Radio Loud. Oscar Scott Carl

Ann Lykke Davidsen, Radio Louds kanaldirektør, nikker.

Hun kan sagtens huske, hvad hun lavede, da kulturminister Joy Mogensen (S) sagde de nu famøse ord. At ministeren ikke kunne »sige andet, end at jeg er utroligt skuffet og forundret over det, som Radio Loud sender, på baggrund af det, som de bød ind med.«