Filminstruktøren Lasse Spang Olsen om Alec Baldwins fatale skud på filmoptagelse: »Det er fuldstændig udelukket, at der kan være skarpe patroner i ved en fejl«

Lasse Spang Olsen har været stuntkoordinator på en lang række film og tv-serier og har selv instrueret actionfilm. Han siger, at et rekvisitvåben slet ikke kan affyre et projektil.

 
En 42-årig kvinde er død efter en skudulykke på et filmset i den amerikanske delstat New Mexico. En 48-årig mand blev såret. Video: Reuters/Ritzau Scanpix Redigering: Alma Vrå Hjorth Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Torsdag blev filmfotografen Haylna Hutchins skuddræbt af skuespilleren Alec Baldwin under optagelserne til westernfilmen »Rust«. Også filmens instruktør, Joel Souza, blev ramt, men han er nu udskrevet fra hospitalet.

Ulykken skete ifølge flere medier ved, at noget gik galt med en prop gun, altså en rekvisit. Men det burde slet ikke kunne lade sig gøre. Det siger Lasse Spang Olsen, der er tidligere stuntman og stuntkoordinator, og som har instrueret danske actionfilm som »I Kina spiser de hunde« og »Gamle mænd i nye biler«.

»Det er fuldstændig udelukket, at der kan være skarpe patroner i ved en fejl. Et rekvisitvåben, som de påstår, det er, kan slet ikke indeholde en skarp patron. Og blanke patroner kan ikke slå folk ihjel – de kan højst give brandsår. Og her er der altså to mennesker, der er blevet ramt,« siger Lasse Spang Olsen til Berlingske.

Ifølge Søren Haraldsted, som Ritzau har talt med, og som arbejder med filmvåben og special effects på danske og internationale filmset, kan det dog være resultatet af, at man bruger rigtige våben under filmindspilningen.

»Man bruger rigtige våben på filmset. De har fået sat en blokade i løbet, så de kan fungere som filmvåben,« siger han til Ritzau. Han mener også, at der på en eller anden måde kan være sket en sikkerhedsbrist, så skarpe patroner er blevet brugt ved en fejl.

Våben på film burde nemlig være ladt med blanke patroner, som altså indeholder krudt, der kan brænde, men ikke et projektil. Rekvisitvåben er derudover ofte lavet med smalle løb, så der normalt ikke kan komme et projektil ud, forklarer Lasse Spang Olsen.

Ifølge The New York Times er sheriffen i Santa Fe, hvor filmoptagelserne foregår, i gang med at fastslå, hvilket projektil der var i våbnet. Alec Baldwin er blevet afhørt, men er hverken blevet anholdt eller sigtet for en forbrydelse.

Lasse Spang Olsen siger dog, at der dels er meget stærke fagforeninger i den amerikanske filmbranche, som har sikret meget stramme regler, dels er meget stramme krav til filmproduktioner, før de kan blive forsikret. Og forsikring på en film som »Rust«, hvor i alt 327 mennesker er ansat, har selvfølgelig brug for en forsikring. En del af de gældende regler handler om, at skarpe patroner slet ikke må være til stede på et filmset.

»Så enten er de fuldstændig vanvittige og bryder alle Hollywoods regler, eller måske er der nogen, der har lavet sabotage,« siger Lasse Spang Olsen, som dog medgiver, at der en mulighed for, at produktionen har brugt for eksempel en antik revolver for at få westernfilmen til at se mere ægte ud.

»Men i sådan et tilfælde burde der være to ansatte, hvis eneste opgave er sikkerheden med et sådan våben. Den ene sikrer, at pistolen ikke er ladt med skarpe patroner, og den anden holder så våbnet helt indtil det øjeblik, hvor skuespilleren skal bruge det, og tager så pistolen tilbage, i det øjeblik skuespilleren er færdig med den. Derudover ville man i en situation, hvor Alec Baldwin skulle sigte mod kameraet, som det lader til at være tilfældet, have sat en skudsikker plexiglasplade op mellem kameraholdet og Baldwin,« siger Lasse Spang Olsen.

Det er Hummer Højmark enig i. Højmark er såkaldt våbenmester på alle danske fim, der skal bruge et rekvisitvåben, og har også arbejdet på Hollywood-film som »Hunger Games«. Han siger, at regel nummer ét, som alle skuespillere – især en erfaren en som Baldwin – har fået banket ind i hovedet er, at man aldrig sigter på nogen.

»En skuespiller burde aldrig sigte på en anden skuespiller, og hvis man sigter på kameraet, er der panserglas imellem,« siger Højmark.

Han mener derfor, at der enten må være tale om en ulykke, hvor våbnet er eksploderet, eller også at der må være tale om en voldsom tilsidesættelse af de gængse regler.

»Men sagen er jo den, at i New Mexico er våbenlovgivningen ret afslappet, så der kan jo være en medarbejder, der har taget sit eget våben eller skarp ammunition med. Men professionelle mennesker burde på ingen måde kunne komme til at bytte rundt på skarp og blank ammunition,« siger Hummer Højmark, og fortsætter:

»Men jeg fatter ikke, hvordan man i sådan et tilfælde kan nå at skyde to gange, og jeg har aldrig været på et set, hvor instruktøren og fotografen står tæt nok på hinanden til at kunne blive ramt af samme kugle. Instruktøren sidder normalt lidt væk og følger med på en monitor – alternativt midt på settet – og altså ikke ved det kamera, hvor fotografen står,« siger Hummer Højmark.

Også i Danmark sker der alvorlige ulykker i forbindelse med teaterforestillinger og filmoptagelser.

»Heldigvis ikke ret tit«

I 2012 kom skuespilleren Søren Sætter Lassen meget slemt til skade, da en 500 kilo tung scenevæg væltede ned over ham, og i 2014 var skuespilleren Bodil Jørgensen tæt på at miste livet, da en traktor væltede ned over hende under en filmoptagelse.

Ulykken med Bodil Jørgensen fik film- og teaterbranchen til at sætte særligt fokus arbejdsulykker, siger Dansk Skuespillerforbunds formand, Benjamin Boe Rasmussen.

»Vi oplever heldigvis ikke ret tit alvorlige ulykker, særligt ikke efter Bodil Jørgensens frygtelige ulykke, som fik os til at rette ekstra opmærksomhed på det. Det er vigtigt, fordi der i øjeblikket bliver produceret rigtig, rigtig meget. Der skal være sikkerhed under filmoptagelserne, særligt når der er våben involveret,« siger Benjamin Boe Rasmussen.

Ifølge Lasse Spang Olsen, der har lavet en dokumentar om Bodil Jørgensens ulykke, er den ekstra opmærksomhed dog ikke altid nok.

»Der er indført regler, men der bliver ikke handlet nok på de regler,« siger Lasse Spang Olsen. Han mener, at det skyldes, at ulykker bliver fortiet af filmproducenter, fordi det er dårlig reklame, og at filmholdet ikke tør fortælle om dem, fordi de så vil have sværere ved at job fremover.

Benjamin Boe Rasmussen erkender da også, at der har været en tavshedskultur blandt skuespillere.

»Men den er vi i fuld gang med at gøre op med. Men jeg oplever ikke, at der er en masse sager, der ikke bliver anmeldt. Jeg oplever heller ikke, at der er en stor frygt blandt vores medlemmer i forhold til at blive sat til farlige opgaver under filmoptagelser,« siger skuespillerformanden.

Efter ulykken i 2014 indgik Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen en aftale om at styrke indsatsen for at undgå ulykker på filmoptagelser og teatre. Der skal altid udpeges en sikkerhedsrepræsentant ved produktioner, og det gælder, uanset om der er tale om Det Kongelige Teater eller en lille filmoptagelse.

»Der skal udpeges en sikkerhedsrepræsentant, og man skal gennemgå produktionen og scenografien og udpege alle steder, hvor der sikkerhedsmæssigt kan være problemer. Det gælder for eksempel steder, hvor der kan være vand på gulvet, og steder, hvor scenografien kan udgøre en risiko, for eksempel drejescener og forestillinger, hvor skuespillerne i seler skal hejses ned fra loftet,« siger Benjamin Boe Rasmussen.

Ifølge Hummer Højmark ville den slags ulykke, som der skete med Alec Baldwin, aldrig kunne ske i Danmark.

»Alle, der skal håndtere et rekvisitvåben, skal godkendes af Rigspolitiet, som også skal se på selve våbnet og kontrollere, at der aldrig ville kunne komme et projektil ud,« siger Hummer Højmark.

Skuespillerforbundet har de seneste tre år anmeldt 12 arbejdsulykker, som er sket på teatre og filmset.