Saxofonisten Benjamin Koppel havde indrykket en annonce i Politiken torsdag. I stedet for at reklamere for den turné, han skulle have været på, brugte han annoncen til noget andet. Turneen bliver nævnt, og der er i annoncen et billede af Koppel med saxofon, men annoncen indledes således:
»Dette skulle have egentlig have været en annonce for en stribe koncerter, jeg afholder i de kommende måneder. Men regeringens åbenlyst umenneskelige måde at tvinge syriske flygtninge til at rejse tilbage til et sønderbombet land, kræver, at vi råber op. Siger stop,« står der i annoncen, der kan ses længere nede i artiklen i sin fulde længde.