»Lidt efter ankom en lille, kvindelig læge til lejligheden (…) På et tidspunkt i løbet af samtalen gav hun mig et knus, og da hun slap mig igen, så jeg, at hun var gennemblødt. Først troede jeg, at hun havde spildt noget ned ad sig selv. Så gik det op for mig, at jeg tudbrølede og muligvis havde gjort det i lang tid. Der var tårer og snot, og pludselig kunne jeg også høre min egen stemme.
'Vi skal have scenen færdig …' fremstammede jeg.
Del:
