Anne Sophia Hermansen: Når vi ser tosserne på badeferie i Dubai, er det ikke misundelsen, der overvælder os. Det er deres skamløshed

På engelsk siger man »stop making stupid people famous«, og hvis coronatilstanden har lært os noget, så er det, at mange kendisser trænger til at blive lidt mere interessante at høre på. Det gælder også Kessler-parret og Nicklas Bendtner, som netop har været i Dubai.

Foto: Dan Møller
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det seneste år er der gået inflation i ordet udskamning. Hvis nogle kritiseres, hvad enten det er for at hamstre toiletpapir, gå rundt uden mundbind eller rejse til Dubai, så dukker kommentaren op på et eller andet tidspunkt: »Du udskammer.«

Underforstået: Det er meget synd for dem, der kritiseres, og sjovt nok er det ofte synd for kendisser på glatis. Senest for Mikkel Kessler og kone, som var rejst til Dubai, fordi – måtte vi forstå – de var tvunget til at passe deres arbejde (som hvad mon?). På sociale medier kunne de hårdtarbejdende mennesker ses i festligt lag med blandt andre fodboldspilleren Nicklas Bendtner, der i et par år har været uden klub.

»Når stjernestøvet falder af en kendis, står der desværre ofte en egoist tilbage. Så derfor: Stop making stupid people famous.«


Det blev selvfølgelig til en debat, da ingen vil have en toldfri mutation fra disse mennesker og bragt hele epidemi-indsatsen i fare.

Kessler-parret var selv helt uforstående. Det er jo ikke ulovligt at rejse i en verden bestående af røde rejsevejledninger, sagde genierne og tilføjede, at det måtte handle om, at folk var meget misundelige på dem. Undskyld mig, men hvilken planet lever disse mærkelige mennesker på? Ja, selvfølgelig ville vi alle gerne slange os på et håndklæde med en drink i hånden, men vi gør det ikke, fordi der er corona. Det er i øvrigt uklart, om diverse kendistyper kan kende forskel på den og en øl.

På engelsk siger man stop making stupid people famous, og hvis denne coronatilstand, som snart har stået på i et år, har lært os noget, så er det, at mange kendisser trænger til at blive lidt mere interessante at høre på.

Stakkels superstjerner

I foråret sad den ene stenrige superstjerne efter den anden og sukkede over, hvor indespærrede de følte sig i deres mansions på størrelse med Monaco. Det var simpelthen så synd for dem, at de ikke kunne gå på restaurant, men måtte ligge ved kæmpepoolen dagen lang. Øv, øv. Og endnu værre: at deres fans ikke havde nogen form for empati, men bare hånede superstjernerne, når de lagde selvmedlidende videoer på Instagram eller forsøgte at synge »Imagine« for at muntre pøblen lidt op.

Der var heller ikke megen forståelse for Madonna, da hun sprang ud som filosof-virolog og fra sit badekar (?) roste coronavirussen for ikke at diskriminere. Eller for fodboldspilleren Neymar, da han inviterede 500 af de nærmeste til fest her i december.

Men som Kessler-parret sagde: Når folk flipper så meget ud over fest og badeferier, handler det om, at de er dybt misundelige.

»Det er f.eks. ikke længere nok at være god på billeder eller til at sparke til en bold, men det handler også om at gøre det gode. Være et godt eksempel. Og det er man ikke, når man fra luksusflyet spytter ned i hovedet på de mennesker, der lider afsavn, tager hensyn og forsøger at få minimeret smitten, så den frie verden kan komme tilbage - for os alle,« skriver Anne Sophia Hermansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Man tager sig til hovedet og tænker: Er verden blevet vanvittig? Men nej, det er bare sådan, at folk, der er gode til sport eller til at synge popsange, ikke nødvendigvis er særlig kloge at høre på. Det handler også om, at en så unormal tilstand som den, vi har levet med i et år, former vores sind og ikke mindst vores syn på andre..

Det er for eksempel ikke længere nok at være god på billeder eller til at sparke til en bold, det handler også om at gøre det gode. Være et godt eksempel. Og det er man ikke, når man fra luksusflyet spytter ned i hovedet på de mennesker, der lider afsavn, tager hensyn og forsøger at få minimeret smitten, så den frie verden kan komme tilbage – for os alle.

Udskamning galore

Da jeg i mandags havde skrevet på sociale medier, at jeg ikke gad se et sekund mere på disse tumpers feriebilleder, blev jeg overfaldet af flere, der mente, at jeg udskammede dem. Jamen dog. Udskamning er et udtryk, som er blevet meget populært det seneste år. Og jeg måtte forstå, at udskamning var meget ondt og i familie med folkedomstol og gabestok.

Hertil kan jeg bare sige, at skam ikke er en dårlig ting for et samfund. Faktisk er det sådan, at der ikke er et samfund, hvis der ikke er skam, for så ville civilisationen bryde sammen. Tænk bare på, hvad det har betydet for USA at have en skamløs præsident i fire år.

Naturligvis kan det blive for meget, hvis vi alle bliver til omvandrende overjeger og skælder hinanden ud for småting, men det kan også blive for lidt, hvis der ikke eksisterer et hensyn til andet end ens egen libido.

Coronakrisen har understreget, at der ligger en enorm social magt i skammen. Nok derfor var der en, der havde skrevet i marginen af Mette Frederiksens talepapir: »Udskam dem, der ikke har været fornuftige«. Det blev dengang udlagt som forsøg på undertrykkelse og Big Brother og uha, men skal snarere forstås i stil med den magt, som skammerens datter praktiserer i Lene Kaaberbøls glimrende romaner af samme navn.

I Kaaberbøls romaner er det sådan, at når folk ser skammerens datter i øjnene, konfronteres de med fællesskabets normer og regler. De ser sig selv, sådan som andre ser dem, og det er ikke altid kønt. Ingen gider derfor lege med skammerens datter, fordi hun gør folk dårligt tilpas, men hun er vigtig for byens sammenhængskraft. Skam er nemlig samfundsregulerende og en nødvendighed, hvis vi vil leve sammen. Uden skam, intet samfund, og kun superskurken Drakan kan se hende i øjnene, for han ejer ikke skam.

Når vi ser tosserne på badeferie i Dubai, er det ikke misundelsen, der overvælder os. Det er deres skamløshed. Og vi ser vores egen frygt for, at den frie verden rykker endnu længere ud i fremtiden, mens en klasse af mennesker flyver, fester, drikker og lever livet, og mens vi andre giver afkald.

Når stjernestøvet falder af en kendis, står der desværre ofte en egoist tilbage. Så derfor: Stop making stupid people famous.