Med en gennemsnitsalder på 87 år blandt de tilbageværende medlemmer af Frihedskampens Veteraner markerer dagen i dag ikke kun 65-året for dagen, hvor den danske regering ophørte med at fungere og hvor tyske militære enheder angreb danske militære enheder.

Det er også dagen, hvor en af efterkrigstidens mest synlige veteranforeninger omsider overgiver sig til årenes ubønhørlige gang.

Frihedskampens Veteraner overdrager nu sine opgaver, heriblandt afholdelsen af den årlige mindedag for 29. august 1943, til efterfølgerne i Frihedskampens Frednings- og Mindefond.

Arbejder for dansk flag bliver repræsenteret
Dermed er rækken af tilbageværende veteranforeninger fra modstandskampen under den tyske besættelse i 1940-45 reduceret til nogle mindre, og aldrende foreninger, Krigssejlerne, som repræsenterer de flere tusinde danske søfolk i allieret tjeneste er en af dem, og så er der foreninger for danskere, der sad i forskellige tyske koncentrationslejre som Dachau, Theresienstadt, og Neungamme.

Men foreningen for tidligere Gestapofanger, der stod for mindearrangementet juleaften i Mindelunden i Ryvangen, er lukket, og opgaven er overtaget af Hjemmeværnet.

Men de to andre årlige mindedag, som udover 29. august er markeringen af befrielsen den 4. maj, er altså nu overtaget af nye generationer.

Kammeraternes Hjælpefond står for 4. maj, mens efterkommere efter modstandsfolk i Frihedskampens Frednings- og Mindefond påtager sig at bevare frihedskampens grave og mindesmærker i ind- og udland.

Det bliver også mindefonden, der i fremtiden skal repræsentere den danske modstandsbevægelse, oplyser fondens formand, ceremonimester og kammerherre Christian Eugen-Olsen.

En af hans mål er at få det danske flag repræsenteret blandt de allierede flag, når landgangen i Normandiet i 1944 markeres. »Vi har ikke eget flag med, fordi Danmark var besat. Men det arbejder vi på, at vi kan få lov til. Når tyskerne kan være med, kan vi vel også«, siger Christian Eugen-Olsen.