Hassan Preisler: Det var et chok for mig at opdage, at der fandtes noget uden for den kulturradikale verden

Mit kulturliv: På baggrund af en række faste spørgsmål, forsøger vi at koge en kulturel Maggi-terning på nogle landets mest markante kulturprofilers tanker om og forbrug af kultur. I denne uge er det skuespiller, forfatter, dramatiker og radiovært, Hassan Preisler, som mener, at vi burde have valgt en anden nationalskjald end Kim Larsen.

»Det var et decideret chok for mig at opdage, at der fandtes noget før og uden for det kulturradikale. Jeg betragtede det nemlig som altings udgangspunkt; den sol som alt andet bevæger sig omkring,« fortæller Hassan Preisler til Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hvad er dansk kultur for dig?

»Jeg blev født i Charlottenlund og straks viklet ind i dagens eksemplar af Politiken og herefter båret direkte op på Louisiana i Humlebæk for at se på noget af Heerup på væggen og lytte til noget af NHØP i foredragssalen.

Når vi ikke var på museum i Humlebæk, så sad vi i vores Finn Juhl-sofa foran Børge Mogensen-reolen og fik læst højt af noget fra forlaget Gyldendal under Arne Jacobsen-lampens skær.

Hassan Preisler

»Jeg har en teori om, at vores siddende kulturminister er castet perfekt til rollen som neo-socialdemokrat – forbundet til folket, forhadt af eliten.«


Det var et decideret chok for mig at opdage, at der fandtes noget før og uden for det kulturradikale. Jeg betragtede det nemlig som altings udgangspunkt; den sol som alt andet bevæger sig omkring. På samme måde gik jeg på skoler og i et gymnasium, som egentligt bekræftede de her ting, og da jeg uddannede mig til skuespiller, var det ikke meget anderledes.

»Så sad vi i vores Finn Juhl-sofa foran Børge Mogensen-reolen og fik læst højt af noget fra forlaget Gyldendal under Arne Jacobsen-lampens skær,« fortæller Hassan Preisler om sin arketypiske kulturradikale opvækst. På billedet møbelgruppe af arkitekt Finn Juhl. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere

Den egentlige udvidelse af, hvordan man kan betragte dansk kultur, skete nok først, da jeg skulle skrive portrætforestillingen om Kaj Munk for nogle år siden. På en underlig måde blev han den person, der åbnede en portal ind til en parallelverden, som jeg simpelthen ikke anede eksisterede, eller i hvert fald havde lært at foragte.

I dag er det især Guldalderen, der fejer benene væk under mig. Under nedlukningen af skolerne afholdt jeg derfor hjemmeskole for min tiårige datter på Assistens Kirkegård, hvor vi dykkede ned i denne fantastiske periode i den danske kultur, hvor alting ligesom faldt i hak på den skønneste måde, man kan forestille sig: Et enormt ydre pres skaber en formidabel indre udvikling, der handler om fordybelse ind i det eksisterende, ikke ud i fantasien. Jeg elsker simpelthen den danske guldalder, og på kirkegården lige om hjørnet fra min lejlighed, der ligger de allesammen.«

»På en underlig måde blev Kaj Munk den person, der åbnede en portal ind til en parallel-verden, som jeg simpelthen ikke anede eksisterede,« fortæller Hassan Preisler. Fold sammen
Læs mere
Foto: A E Andersen/Ritzau Scanpix.

Tvungen pragtlæsning

Hvad er den bedste kulturoplevelse, du har haft for nylig?

»Jeg er netop blev introduceret til Marilynne Robinson, da jeg i forbindelse med min gæsteoptræden i DRs »K2« var tvunget til at læse hendes gennembrudsroman, »Hus og Hjem«. Det er intet mindre end en af de bedste bøger, jeg har læst.

Den beskæftiger sig med, hvilken vej man bør gå i det her liv. Skal man vælge normativt, reguleret af omstændighederne og sine omgivelsers forlangende, eller skal man give fanden i det hele og give sig hen til frihedsforestillingen?

De to søstre i bogen vælger hver sin vej, men jeg ser dem egentligt mest som to modsatrettede kræfter inden i os alle sammen – inde i mig som læser. De to viljer vil altid trække i os, og som de to søstre overfor hinanden, så er disse viljer heller ikke forsonlige. Læs den, hvis du kan skaffe den, for den er lækker, den bog!«

Marilynne Robinsons bog »Hus og hjem«, er intet mindre end en af de bedste bøger, jeg har læst, fortæller Hassan Preisler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Hvad har været din værste kulturoplevelse?

»Skuespillerbiografier er kun interessante som kulturstudie i krukkeri. Nøj, hvor er de frygtelige allesammen. Dekadente og forherligende, sådan: »Jeg har gennemgået så meget, men jeg overvandt det hele, og nu står jeg her på sejrsskamlen og stråler.« Bortset fra Henning Jensens fantastiske »Gennem Glasvæggen«, altså!«

Er du nogensinde gået i pausen i forbindelse med en film eller forestilling eller læst slutningen på en bog først?

»Adskillige gange. Jeg udvandrede fra Det Kongelige Teaters opsætning af »Riget« senest. Jeg giver ofte op på bøger. Jeg keder mig hurtigt, hvis der ikke er noget på spil for forfatteren. Hvis der skrives i den form, jeg ville kalde comfortably numb, som der oftest bliver – også når jeg selv skriver, og måske også i disse linjer – så lukker jeg bogen og bærer den ned på byttehylden i baggården.

Skuespiller Henning Jensens selvbiografi »Gennem Glasvæggen«, er den eneste af slagsen, der er værd at læse, mener Hassan Preisler. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

På samme måde kan jeg på Viaplay og Netflix se, at der er helt utroligt mange film og serier, som jeg har påbegyndt og aldrig færdiggjort. Det sker yderst sjældent, at jeg genbesøger (som man siger ude på DR) en bog, men det er sket et par gange og har også ført til, at jeg færdiggjorde den. Og elskede den. Et eksempel er »Mesteren og Margarita« af Bulkakov, som jeg gav op på to gange, men som jeg nu må betegne som en af mine yndlingsbøger.«

Fortæl om det værk, der har dannet dig mest som menneske.

»»De Sataniske Vers« var for mig en studie i menneskelig splittelse på et meget højt niveau. Splittelse mellem øst og vest, ja, men først og fremmest mellem godt og ondt. Det er så elegant, når en forfatter er i stand til ikke at forfalde til de der forsimplede, stupide, menneskefjendske illusioner om, at vi kan trække en streg i sandet et eller andet sted derude, og vi så kan stille os på den rigtige sige og påkalde os godheden, mens vi peger fingre ad de andre derovre på den anden side, fordi de så må være dem, der indeholder ondskaben. Salman Rushdies fænomenale værk gør det krystalklart, at det kun er et sted, man kan trække den omtalte streg, og det er ned igennem sit eget hjerte.«

Er du enig i udsagnet om, at kulturpolitik er alt for lavt prioriteret herhjemme?

»Jeg har en teori om, at vores siddende kulturminister er castet perfekt til rollen som neo-socialdemokrat – forbundet til folket, forhadt af eliten. Når hun siger, at »Absolute Music 2« er hendes favoritplade, og at der er lige så meget kultur i en håndboldhal som i et teater, så udtrykker hun bare det, som man uden for de kunst- og kulturbobler, jeg lever i, har det helt fint med at høre. Og når vi så farer i flint, os fra eliten, så er vi alene statister i et perfekt orkestreret skuespil. Det er en fremstilling, der fremstår, som om den er båret af paranoia, det er jeg med på, men selv den paranoide kan være forfulgt, skal man huske.«

Han burde være nationalskjald

Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?

»Nej.«

Synes du, at danskerne mangler kulturforståelse og måske endda dannelse?

»Nej, kun når vi lader som om.«

Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?

»Nej«

Sanger Poul Krebs er en af landets mest undervurderede kunstnere, mener Hassan Preisler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix.

Hvem er den mest undervurderede kunstner?

»Det er virkelig idiotisk, at vi rent geografisk har skudt Poul Krebs til hjørne. Han laver ikke udkantsmusik, men kunst på et niveau, der er et helt land værdigt. Han er langt mere ærlig og redelig, mindre fjollet og flygtig end Kim Larsen. Derfor mener jeg, at det er ham, der burde være vores nationalskjald, og ikke den anden. »Sådan nogen som os, vi har brug for en kæreste« er et mesterværk. Og Kaj Munk. Kaj Munk er helt klart undervurderet.«

… og det mest overvurderede værk?

»Der er nogen, der bliver nødt til at sige det, så her kommer det: PH7-lampen er et designmæssigt misfoster.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var kulturminister, ville jeg …

»Jeg ville komme den udbredte politiske nepotisme og deraf afledte holdningsensartethed i brancherne til livs ved at nedlægge ministeriet, opsige fonden og lukke samtlige råd og udvalg. Derefter ville jeg ansætte mine venner og meningsfæller i alle centrale poster.«

Hvad er den største myte eller løgn, vi fortæller andre om vores kulturliv?

»At det er båret af mangfoldighedsiver. Det er simpelthen løgn, Jeg har aldrig oplevet en flok, der er så pluralismeforskrækkede, som vi er.«