Et nyt fænomen følger med coronavirus – og det er næsten lige så farligt som sygdommen selv

Misinformation koster liv. Sådan lyder det kort og kontant fra WHO, der nu opfordrer medlemslande til at oprette handlingsplaner og tage misinformation seriøst, før det er for sent. Men hvorfor er falske nyheder så populære? En ny dokumentarfilm på Netflix tager fat i problemets kerne og forklarer fænomenet indefra.

»The Social Experiment« viser den skræmmende sandhed bag de vanedannende apps, som størstedelen af befolkningen bruger dagligt. Og selv om at falske nyheder og misinformation ikke er nyt, har det aldrig været så farligt, som det er under coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andy Rain/EPA/Ritzau Scanpix

Hvis man er stødt på konspirationsteorier om, at coronavirus ikke findes, eller at en coronavaccine vil indeholde en mikrochip, der gør det muligt at styre mennesker gennem 5G-netværket, så er man langtfra alene.

Mellem april og juni måned fjernede Facebook hele syv millioner opslag, fordi de indeholdt misinformation om covid-19. I de samme to måneder har det sociale medie sat advarselsmærkat på 98 millioner opslag for at være falske nyheder eller misledende.

»Fake news« er ikke et nyt begreb, men det er begrebet Infodemic til gengæld – et ord, som blev introduceret kort efter, at coronavirus blev kategoriseret som en pandemi. Berlingske tegner et billede af det nye begreb, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nu advarer om kan koste liv, hvis medlemslandene ikke tager det alvorligt.

»The Social Dilemma«

»Vi har skabt et system, der foretrækker falsk information.«


Det sociale dilemma

I en ny dokumentarfilm på Netflix »The Social Dilemma« forklarer man fænomenet indefra.

»Vi er gået fra en informationsalder til en misinformationsalder,« lyder det i filmen.

Her står en række tidligere ansatte på blandt andet Facebook, Twitter og YouTube frem og forklarer, hvordan det system, de selv har været med til at bygge, hæmmer menneskers evne til at være objektive og kritiske. For algoritmerne er med til konstant at bekræfte dit eget verdenssyn – det er sådan, sociale medier tjener penge.

»Vi har skabt et system, der foretrækker falsk information,« lyder det fra en af de tidligere ansatte, som kalder sandheden og sande nyheder for »kedelige«.

For hvem gider at høre på tørre udmeldinger om, at man skal huske at holde afstand og vaske hænder, når man alternativt kan blive suget ind i et univers, der nærmest føles som at være med i en science fiction-film?

Det understreger en undersøgelse fra Massachusetts Institute of Technology, som blandt andet viser, at falske nyheder på Twitter spreder sig seks gange hurtigere end sande nyheder.

»The Social Dilemma« viser den skræmmende sandhed bag de vanedannende apps, som størstedelen af befolkningen bruger dagligt. Og selv om falske nyheder og misinformation ikke er nyt, har det aldrig været så farligt, som det er under coronakrisen. For flere og flere deler i høj grad misinformation på blandt andet Facebook; det gælder både kendte personligheder, politikere og helt almindelige mennesker. Der er nemlig ikke en opskrift på, hvem der er mere tilbøjelig til at tro konspirationsteorier og dele misinformation – det foregår på tværs af politisk overbevisning, køn og nationalitet.

Nogle af de mest populære teorier om coronavirus er, at den er skabt af Microsoft-stifter Bill Gates, så han kan tjene penge på en vaccine, eller at den faktisk slet ikke findes. Nogle nægter endda at bruge ordet pandemi, men kalder det i stedet en plandemi, fordi de er overbevist om, at den er planlagt af »den dybe stat«.

På sociale medier kan man finde personer, der opfordrer andre til ikke at gå med mundbind, der påstår, at bestemte vitaminer eller produkter kan beskytte dig mod coronavirus, eller at der er en sammenhæng mellem 5G og coronavirus.

Misinformation er bogstavelig talt blevet livsfarlig. Et eksempel er, da der florerede en teori om, at man kunne beskytte sig mod coronavirus ved at drikke blegemiddel, og nogle måtte en tur forbi hospitalet, fordi de havde gjort netop det, de havde læst på Facebook, og som USAs præsident, Donald Trump, havde promoveret.

En overflod af misinformation

Ordet Infodemic dækker over en overflod af informationer både online og offline, som inkluderer bevidste forsøg på at dele misinformation og underminere myndighedernes retningslinjer under coronapandemien. Det skriver Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som nu i en et officiel opråb med blandt andet FN og UNICEF opfordrer medlemslande om at tage misinformation om coronavirus alvorligt og indføre handlingsplaner for, hvordan de vil håndtere problemet.

»Vi opfordrer medlemslandene til at engagere sig og lytte til deres borgere, når de udvikler nationale handlingsplaner,« lyder det i den nye udmelding, som beder lande, inklusive Danmark, om at hindre misinformation og falske nyheder, samtidig med at de respekterer borgernes ytringsfrihed.

Og netop gråzonen mellem, hvad sociale medier kan – og må tillade sig – blev tydelig i Danmark, da influencer Saszeline Dreyer fik lukket sin Instagram-profil for at dele opslag, der blev defineret som »potentielt sundhedsskadeligt«.

Dengang fortalte Camilla Nordsted, kommunikationskonsulet for Facebook og Instagram i Norden, at der naturligvis er ytringsfrihed på de to medier, men at man bliver nødt til at slå ned på indhold, hvor der er en potentiel sundhedsmæssig risiko, som blandt andet WHO nu advarer om.

Hvor er de falske nyheder?

Nu kan man så muligvis sidde og tænke: »Hvor er al den misinformation og falske nyheder, som alle taler om? Det er ikke noget, som jeg ser på mine sociale medier«.

Hvis man ikke er stødt på alternative medier, misinformation og opfordringer, som kan være sundhedsskadelige, er der én bestemt grund til det.

De informationer og nyheder, der dukker op, når man åbner apps som Facebook, Twitter, YouTube osv., er designet til at bekræfte det verdensbillede, man allerede har. Hvis en Facebook-bruger eksempelvis har indikeret over for algoritmerne, at vedkommende er tilbøjelig til at tro på misinformation og konspirationsteorier, vil Facebook anbefale endnu mere af den slags indhold. Det forklares i »The Social Dilemma«, hvor algoritmerne og systemerne sammenlignes med magi.

»Med tiden får du den falske opfattelse, at alle er enige med dig, for alle i dit nyhedsfeed lyder som dig. Og når man er i den tilstand, viser det sig, at man let manipuleres, på samme vis som man bliver manipuleret af en tryllekunstner,« lyder det fra Roger McNamee, en af de tidlige investorer i Facebook.

I den nye udmelding advarer WHO også om, at misinformation leder til en polarisering i samfund. Senest er både store virksomheder og kendisser begyndt at fokusere på emnet, blandt andet ved at støtte kampagnen »Stop Hate For Profit«, der kræver, at Facebook og Instagram tager ansvar for den misinformation og hadtale, der frit florerer på deres platforme.