Fake news og fascisme på dagordenen i sidste sæson af »Rita«

Den politiske ukorrekthed er tonet ned i femte sæson af »Rita«, og det klæder seriens tone.

Carsten Bjørnlund og Mille Dinesen i »Rita«. Fold sammen
Læs mere

Jeg har haft et anstrengt forhold til TV 2s hitserie »Rita« om den kronisk perfide skolelærer og omvandrende Prince 100-reklame Rita, der må være en af de mindst elskbare karakterer i dansk TV-historie.

Heldigvis for Rita tæller min mening ikke ret meget, og serien er blevet et globalt kæmpehit via sin plads på Netflix. Der er muligvis tale om, at seriens »danskhed«, der blandt andet har omfattet bramfri cerut-mosterlig seksualopdragelse af skolelærerens elever og egne børn, virker dragende eksotisk på fremmede folkeslag.

Et amerikansk remake er på trapperne, og det skal næsten blive interessant at se, hvordan det skal lykkes at gøre Ritas ulideligt endimensionelle politiske ukorrekthed goutérbar for amerikanske seere, der som bekendt er sensible i forhold til den slags.

Måske vil det blive noget i stil med den femte og sidste sæson af serien, der havde premiere mandag aften på TV 2, for her er netop den facet ved »Rita« faktisk tonet ned, mens en mere moden »problematik«-debatterende aktualitet er skubbet i forgrunden af handlingen. I første episode handler det om fake news.

Rita (Mille Dinesen) har sammen med sin kollega, übernørden Hjørdis (Lise Baastrup) etableret en lilleskole med fokus på såkaldt corporate learning, hvor eleverne skal lære lige så meget af hinanden som af lærerne. Det fungerer nogenlunde, indtil det viser sig, at en af eleverne er holocaustbenægter. Det er lidt af en bombe i den progressive lilleskole.

I en underhandling er Ritas ekskæreste Rasmus (Carsten Bjørnlund) blevet jaget af huse af sin hustru, Helle (Ellen Hillingsø), og da han midaldrende kriseramt og forbitret kaster sig i lycra-shortsene for at cykle væk fra det hele, skal Rita tale ham til rette.

»Jeg er lidt bekymret for dig, Rasmus,« siger Rita.

»Det er der ingen grund til. Jeg har aldrig været i bedre form,« siger den storsvedende Rasmus sammenbukket over træningscyklen med afsnittets bedste replik.

Også supernørdede Hjørdis, der elsker oldtidshistorier og Tolkieneventyr, har sine udfordringer med sin kæreste. Han, Uffe (Kristoffer Fabricius), befinder sig i en slags eksistentiel krise og vil holde orlov fra sit job som naturvejleder for at hellige sig hjemmet. »Det er jo bare en masse natur,« siger han om jobbet.

De to nørder er de nemmeste at holde af i seriens univers, og de bliver ikke længere holdt ud i en latterliggørende arm. Det er et velgørende afbræk i seriens tone, for »Rita«s svaghed har altid været dens postulerende fordomme om udue­lige lærere, forkælede børn og overbeskyttende forældre.

Og så er der alligevel noget, der fungerer. Da Rita og Hjørdis holder møde med deres elevers forældre om den holocaustbenægtende elev, er der en lilleskole-far, der slår i bordet og kræver »kamp mod fascismen«. Hjørdis spørger oprigtigt, om de kan tage fascismen under punktet »eventuelt« på dagsordenen, og der grinede jeg. Det er, som man siger, sjovt, fordi det er sandt.

»Rita« af Christian Torpe. Med Mille Dinesen, Carsten Bjørnlund. TV 2