Fra historiebogen: Da Hitler forsøgte at slå julen ihjel

Julen er glædens tid. Men ikke for Adolf Hitler, der havde det stramt med den kristne jul og jødiske Kristus. Han forsøgte derfor at forandre julen til en arisk fest med hagekors-hjemmebag, en blond Maria og julemanden som en moderne udgave af Odin.

Nazisterne havde det svært med den kristne jul og den jødiske Kristus. De prøvede at erstatte indholdet med en arisk udgave af julen. Julestjernen kom ned fra juletræet og blev erstattet af hagekorset. Fold sammen
Læs mere

Danmark klarede sig meget bedre end de fleste andre lande i krigens tid, men alligevel blev julen påvirket af mangelsituationen. Man måtte spare på sukker og andet og skære ned på de søde sager.

Jo længere hen i krigen, man kom, jo værre blev mangelsituationen, og de bedre erstatningsprodukter blev erstattet af suspekte ingredienser, hvor selv havregrynskugler til sidst ikke havde særligt meget havregryn i sig. Det ringe vareudbud gjorde det til en prøvelse at være husmor, der skulle stable juleanretninger på benene. Mange fremstillede selv de gaver, som skulle gives væk. Manglen på tøj og fodtøj var betydelig, og en brugt vinterfrakke kunne være en fornem gave.

Husmødrene var afhængige af den lokale slagter, der muligvis havde en and eller gås, men velnærede var de ikke. Flæskesteg kunne man med lidt held få, men den var som regel uden svær og meget mager. Alternativt måtte man gribe til eksperimenter med kaninsteg eller forlorne retter, som blev populære. En af dem var forloren julegås, der bestod af hakkekød tilsat en smule svinespæk. Stod det helt slemt til, måtte man ty til vegetarisk julemiddag som knoldsellerikoteletter.

Juletravlhed i slagterbutikken i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sven Gjørling.

Konfekt var også en udfordring, som en ældre kvinde fortalte til magasinet Ude og Hjemme i 2017: »Inden jul fremstillede mor konfekt. Vi kaldte det for marcipan, og det bestod af kogte, mosede kartofler, mandelessens og flormelis, som blev æltet sammen.«

Frihedskæmperes jul

Det blev en prøvelse for de frihedskæmpere, der sad i tysk fangenskab, når julen nærmede sig, og de var indespærret uden kontakt med familien. I Ting- og Arresthuset i Aarhus fik fangerne dog en juleaften, da de blev ført fra deres celler op til arrestens anden sal. Her blev de modtaget af direktør Kjær fra Røde Kors, der overrakte dem julepakker. En af de fængslede modstandsfolk, Axel Voigt, fortalte efter befrielsen, at han bevæget stod med tårer i øjnene og ikke kunne få et ord frem.

Richs-erstatningskaffe var en af de mange erstatningsprodukter, der blev anvendt. Men samlet set slap danskerne meget lettere gennem krigen end andre nationer. Når vi havde svært ved at skaffe flæskesteg og andet til julen var en af årsagerne også, at Danmark eksporterede massivt til Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wikimedia Commons.

Da han var kommet tilbage til cellen og var alene, lagde han hovedet i hænderne og »græd over livet, som jeg måske skulle miste, over kone og børn og familie, der gik i uvished om min skæbne, og over julens godhed, der fik mig til at føle, at jeg ikke var forladt af Gud og mennesker«.

Axel Voigt blev senere overført til Vestre Fængsel og deporteret til kz-lejren Neuengamme i november 1944. Næsten mirakuløst overlevede han og vendte udmarvet tilbage efter befrielsen.

For andre gik det værre. Alf Tolboe Jensen var som frihedskæmper også blevet fængslet. Tidligt om morgenen 29. december 1943 lød der larm af støvletramp, tyske kommandoråb og raslen med nøgler i gangene i fængslet. Den 25-årige Alf Tolboe Jensen blev hentet ud af sin celle og henrettet.

Ingen jul i kz-lejren

Danske frihedskæmpere og politifolk var ligeledes blevet deporteret til kz-lejre – flere af dem til den brutale kvindelejr Ravensbrück nord for Berlin. For dem var der ingen jul. Fra 1939 til 1945 passerede næsten 132.000 kvinder og børn gennem Ravensbrück – kun 40.000 overlevede.

Historikeren Anders Otto Stensager har beskrevet kvindernes skæbne i sin bog »Kvinderne i Ravensbrück« (2011). En af kvinderne i lejren var Kamma Klitgaard Povlsen, der havde boet i Aarhus, da hun blev taget af Gestapo. I bogen fortæller hun om rædslerne i Ravensbrück og om juleaftenen i 1944: »De hængte fanger og lod dem hænge og blafre i vinden.«

En anden af kvinderne Sunneva Sandø Pedersen har fortalt om den samme juleaften: »Kun ét knyttede os sammen, den dybe håbløse elendighed (...) Vore tanker var ikke hjemme hos vore familier. Verden uden for lejren var så uendelig langt borte. Nej, vore tanker var ude hos nogle nyankomne fanger, kvinder og børn.«

Nazisterne hadede julen

Nazisterne og deres leder, Adolf Hitler, havde det svært med julen. Allerede da de fik magten i Tyskland i 1933, forsøgte de at distancere sig fra den kristne jul og den jødiske Kristus. De forsøgte at forandre julen til en arisk-tysk fest. Det var dog med vekslende held, for de fleste tyskere ønskede at bevare julen som en traditionel kristen fest. Nazisterne ønskede derimod at fremvise Maria og Kristus som blonde ariske mennesker. Julemanden gjorde de til en moderne udgave af Odin, og stjernen på toppen af juletræet blev erstattet med et hagekors.

Nazisterne greb også ind over for julesalmer, så den kendte »Stille Nacht« ikke refererede til Gud, Kristus eller religionen, ligesom julegaverne blev påvirket af nazismens propaganda, og gaver med SS-soldater, tanks og andet krigslegetøj blev populært. Husmødre blev opfordret til at bage kager i form af hagekors. Adventskalenderen blev fyldt med nazipropaganda og militære billeder.

Derfor blev traditionel jul en stille protest mod nazismen. Historikeren Joe Perry har skrevet i en bog om julen under nazismen: »Den tilsyneladende banale hverdags beslutning om at synge en bestemt julesalme eller at bage en småkage blev enten et udtryk for politisk opposition eller støtte til nationalsocialismen.«

Joe Perry, historiker

»At synge en bestemt julesalme eller at bage en småkage blev enten et udtryk for politisk opposition eller støtte til nationalsocialismen.«