Kan man udstille en skulptur, der fremstiller massemorderen Adolf Hitler, på et jødisk museum?
Ja, det kan man, og det vender vi tilbage til. Først historien om den jødiske østrigsk-amerikanske forretningsmand Stefan Edlis, som var passioneret kunstsamler.
I 2015 forærede Edlis og hans hustru, Gael Neeson, 42 kunstværker til Art Institute of Chicago, som er et af verdens største kunstmuseer.
Værkerne var vurderet til en samlet værdi af 500 millioner dollar, hvilket siger en del om eksklusiviteten af ægteparrets kunstsamling, der tæller værker af nogle af verdens dyreste kunstnere – blandt andre Roy Lichtenstein, Jeff Koons, Andy Warhol, Jasper Johns og Gerhard Richter.
Stefan Edlis, der blev født i Wien i 1925, døde i oktober 2019. Et af hans sidste ønsker var, at hans pas, stemplet af nazisterne med et »J« for »Jude«, skulle blive en del af samlingen på Jüdisches Museum Wien.
Nu er hans ønske blevet opfyldt – og mere end det.
Museet åbnede onsdag en stor udstilling om Stefan Edlis, der som 16-årig i 1941, da Hitler havde indlemmet Østrig i det tyske storrige og forfulgte landets jøder, sammen med sin mor og søskende flygtede til USA, hvor familien havde slægtninge.
I USA meldte Edlis sig til tjeneste i den amerikanske flåde, og han kæmpede i Asien mod de japanske styrker. Efter krigen vendte han tilbage til USA, hvor han blev ansat i et firma, som fremstillede værktøj, samtidig med at han dyrkede sin interesse for racerløb. I 1965 etablerede han virksomheden Apollo plastics, som blev en kæmpe succes og sikrede ham en formue.
I slutningen af 1970erne begyndte Edlis at købe samtidskunst, og han blev sammen med sin lige så kunstinteresserede hustru en af de helt store samlere og filantroper.
Udstillingen i Wien fortæller Stefan Edlis' bevægende livshistorie og viser også eksempler på værker fra hans og hustruens kunstsamling.
Hitler nede på knæ
Et af værkerne vækker særlig opsigt. Det er den kontroversielle italienske kunstner Maurizio Cattelans værk med titlen »Him«, som viser en knælende voksen mand med foldede hænder i barnestørrelse. Når man nærmer sig figuren bagfra, ser man en ydmyg mandeskikkelse i gråt jakkesæt, men ser man den forfra, kan man få et chok. Skulpturen fremstiller Adolf Hitler, der var skyld i millioner af menneskers død, og er dermed et forsøg på at beskrive ondskaben.
Stefan Edlis var venner med Maurizio Cattelan, som med sin provokerende kunst er blevet kaldt alt lige fra kunstnerisk geni til kunstnerisk klovn. Cattelan har blandt andet klistret en banan på en væg med gaffatape og solgt værket for 120.000 dollar. Han står også bag et forgyldt toilet og en voksfigur af pave Johannes Paul, der ligger på jorden ramt af en meteorit.
Værket »Him«, der er fra 2002 og har været omtalt i alverdens medier, findes i tre versioner. En er ejet af den canadiske kunstner Ydessa Hendeles, hvis forældre overlevede Auschwitz. En anden er ejer af den franske milliardær og kunstsamler Francois Pinault.
Kan man overhovedet tillade sig at udstille sådan et værk på et museum, som beskriver Holocaust? Ja, siger direktøren for Jüdisches Museum Wien, Danielle Spera.
»Alle bliver berørt af historien om Stefan Edlis, som med sin mor, der var enke, og sine to søskende i allersidste øjeblik forlod Wien i april 1941. Vi ville ikke have vist »Him« uden hans utrolige livshistorie. Det er forbløffende, at to ud af de tre eksemplarer af skulpturen er eller var placeret i hjemmene til jøder, som direkte var påvirket af Holocaust,« siger Danielle Spera til Berlingske.
Han kalde den »Adolfino«
Danielle Spera kalder ifølge avisen Die Presse udstillingen af Cattelans værk for et scoop. Åbningen af udstillingen er blevet udsat tre gange på grund af coronapandemien.
Spera blev opmærksom på Stefan Edlis i 2018, da hun så en dokumentarfilmen »The Price of Everything«. Her fortæller han – også med humor – om sin dramatiske flugt til USA i relation til erhvervelsen af »Him«, som han angivelig havde vænnet sig til at have i sit hjem, og som ikke længere udløste angst hos ham.
Edlis fortæller også, at skulpturen chokerede jødiske venner, først og fremmest jødiske forfattere. Ifølge Die Presse kaldte Stefan Edlis – med samme respektløshed som da Charlie Chaplin i filmen »Diktatoren« fra 1940 fremstillede Hitler – figuren for »Adolfino«.
Nogle uger efter at have set filmen traf Danielle Spera ved et tilfælde dokumentarfilmens kvindelige producent, som satte hende i forbindelse med Stefan Edlis og Gael Neeson. De indledte en lang e-mail-korrespondance, og det var her, Edlis fremsatte sit ønske om at donere sit pas og andre genstande til museet i Wien, og at Spera fremsatte et ønske om at udstille »Him«.
Da Stefan Edlis døde i 2019, inden han selv nåede at komme til museet i Wien, var det hans hustru, som holdt forbindelsen til Spera og opfyldte ønsket om at udlåne »Him«, ligesom hun har været med til at finansiere udstillingen.
Nu kan man se den lille Hitler, den menneskelige ondskab, på knæ i Wien.
