Kunstneren Jens Haaning har stået for et af de mest omtalte danske kunstværker det seneste år. Nu vil han kapitalisere yderligere på sit værk, »Take the money and run«, men det aalborgensiske museum Kunsten vil ikke udlevere det til ham. Det skriver Politiken.

Uenigheden mellem parterne består i, at Jens Haaning i forbindelse med udstillingen »Work it Out« fik til opgave at genskabe to værker, der viste henholdsvis en dansk og en østrigsk årsløn i kontanter.

Men da museets medarbejdere åbnede pakkerne med de to billedrammer, var der kun to tomme lærreder og en besked fra Haaning om, at pengene i stedet var indgået i et nyt kunstværk kaldet »Take the Money and Run«. Siden har museet sagsøgt Jens Haaning, som fortsat nægter at betale pengene – 532.549 kroner – tilbage.

Kunstneren Jens Haaning vil hyre et amerikansk advokatfirma for at få royalties for billeder af værket udbetalt.
Kunstneren Jens Haaning vil hyre et amerikansk advokatfirma for at få royalties for billeder af værket udbetalt. Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Ifølge Politiken vil Jens Haaning sælge værket – som lige nu består af to tomme billedrammer – for at skaffe penge til advokater, der kan hjælpe ham med at sende en regning til kunstmuseet for at videredistribuere fotografier af hans værk. Det mener han nemlig ikke, at museet må, ligesom han nægter at give pengene tilbage, da museet jo som bekendt har udstillet værket.

»Men det er en sag, der kommer til at koste mig en masse penge, som jeg ikke har. Jeg har aldrig været så meget økonomisk på røven, som jeg er lige nu, så det bliver efter, at værket er solgt,« siger Jens Haaning til Politiken.

Men museet vil ikke levere værket tilbage, så længe sagen om den manglende halve million er i gang, skriver Politiken.

Værket var en hævngerning

Dermed fortsætter striden, som ifølge et interview med Jens Haaning i DR-podcasten »Genstart« startede som en hævngerning rettet mod Kunsten i Aalborg, som Haaning følte sig snydt af.

»Det er en hævn, som siger, 'kunne I tænke jer at opføre jer lige så godt, som for eksempel KØS i Køge opfører sig, eller som Statens Museum for Kunst opfører sig',« siger Haaning i »Genstart«.

Det skyldes blandt andet, at han mener, at Kunsten i Aalborg ikke hjalp ham med nok penge, altså de penge der skulle til for at skabe det oprindelige værk, siger han.

Museet ville ifølge Haaning ikke lægge ud for de rammer, der skulle laves i Berlin, hvorfor han selv skulle ud at låne dem, samtidigt med at han var i en privat kaotisk situation, forårsaget af eftervirkningerne fra et biluheld. Derudover havde Kunsten i Aalborg heller ikke overført de 532.549 kroner til tiden, siger han.

»De overfører også pengene for sent, fordi jeg beder om dem for sent, det hele er lidt oppe i luften,« siger Haaning i Genstart.

Symptomatisk er det, at Haanings svar konsekvent vækker undren.