Genialt håndholdt madprogram er en fuckfinger til de store TV-kanaler

Mediekommentar: Multitalentet og madøret Simon Jul har sammen med to andre »røvhuller« lavet et genialt, herligt politisk ukorrekt og håndholdt madprogram. »Oraklet fra Fondue« er en velplaceret fuckfinger til de store TV-kanaler, tidens 12-tals kultur og et sjældent indblik i den moderne private maskuline sfære.

»De lidet prangende omgivelser, de grumme kakler og det, at en gammel vase sagtens kan ende som sovsekande, gør, at man ser madlavningsprocessen, håndværket, på en ny og ukrukket facon.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra TV-programmet
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Komiker, skuespiller, musiker, radiovært og madøre Simon Jul har gennem tiden lagt krop og stemme til mange vanvittige og utilregnelige figurer, blandt andet den kronisk stangstive skibskok Pølle, der i kultprogrammet Banjos Likørstue (1999) stod bag nogle af de mest horrible madretter, der nogensinde er kreeret på dansk TV.

På trods af »Pølles« gastronomiske vandalisme har privatpersonen Simon Jul dog altid haft et bankende hjerte for gastronomi. Jul har været involveret i et svinebrug, en slagterforretning og er selv en temmelig habil kok.

Nu er han så sprunget ud som fuldbyrdet passioneret TV-kok i det håndholdte madprogram »Oraklet fra Fondue«. Og det er slet ikke et normalt madprogram. Faktisk er programmet et testamente, lavet af Jul og venner, som kalder sig selv »røvhullerne«. Testamentet er udelukkende lavet til andre »røvhuller«, altså andre venner og deres familier, til eftertiden.

»Her er ingen mellemledere og redaktører, der skal tilfredsstille et særligt segment eller er kronisk nervøse for, at der udbasuneres politisk ukorrekte jokes eller fremvises etniske stereotyper.«


»Oraklet fra Fondue« foregår på en ramponeret gård ved Grenå og har på ingen måde den »lækkerhed«, man tit forbinder med madprogrammer. Når Jul laver hummerbisque til gæsterne, kan man se, hvad han laver. Vi er med helt nede i gryden, mens fremgangsmåden nøgternt skildres, og mens det samtidigt også er lidt, som om han skifter kobling i en Opel Ascona. Men det virker.

De lidet prangende omgivelser, de grumme kakler og det, at en gammel vase sagtens kan ende som sovsekande, gør, at man ser madlavningsprocessen, håndværket, på en ny og ukrukket facon. Det gamle bliver nyt i det gamle og ja, alt er rent og hygiejnisk forsvarligt, og i modsætning til i »nak og æd« vasker Simon jævnligt hænder, ligesom alle opskrifterne, som er holdt i samme tone som programmet, kan læses i de efterfølgende rulletekster.

Charmerende røvhuller

Programmerne er produceret i privat regi og helt uden om de store TV-kanaler. Simon Jul har allieret sig med vennerne og de professionelle filmfolk Martin »MJ« Jensen og Martin Skovbjerg, som giver programmet et skramlet, jazzet feel, og som samtidig er skarpt klippet, informativt og legesygt, og helt uden de fleste af en typisk TV-produktions snærende regelsæt, der sikkert ville have knækket den gode autentiske rytme i sammenspillet mellem de tre charmerende »røvhuller«.

Her ser man den særlige energi, der opstår, når dem med talentet har reelt frie hænder. Det kan ende helt galt, men det kan også ende i »Mandrilaftalen« eller som dette vidunderlige program.

Programmet er en homage til venskabet og maden, men ligeså vigtigt, er det også en fuckfinger til de store TV-kanaler.

Med »Oraklet fra Fondue« øjner man fra første færd en ny og enkelt måde at lave TV på. Her er ingen mellemledere og redaktører, der skal tilfredsstille et særligt segment eller er kronisk nervøse for, at der udbasuneres politisk ukorrekte jokes eller fremvises etniske stereotyper, hvilket der så også gør!

Det er hylemorsomt – især da man ved, at Jul er en mand med hjertet på rette sted, men som også er et omvandrende afsikret maskingevær af sjove vendinger, overrumplende indskydelser, stor viden, og skarpe parodier. Alt sammen koges det sammen til en fond af venskab, ren skabelseskraft og ærlig madglæde, mens de tre venner, med stor kærlighed, konstant agerer hinandens mentale strygestål.

Programmet er dermed også et interessant og relativt ufiltreret indblik i anatomien af den moderne maskuline sfære. Indimellem bliver det lige internt og gakket nok, da programmet udelukkende er produceret til internt brug, men for os udenforstående er det absolut prisen værd, for det er netop i det krydsfelt, at de rigtigt sjove og interessante ting opstår.

Testamentet

»Penge, magt og selfies betyder ingenting i forhold til et måltid med de mennesker, du elsker,« proklameres der i programmets såkaldte »fordøjelsestestamente«. Umiddelbart en banal konstatering, men den rummer en dyb sandhed. Det er muligt, at der ikke er nogen mening med livet, men ind imellem kan det alligevel være helt vidunderligt – eksempelvis når du sidder med dine bedste venner og familie i den lune sommeraftenen over et velsmagende og veltilberedt måltid. Eller måske er det netop meningen? Er det i virkeligheden ikke udsigten til netop det, som holder mange af os i gang i hverdagstrædemøllens rumlende hjul?

Programmet er, erklærer Simon Jul, udelukkende lavet til »røvhullerne«, men vi er alle inviteret med på »en kigger«, hvilket jeg ikke kan opfordre stærkt nok til.

Se Jul og Co.s ca. 30 minutter lange anarkistiske knaldperler af anarki, esoterisk humor, gastronomisk højkultur og ægte venskab på adressen: https://www.orakletfrafondue.dk

P.t. ligger der fire programmer – i alt kommer der otte.