Danskerne er vilde med kultur - men det kniber med viljen til at betale for den

Ny stor kulturanalyse fra Tænketanken Mandag Morgen viser, at flertallet af danskere tilskriver kulturoplevelser en lang række positive effekter både for samfundet, for os selv og vore børn. Politikere og kulturfolk håber, analysen vil sætte gang i en tiltrængt kulturdebat.

Museer er det kulturtilbud, flest danskere ifølge analysen finder vigtigst. Tæt fulgt af skuespil, biblioteker, musical og revy. Her er det særudstillingen »Den første kejlser - Kinas terrakottahær« på Moesgaaard Museum i 2015.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Axel Schütt

Danskerne er vilde med kultur. Måske endda mere, end vi selv - og politikerne - er klar over.

Otte ud af 10 danskere har inden for den seneste måned gjort brug af mellem to og fem forskellige kulturoplevelser derhjemme, f.eks. læst skønlitteratur, lyttet til musik, set film eller dramaserier. Og seks ud af 10 har inden for det seneste år benyttet sig af mellem to og ni kulturoplevelser uden for hjemmet - f.eks. været i teatret, på museum, til koncert eller i biografen.

Det gør os til nogle af de største kulturforbrugere i EU.

Og spørger man danskerne, hvad kultur betyder for os, er der næsten ingen grænser for alt det gode, vi kan diske op med. Kultur er ikke bare underholdning, selv om det er det, de fleste af os gerne vil have. Kultur binder os også sammen som nation, fremmer den offentlige debat og tilknytningen til lokalområdet, giver større indsigt i samfundet og os selv og større forståelse for andre medborgere. Og ikke mindst mener vi, at kunst og kultur har stor betydning for børns kreativitet, faglige læring og kritiske sans.

Kulturminister Mette Bock (LA) og Socialdemorakratiets kulturordfører, Mogens Jensen, i venskabelig disput ved præsentationen af kulturanalysen »Mellem ballet og biografer - kultur ifølge danskerne«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Alt det og mere til fremgår af analysen »Mellem ballet og biografer - kultur ifølge danskerne«, som Altingets kulturpolitiske netværk og Tænketanken Mandag Morgen præsenterede ved et debatmøde onsdag. Og analysen blev positivt modtaget af det panel af politikere og en enkelt museumsdirektør, som var inviteret til den efterfølgende debat.

Franciska Rosenkilde (AL), kulturborgmester ,

»Kultur er en kæmpe værdi i samfundet, som vi politikere også kan tale op«


»Det er fint at få kulturen beskrevet på kulturens egne præmisser,« sagde kulturminister Mette Bock (LA), som ikke undrede sig over resultatet:

»Vi er inde at røre ved det fundament, som fylder vores liv,« sagde hun. Og Mogens Jensen (S) var enig: »Analysen sætter ord på, at danskerne mener, at kunst og kultur giver rigtig stor mening for dem. At kultur indgår i vores dannelse som mennesker.«

På den baggrund kan det virke paradoksalt, at når man - f.eks. op til kommunal- eller folketingsvalg - spørger danskerne, hvad der skal bruges flere offentlige kroner på, kommer kulturen næsten altid ind på en sidsteplads.

Pressen og profit-arenaen

Ifølge kulturministeren ligger ansvaret ikke mindst hos pressen. »Det er klart, at når man går ned på gaden og spørger folk, hvad de helst vil have, en pædagog mere eller en tilbygning til museet, og borgeren helst vil tænke på sit barn, så konkluderer man, at kulturen ikke har folks interesse,« sagde hun og håbede, at analysen vil betyde, at man fremover også diskuterer »ånd, liv, fylde og kulturens betydning for identiteten.«

I øvrigt mente hun, at det som politiker er »ualmindeligt taktisk uklogt ikke at tale om kultur - både mellem valgene og specielt i valgkampen.«

Franciska Roseenkilde (AL), kulturborgmester i København, mente, at problemet først og fremmest er den »profit-arena«, kulturen efter hendes mening er kommet ind i.

»Det kan være svært at måle den økonomiske profit af kultur. Jeg mangler, at man i den politiske debat også tør værdisætte, hvad der skaber værdi for folk - og ikke kun profit. Kultur er en kæmpe værdi i samfundet, som vi politikere også kan tale op,« sagde hun.

Musical - her Fredericia Teaters »Klokkeren fra Notre Dame« - er ét af de kulturtilbud, danskerne finder vigtigst. Men kun 45 procent mener, der skal ydes offentligt tilskud til kunstarten. Derimod mener hhv. 80 og 79 procent i analysen, at der skal ydes tilskud til biblioteker og museer. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR - Fredericia Teater.

Ifølge Ulla Tofte, direktør for Museet for Søfart i Helsingør, har der blandt mange kulturinstitutioners ledere været en berøringsangst i forhold til at kaste sig ind i den kulturpolitiske debat.

»Grundlæggende burde enhver jo kunne udtale sig frit og diskutere med politikerne, men der har nok været en tendens til, at man putter sig lidt,« sagde hun. »Men undersøgelsen viser, at identitets- og værdipolitik i kulturen hænger rigtig fint sammen for danskerne, og derfor bør vi som institutioner ikke have så meget berøringsangst.«

Kasper Holten, teaterchef

»Nu må vi have gang i den kulturdebat, og hvis ingen andre vil starte den, så må vi i kulturlivet selv gøre det«


Den konklusion deler teaterchef Kasper Holten, der var én af de mange kulturpersonligheder, der var mødt op til præsentationen af kulturanalysen.

»Vi efterlyser, at politikerne snakker mere kultur. Men så må vi også selv have modet til at gå ud og tale om den. Vi kan ikke læne os tilbage og sige, at det er for dårligt, at politikerne ikke snakker om kultur, hvis vi ikke selv gør det,« siger han. »Vi kan bruge den her undersøgelse til at sige, at nu må vi have gang i den kulturdebat, og hvis ingen andre vil starte den, så må vi i kulturlivet selv gøre det.«