Glem alt om den kvalme »Bridgerton« og bizarro »Equinox« på Netflix. Den franske miniserie »Lupin« om gentlemantyven Assane Diop er næst efter »The Crown« det bedste, Netflix har budt på længe.
Her er tre gode grunde til at se den: 1. Hovedrolleindehaver Omar Sy (som også spillede med i »De urørlige«) er suveræn i rollen som mestertyven, der elegant snører sine omgivelser og samtidig hævner sin døde far. 2. Den foregår overvejende i Paris, og når man ikke kan rejse, kan man finde lidt trøst i billederne fra Louvre, Sacre Coeur, Luxembourg-haven, boulevarderne og broerne. 3. Og endelig så forklarer den os, hvorfor litteraturen er afgørende for vores liv.
»Lupin« er nemlig inspireret af Maurice Leblancs krimier om Arsène Lupin, tyven, der er en slags kloning mellem Robin Hood og Den Røde Pimpernel. Det er også en af Leblancs Lupin-krimier, som vores helt har arvet som det eneste fra sin far.
Faren, der var en fattig immigrant fra Senegal, arbejdede som chauffør for den stenrige Pellegrini-familie. Men en dag bliver han anklaget for at have stjålet en diamanthalskæde, der har været båret af Marie Antoinette og derfor er en formue værd.
Han fængsles og hænger sig af skam i sin celle. Men alt tyder på, at han aldrig var skyldig i forbrydelsen, og at det var den korrupte familie selv, som havde arrangeret dens forsvinden for at få fingre i forsikringspengene.
Sønnen vokser nu op med krimier og et solidt hævnmotiv, og da vi møder Diop første gang, er det på Louvre, hvor halskæden sørme er dukket op igen og sat på auktion. Teenageren er blevet voksen, og Diop er blevet til en moderne udgave af Lupin, som også har skiftet hudfarve.
Leblancs gentlemantyv var en kridhvid, spinkel franskmand, og Omar Sy er iøjnefaldende sort, høj og med et enormt smil, men ikke desto mindre excellerer han ligesom det litterære forbillede i forklædninger og snedighed og glider ind og ud af skiftende roller som milliardær, nørd, rengøringsmand, kriminel og detektiv.
Jeg har dog to anker. Den ene er, at miniserien er bange for at stille for høje krav til seernes intelligens og derfor skærer sine pointer ud i pap. Der er en del gentagelser for arveprins Knud, og ligesom de gode er meget gode, er de onde også virkelig onde. Og så er den for kort. Kun fem afsnit. Til gengæld er det fem vellykkede og underholdende afsnit.
Serien giver dog næppe nogen renæssance til Maurice Leblancs krimier, som ikke er noget at skrive hjem om. Mens Arthur Conan Doyles fortællinger om Sherlock Holmes stadig holder, er Leblancs banale og bedagede. Dog indeholder de den pointe, at man skal søge retfærdigheden og stjæle fra dem, der fortjener det. Det gør Diop, og man håber for ham, at han også får krammet på den moralsk anløbne Pellegrini-familie.
Netflix har annonceret, at fem nye afsnit kommer senere på året. Juhu! Måske har vores helt i mellemtiden fået læst »Greven af Monte Christo«, for så er det med sikkerhed payback time.
»Lupin« kan streames på Netflix.
