Christian Eugen-Olsen i anledning af 75-året for Befrielsen: »Der er sagt og skrevet meget forkert om modstandskampen«

Mindelunden har siden 1950 været stedet, hvor frihedskæmperne mindedes. Nu skal Mindelunden også være stedet, hvor man mindes de andre danskere, der kæmpede mod nazismen.

Mindelunden i Ryparken er frihedskampens vigtige mindeplads. Christian Eugen-Olsen og det nye mindemærke over faldne danske soldater i dansk og allieret tjeneste er skabt af Bjørn Nørgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Frihedskampen 1940 til 1945 er stadig den centrale begivenhed i danmarkshistorien. Der laves spillefilm og dokumentarer og udgives bøger om frihedskampen som aldrig før, og ungdommen synes stadig at være fascineret af de eksistentielle valg, som modstandsfolkene og andre måtte foretage.

I disse dage indvies et nyt Frihedsmuseum, og Mindelunden er blevet fornyet og rustet til en fremtid, hvor stedet skal være det centrale mindested for frihedskampen. Mindelunden mærker stadig folks fascination af frihedskampen, og mange skoleklasser kommer på besøg.

Mindelunden i Ryparken er frihedskampens vigtige mindeplads. Christian Eugen-Olsen har som formand for Frihedskampens Mindefond stået i spidsen for Mindelundens fornyelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Bag fornyelsen af Mindelunden står Frihedskampens Mindefond, der i 2008 afløste Frihedskampens Veteraner. I 2008 var mange af de tidligere frihedskæmpere blevet for gamle til at føre foreningen videre, og Frihedskampens Mindefond overtog ansvaret for de mindedage, der afholdes i Mindelunden. Formanden for den nye fond blev kammerherre og oberstløjtnant Christian Eugen-Olsen. Det var Mindefondets mål at gøre Mindelunden til et mindested ikke blot for frihedskæmperne, men også for andre, der havde kæmpet mod nazisterne.

Kaj Munk

»Drenge, I drenge som døde. I tændte for Danmark i dybeste mulm en lysende morgenrøde.«


»Der er skrevet meget forkert om modstandskampen, fordi man så ensidigt har fokuseret på frihedskæmpernes indsats. Den danske frihedskamp bestod selvfølgelig også af frihedskæmpernes indsats, men vi glemte de danskere, der kæmpede 9. april 1940, da Danmark blev besat, og dem, der kæmpede 29. august 1943, da regeringen gik af, og flåden blev sænket. Der var 6.500 danskere, der sejlede i allieret tjeneste, hvoraf cirka 2.000 mistede livet. Desuden var der cirka 1.000 danskere i allieret tjeneste i blandt andet den britiske, amerikanske og canadiske hær og folk i Royal Air Force. Det var opgaven at mindes også disse modige menneskers indsats, og det er lykkedes nu,« sige Christian Eugen-Olsen.

Anerkendelse kom sent

Christian Eugen-Olsen peger på, at modstandskampen først kom i gang relativt sent, og at danskere, allerede før modstandskampen blev organiseret, kæmpede mod tyskerne, men at de ikke fik den ære, der tilkom dem.

»Særlig slemt var det for krigssejlerne, der havde deltaget i farefulde togter og efter 1945 ikke blev anerkendt for deres indsats og hverken fik ære eller kompensation, som frihedskæmperne fik. Jeg håber, at vi nu slår en streg under, at frihedskampen ikke blot var frihedskæmpernes indsats. Soldater som Anders Lassen og John Christmas-Møller var store helte i den britiske hær, og vore folk i Royal Air Force udøvede en helt afgørende vigtig indsats,« siger han.

Mindelunden i Ryparken er frihedskampens vigtige mindeplads. Christian Eugen-Olsen ved mindepladerne for dræbte modstandsfolk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Den brutale sandhed er vel, at Danmark aldrig blev anerkendt som allieret og ikke blev inviteret med til fejringen af D-dagen?

»Ja, det var situationen, selvom 800 danske søfolk deltog invasionen på D-dagen. Men i 2014 blev vi officielt inviteret med ved ceremonien for at mindes D-dagen og det var en stor forløsning ikke mindst for krigssejlerne. Og i mine øjne var soldaterne, der kæmpede 9. april 1940 og 29. august 1943, helte, der risikerede livet, selv om politikerne jo gjorde alt for at forhindre en indsats mod tyskerne.«

Det nye Frihedsmuseum har fokus på frihedskæmperne, som de skildrer gennem fire frihedskæmpere og deres skæbner. I er jo gået i en anden retning ved at se bredere på indsatsen mod nazismen?

»Vi har ikke blandet os i skabelsen af den nye frihedsmuseum. Men jeg håber, at man ikke udelukkende fortæller om frihedskæmperne, men også om krigssejlerne og danske soldater i dansk eller allieret tjeneste.«

Moderne formidlingscenter

Mindelunden fik i 2016 et monument over krigssejlernes indsats lavet af Per Arnoldi. Et nyt monument indviet i 2019 er skabt af billedhuggeren Bjørn Nørgaard og er et minde over soldater i dansk og fremmed krigstjeneste, der kæmpede mod Nazityskland. Udover disse monumenter bliver der 4-5. maj indviet et formidlingscenter, hvor man med ny formidlingsteknik vil fortælle historien om alle gruppers indsats.

Det har ifølge Christian Eugen-Olsen ikke været helt nemt at få tilladelse til formidlingscentret, fordi hele området er fredet, men Kirkeministeriet viste sig samarbejdsvillig og gav tilladelsen. Ud over det nye formidlingscenter har Kirkeministeriet sørget for, at gravpladserne er blevet renoveret og slidte sten fornyet.

Mindelunden har ikke mindst på frihedsdagen 4. maj samlet mange mennesker i Mindelunden, hvor folk har set henrettelsesstedet, hvor kopier af de pæle, som frihedskæmperne blev bundet til før henrettelsen, står. De oprindelige pæle er nu på det nye Frihedsmuseum. På arealet foran Axel Poulsens skulptur af moderen og den dræbte søn har folk stået som sild i en tønde og dårligt kunne se noget. Det afhjæpes nu med storskærme.

Billedhuggeren Bjørn Nørgaard fortæller i september 2019 dronning Margrethe om det nye mindesmærke i Mindelunden for danske soldater, der mistede livet i dansk allieret tjeneste i årene 1940-45. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Henrettelsesplads

I 1893 erhvervede den danske stat arealerne Vognmandsmarken og Ryvangen til øvelsesterræn for ingeniørregimentet. Der blev opført barakker i området, og Svanemøllekaserne blev bygget.

29. august 1943 blev området beslaglagt af tyskerne, og kasernen brugt til indkvartering af tyske soldater. Øvelsesterrænet blev brugt som henrettelses- og begravelsesplads for frihedskæmpere. Ved befrielsen fandt man gravene i lunden. Der blev lokaliseret 202 grave og ikke alle kunne umiddelbart identificeres. En del af de dræbte frihedskæmpere blev begravet på lokale begravelsespladser, men foruden en del frihedskæmpere blev også 31 modstandsfolk, der døde i tyske kz-lejre bragt hjem og begravet i Mindelunden. Der er desuden under en pergola mindesten for 151, der aldrig blev fundet.

I midten af Det Store Gravfelt ligger en mindeplade for de 91 modstandsfolk, der blev fundet i Ryvangen, og som efter de pårørendes ønske blev begravet i deres hjemlige sogn.

Mindelunden blev først officielt indviet 5. maj 1950. Det var Københavns biskop Hans Fuglsang-Damgaard, der stod for indvielsen og Axel Poulsens skulptur af moderen med den dræbte søn blev afsløret med mindeord af præsten Kaj Munk: »Drenge, I drenge som døde. I tændte for Danmark i dybeste mulm en lysende morgenrøde«.