Blev den forkerte mand dømt for Hafnia-branden, der kostede 35 mennesker livet?

Boganmeldelse: Journalisten Peer Kaae forsøger at påvise, at den evnesvage Erik Solbakke næppe var skyldig i Hafnia-branden. Kaae sætter spørgsmål ved dommens beviser, men mangler den rygende pistol.

Branden på Hotel Hafnia 1. september 1973. Branden kostede 35 mennesker livet. Arkivfoto Søren Weiss Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Billeder fra bogen "Danske

Om natten 1. september 1973 udbrød der brand i Hotel Hafnia i det indre København. Ilden spredte sig hurtigt i hotellet, hvor 90 gæster sov. Af disse omkom 35. Mistanken faldt på den evnesvage Erik Solbakke, der i 1989 blev dømt som brandstifteren. Desuden blev han dømt for mordet på den 15-årige Anette Thomsen på Fanø i 1980 samt ildspåsættelser, hvor en 21-årig pige og en brandmand mistede livet.

Men var han skyldig, spørger forfatteren Peer Kaae i sin bog »​Den dømte mand. Mysteriet om Erik Solbakke og Danmarkshistoriens største drabssag.«

»Peer Kaae skriver, at der var en anden mistænkt for branden, men at denne mistanke aldrig førte til tiltale. Ligeledes var en anden mand tiltalt for mordet på Fanø, men tiltalen blev frafaldet.«


Peer Kaae har talt med politifolk, der var involverede i efterforskningerne, og har gennemgået retsarkivalier og politiets efterforskningsmateriale. Han fortæller også historien om Erik Solbakke, en evnesvag ung mand, der havde en vanskelig barndom og ungdom hos adoptivforældre, der favoriserede deres egen datter.

Mordet på Fanø

Erik Solbakke havde flere kriminelle forhold bag siden inden branden på Hafnia, og i sommeren 1973 blev han indlagt på psykiatrisk afdeling efter en stribe ildspåsættelser. Det var under indlæggelsen, hvor han havde mulighed for at forlade institutionen, at han angiveligt påsatte branden i hotellet, og det var angiveligt under en tur med institutionens andre patienter og plejepersonale, at han dræbte Anette Thomsen.

Han mistænktes i 1980erne for en række ildspåsættelser i Nordsjælland og dømtes i 1986 for 27 af disse og til anbringelse på en institution for åndsvage på en særlig lukket afdeling. På dette tidspunkt havnede hans sag hos den erfarne politimand Per Casper, der i dag er død. Per Casper fik mistanke om, at Erik Solbakke kunne være manden bag Hafniabranden og mordet på Fanø. Han tog Erik Solbakke på en køretur til København og spurgte, om det var ham, der i 1973 satte ild på hotellet. Erik Solbakke benægtede i første omgang kendskab til sagen, men Per Casper forhørte ham derefter gentagne gange, hvilket resulterede i en tilståelse.

Erik Solbakke havde en ulykkelig barn- og ungdom hos sine adoptivforældre. Han var evnesvag og vidner fortæller, at han gerne indrømmede alt til politiet. Hvis vi havde spurgt ham om mordet i Finderup Lade, havde han såmænd også indrømmet det, siger en politimand i bogen. Arkivfoto Søren Weiss Fold sammen
Læs mere

Per Casper fulgte ifølge Peer Kaae ikke normale procedurer for den slags sager, fx mener han, at Per Casper udnyttede et påstået venskab med Erik Solbakke til at lokke en tilståelse ud af den evnesvage mand. Peer Kaae skriver videre, at der var en anden mistænkt for branden, men at denne mistanke aldrig førte til tiltale. Ligeledes var en anden mand tiltalt for mordet på Fanø, men tiltalen blev frafaldet.

Overså alibi

Peer Kaae gennemgår detaljeret sagen fra Hafnia og mordet på Anette Thomsen på Fanø for at vise, at Per Casper manipulerede med både Erik Solbakke og vidner for at få ham dømt. Den evnesvage Solbakke var som smør i hænderne på Per Casper, og hvis vi skal tro på Peer Kaae, var beviserne tynde. Erik Solbakkes blodtype fandtes således ikke på den mursten, der dræbte Anette Thomsen, og Erik Solbakkes udsagn var modstridende og fulgte tilsyneladende Per Caspers ønsker.

Anonym politimand

»Vi var enige om, at havde vi forelagt Erik Solbakke drabet i Finderup Lade, så var det også blevet opklaret«


I 1989 blev Erik Solbakke dømt, både for branden på Hafnia og mordet på Anette Thomsen. Centralt i Peer Kaaes forsvar for Erik Solbakke er, at Solbakke selv fortalte, at han på brandaftenen var hos sin moster og ikke havde påsat branden. Politiet undersøgte ikke dette alibi ved at udspørge mosteren. Mosteren er død nu, men hendes datter, som var venner med Erik Solbakke, benægter, at Erik Solbakke skulle være voldelig og afviser hans skyld: »Min mor hævdede til din død, at Erik sov hos hende den nat, Hafnia brændte. Så det kan ikke være ham, og jeg ved, at det er rigtigt.«

Hotel Hafnia brænder. Arkivfoto Søren Weiss Fold sammen
Læs mere

Problemet mindskedes ikke af, at Erik Solbakkes forsvarer mente, at han var skyldig. I et interview til Peer Kaae fastholder han denne skyld. Er det ikke en mærkelig holdning at have som forsvarer, spørger Peer Kaae, og en politimand, der var tæt på opklaringsarbejdet i 1980erne, siger anonymt til Peer Kaae: »Vi var enige om, at havde vi forelagt Erik Solbakke drabet i Finderup Lade, så var det også blevet opklaret.«

Jeg gik til læsningen med en sund skepsis. Vi har før set forfattere forsøge at rense påståede forbrydere, som i sagen om Naum Conevski, der blev dømt for voldtægt og derefter frigivet efter en kampagne i Ekstra Bladet, men derpå begik et dobbeltdrab. Det er svært at bedømme pålideligheden af Peer Kaaes bog, for han forsøger efter bedste evne at så tvivl om Eriks skyld, men er forfatteren tilstrækkeligt objektiv? Men han overbeviser gennem interviews med involverede om, at der er grund til sund skepsis, og det er jo allerede meget flot præsteret over for en kritisk læser.

Den dømte mand. Mysteriet om Erik Solbakke og Danmarkshistoriens største drabssag

Forfatter: Peer Kaae Sider: 350 Pris: 300 kr Forlag: Grønningen 1