DR-direktør vil ikke gætte på, hvor mange sager pigekoret har haft

Tirsdag kom det frem, at det advokatfirma, der undersøger forholdene i DRs Pigekor, har fået i alt 120 henvendelser. Kulturdirektør i DR svarer på, hvad sagerne har betydet for pigekoret og DR – og afliver én undren.

Henrik Bo Nielsen, der er direktør for Kultur, Børn og Unge i DR, har siddet på posten siden 2019. Han kendte ikke til sagerne fra pigekoret, før han fik en henvendelse i oktober 2020, har han tidligere forklaret. Her ses han på et pressemøde i Koncerthuset i København i 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sagen begyndte at rulle kort efter #metoo-bølgen i efteråret 2020.

To anonyme henvendelser, der pegede på mulige krænkelser i DRs populære pigekor, tikkede ind hos Henrik Bo Nielsen, der er kulturdirektør i DR.

Dette blev årsag til, at DR indledte en ekstern advokatundersøgelse, oplyste mediet i maj.

Kort tid efter afdækkede Politiken flere anklager om krænkende adfærd, mens undersøgelsen, der blev ventet afsluttet inden sommer, stod på.

Tirsdag var der så nyt om undersøgelsen: 120 henvendelser er der indløbet, inden fristen udløb i juli. Nu er forventningen, at undersøgelsen tidligst er færdig i slutningen af september eller i begyndelsen af oktober i år.

De 120 henvendelser er for Henrik Bo Nielsen et »meget højt tal«, siger han til Berlingske:

»Jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke drejer sig om 120 episoder eller sager, idet der er mange vidneudsagn og mange indberetninger om de samme forhold og episoder, har advokaten oplyst os.«

»Det understreger sagens alvor, og at det valg, vi traf, da vi satte advokatundersøgelsen i gang, var det rigtige. Jeg er i virkeligheden taknemmelig for, at så mange kvinder har stillet op, fordi jeg ved, at det er en stor overvindelse. På den måde er jeg glad for, at vi får en grundig belysning af, hvad der er sket tilbage i tiden.«

Du har været en del af ledelsen siden 2019, og flere i ledelsen har været der i mange år. Du har forklaret, at du første gang fik kendskab til problemerne efter en henvendelse i oktober 2020 og gik til generaldirektøren. Er der virkelig ingen kvinder, der har sagt noget til nogen som helst i DR inden det tidspunkt?

»Hvordan det samlede billede er, er svært at vide uden at kende vidneudsagnene og den endelige undersøgelse. Det er jo lidt prisen ved, at det er en ekstern undersøgelse. Vi ved, at der i en række medier har været afdækket en række klagesager tilbage i tiden, som vi ved, at advokaten også fokuserer på i sin undersøgelse.«

»Men jeg kan sige, at første gang, jeg fik noget af vide om det, var i oktober 2020, og det var også der, jeg orienterede vores generaldirektør, Maria Rørbye Rønn. Problematikken var ny for os, og vi havde ingen anelse om omfanget, der otte måneder senere skulle bringe indberetningstælleren op på det her tal.«

Så du har ingen viden om, at nogen i DR skulle have vidst noget inden?

»Nej – som sagt har vi jo viden fra de vidneudsagn, der har været i medierne, og det er ret beset dét, advokatundersøgelsen skal kortlægge – hvem, der vidste hvad, hvornår tilbage i tiden. Vi bad fra begyndelsen advokaten om at have fokus på to forhold: Hvad var der faktisk passeret, og hvem der var inde over klagerne i tidens løb. Det lægger undersøgelsen frem, når den er færdig.«

Af de to chefdirigenter, der indtil videre er blevet nævnt, er den ene død, mens den anden for længst stoppet som chefdirigent. Hvad er det, I regner med, at der kan komme ud af undersøgelsen?

»Vi må jo vente på, hvad undersøgelsen lægger frem. Men så er det jo op til os, der sidder her i dag, og som har ansvaret for institutionen at drage de konklusioner, der bliver nødvendige på baggrund af den færdige undersøgelse.«

Har det givet anledning til overvejelser om arbejdskulturen med de sager, der er kommet frem i DR, siden efteråret 2020?

»Vi har jo – ligesom mange andre virksomheder og medievirksomheder – arbejdet med at forebygge krænkelser og skruet op for den indsats. Men jeg vil understrege, at mange af pigekorssagerne, som har været beskrevet i medierne, går jo ganske mange år tilbage – så vi prøver også at forholde os til, at mange ting er ændret i mellemtiden og samtidig arbejder med forebyggelse i nutiden.«

Kan I allerede sige nu, om henvendelserne drejer sig om de to tidligere chefdirigenter, som der tidligere har været omtalt i medier?

»Jeg kan ikke forholde mig til personkredsen. Det må undersøgelsen gøre, når den er færdig. Det ville være helt urimeligt af mig at sidde og gætte, hvad 120 vidneudsagn har gået på, da jeg har ikke fået nogen oplysninger fra advokaten.«

Nogle af de sager, der har været fremme i Politiken, går ifølge mediet 45 år tilbage. Hvor langt går undersøgelsen tilbage?

»Vi gjorde helt bevidst dét, at vi satte så få begrænsninger som overhovedet muligt, og derfor er der ingen tidsbegrænsning. Det kan virke som om, at nogle af sagerne, der har været fremme i medierne, er meget lang tid tilbage, men jeg forstår godt, at det er utrolig smerteligt for dem, der måtte have oplevet noget, og at det har fyldt meget siden. Så vi vil til bunds i sagerne uanset tidsperioden.«

Hvad har I gjort for at sikre jer, at de problemer ikke finder sted i pigekoret i dag?

»Den ledelse, vi har i pigekoret i dag, har gjort sig mange anstrengelser for at skabe gode, trygge og involverende rammer. Når jeg lytter til beretninger fra dengang, kan jeg sige, at det kører anderledes professionelt i dag. Og uden at dømme alt for hårdt, inden rapporten kommer, er der et helt andet fokus på ordentlighed i dag, og det har der været i flere år.«

»I november inviterede vi desuden pigekorets medlemmer og deres forældre til et møde med en generel status på den #metoo-debat, der dengang kørte i alle medier, på dagsordenen. Det var også en lejlighed til at tydeliggøre klageadgange og tale om, at DR ønskede, at man henvendte sig, hvis der var oplevelser – nye såvel som ældre – man ville have frem. Der fik vi ingen tilbagemeldinger. Desuden er der løbende gjort meget i forhold til trivsel i koret.«

Kan det medføre, at pigekoret lukker, hvis ikke man kan sikre, at det ikke kommer til at foregå i fremtiden – når nu der er tale om yngre, man skal tage et særligt hensyn til?

»Det har vi ingen overvejelser om. Vi er meget glade og stolte af vores pigekor, og de er vanvittigt dygtige. Men det er klart, at vi – især i den nuværende korledelsestid – har brugt rigtig mange kræfter på at inddrage erfaringer fra andre steder, hvor man også har med unge mennesker at gøre, der arbejder med at blive rigtig dygtige til noget. Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om i koret eller blandt forældrene om, at vi har skarpt fokus på forholdene.«